Europa 2020-strategi

Europa 2020-strategien er EU's langsigtede vækststrategi med en række konkrete mål, der skal være opfyldte i 2020.

Årstallet 2020, hvor det sidste nul er en dartplade, som symboliserer Europa 2020-strategiens målsætninger.

Europa 2020-strategien skal skabe vækst i EU ved at gøre medlemslandene mere konkurrencedygtige. Formålet er at skabe vækst via et højt produktivitets- og beskæftigelsesniveau, hvor så mange som muligt bidrager til processen. Målet skal nås ved at trække på erfaringerne fra den økonomiske krise og sikre en bæredygtig vækst baseret på et højt vidensniveau.

For at sikre væksten har EU opsat en række konkrete mål på fem forskellige områder af betydning for væksten, som skal være opfyldte på EU-plan i 2020. Målene omhandler følgende områder:

  • Beskæftigelse
  • Investeringer i forskning og udvikling
  • Klima
  • Uddannelse
  • Fattigdom

De enkelte medlemslande har budt ind med nationale målsætninger på de fem områder, så de overordnede målsætninger på EU-plan kan nås i 2020.  Medlemslandenes mål er som udgangspunkt ikke bindende med undtagelse af de klimamål, der omhandler reduktionen af drivhusgasser og andelen af vedvarende energi.

Som nævnt opsætter Europa 2020-strategien fem overordnede mål på EU-plan, som de enkelte medlemslande skal bidrage til at indfri. 

De overordnede EU mål er:

  • 75 pct. af befolkningen i aldersgruppen 20-64 skal være i beskæftigelse.
  • 3 pct. af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP) skal investeres i forskning og udvikling.
  • EU's klimamål (20 procents reduktion af drivhusgasser i forhold til niveauet for 1990 og 20 procent vedvarende energi) skal indfries.
  • Andelen af unge der forlader skolen tidligt skal reduceres til 10 procent og andelen der gennemfører en videregående uddannelse bør være mindst 40 procent.
  • Personer i fare for fattigdom bør reduceres med 20 millioner.

De enkelte medlemslande opsætter egne nationale målsætninger for fire af strategiens fem målsætninger. For klimamålsætningen er der under EU's klimapolitik fastsat bindende mål for de enkelte medlemslandes udledning af drivhusgasser og andel af vedvarende energi, der skal være opfyldte i 2020.

De enkelte medlemslandes opfyldelse af de nationale mål kan ses via Eurostat på linkene herunder:

Se også: Europa-Kommissionens samlede oversigt over nationale målsætninger.

Europa 2020-strategiens endemål er som navnet antyder år 2020, hvor målsætningerne skal være opfyldte. Der er dog inde da indlagt en såkaldt midtvejsevaluering af selve strategien. Kommissionen har i den forbindelse gennemført en offentlig høring om strategien. 

Kommissionens opfølgning på høringen er samlet i meddelelsen herunder:

Se også:

  

Europa 2020-strategiens målsætninger omhandler primært områder, hvor de enkelte medlemslande, og ikke EU, har kompetencen. Det er da også EU's medlemslande, der har vedtaget de overordnede målsætninger for strategien på et EU-topmøde i juni 2010

Klimamålsætningen er som nævnt den eneste af de fem overordnede målsætninger, hvor medlemslandene er underlagt bindende mål. Den løbende kontrol af medlemslandenes fremskridt med hensyn til at indfri målsætningerne sker i forbindelse med den overordnede ramme for koordineringen af EU-landenes økonomiske politikker kaldet det europæiske semester.

Her melder de enkelte medlemslande hvert år ind i de såkaldte nationale reformprogrammer, hvilke strukturelle tiltag de har tænkt sig at gennemføre for at leve op til målsætningerne. Kommissionen kan så komme med anbefalinger til de enkelte medlemslande om, hvilke tiltag de bør gennemføre for at leve op til målsætningerne.

Europa 2020-strategien afløser den tidligere Lissabonstrategi, der løb frem til år 2010.

November 2009: Kommissionens indleder en høring om fremtidens EU 2020-strategi - KOM (2009) 0647

Marts 2010: Kommissionen fremsætter meddelelsen: Europa 2020: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM (2010) 2020

Juni 2010: EU's stats- og regeringschefer vedtager på et EU-topmøde den endelige formulering af de overordnede målsætninger i Europa 2020-strategien:

  • at sigte mod at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved større deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige indvandrere. 
  • at forbedre betingelserne for forskning og udvikling, navnlig med det mål at øge de kombinerede offentlige og private investeringer i denne sektor til 3 % af BNP; Kommissionen skal udarbejde en indikator for FoU- og innovationsintensitet.  
  • at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne, øge vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig hen imod en stigning på 20 % i energieffektivitet. EU forpligter sig til at træffe en afgørelse om at øge reduktionen til 30 % i 2020 sammenlignet med 1990-niveauerne som sit betingede tilbud med henblik på en global og samlet aftale for perioden efter 2012, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at udviklingslandene bidrager i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. 
  • at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at sigte mod at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % og ved at øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 %. 
  • at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, ved at sigte mod at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for risiko for fattigdom og udstødelse.

Marts 2014: Kommissionen indleder en evaluering af Europa 2020-strategien efter de første fire år - KOM (2014) 0130

Maj 2014: En offentlig høring om Europa 2020-strategien indledes - Kommissionens høringsportal.

Marts 2015: Kommissionen præsenterer resultatet af den såkaldte midtvejevaluering af Europa 2020-strategien - KOM (2015) 0100

Forslag til dig på EU.dk

Senest opdateret: [11.07.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik