Forbrugerpolitik

Flere og flere forbrugere handler over grænserne. Med fælles regler og standarder vil EU derfor beskytte forbrugernes sikkerhed og rettigheder.

Pretty girl showing her friend cute clothing in trade center - Fotograf ©pressmaster - stock.adobe.com
Større

 

Formålet med EU’s forbrugerpolitik er at beskytte de næsten 500 mio. europæiske forbrugeres sikkerhed, sundhed og økonomiske interesser. EU’s forbrugere skal trygt kunne handle produkter og tjenesteydelser overalt i EU, uanset om de gør det i en butik eller på internettet. Forbrugerpolitikken skal samtidig være med til at sætte gang i vækst og beskæftigelse i EU ved at få forbrugerne til at købe flere produkter og tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. 

Sikkerhedskrav for legetøj, mad og kosmetik

EU har bl.a. regler for produktsikkerhed, som skal sørge for, at forbrugerne ikke udsættes for unødige risici og fare ved de produkter, de køber. EU-reglerne pålægger de virksomheder, som sætter et produkt i handelen, at sikre, at produktet lever op til en række sikkerhedskrav. Disse regler gælder for en stribe af forskellige produkter såsom beklædning, elartikler, legetøj, kosmetik m.m.

EU-reglerne skal også hjælpe forbrugerne med bedre oplysning om de fødevarer, de køber, så de kan vælge at spise sundt. EU stiller f.eks. krav om mærkning af fødevarer, sådan at forbrugerne ved, hvilke tilsætningsstoffer eller farvestoffer der er i de fødevarer, de køber. EU har også særlige regler for økologimærkning og mærkning for indhold af de såkaldte genetisk modificerede organismer (GMO), som skal give forbrugerne mulighed for at vælge GMO til og fra.

Bytteregler og kompensation

EU's forbrugerpolitik har til formål at sikre forbrugernes økonomiske interesser ved køb af produkter eller tjenesteydelser. F.eks. giver EU-reglerne forbrugerne mulighed for at bytte en vare, få den repareret eller få pengene retur, hvis den går i stykker. EU sikrer også forbrugerne ret til kompensation, hvis deres fly, bus, færge eller tog er forsinket eller aflyses, ligesom de har ret til at få deres indestående retur, hvis en bank krakker. EU har også været med til at sænke priserne på mobiltelefoni inden for hele EU, og man har vedtaget, at enhver borger har ret til en bankkonto til en rimelig pris. 

EU har afsat 1,4 mia. kr. til forbrugerpolitiske tiltag for perioden 2014-2020. 


Sådan mærker du EU’s forbrugerpolitik

Fly og tavle. Køb på internettet: EU-reglerne giver dig ret til at fortryde et køb på internettet inden for 14 dage, fra du har modtaget din vare. Du skal selv sende varen tilbage, og du kan godt blive opkrævet forsendelsesgebyr for dette. Sælgeren skal herefter betale dine penge tilbage inden for 30 dage. Du har som udgangspunkt også 14 dages fortrydelsesret ved køb af tjenesteydelser såsom hotelreservationer, billeje og tandlægebehandling. 

Flyaflysning: Hvis dit fly bliver aflyst, har du ret til enten at få tilbagebetalt købesummen eller blive ombooket til næste ledige afgang eller til et senere tidspunkt. Bliver du ombooket til næste ledige afgang, har du bl.a. ret til gratis mad og drikke, mens du venter på dit fly - forudsat, at din forplejning ikke yderligere forsinker dig. Hvis du på grund af aflysningen er nødt til at overnatte på et hotel, skal flyselskabet betale for din overnatning og transport til og fra hotellet. Endelig kan du bede om kompensation, hvis dit fly bliver aflyst. Kompensationens størrelse afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om.


Forbrugerbeskyttelse vil også i de kommende år fylde godt på den politiske dagsorden i EU. EU-institutionerne har således en stribe vigtige forbrugerpolitiske forslag på bordet.

For eksempel giver EU-reglerne fra september 2016 alle forbrugere ret til at åbne en bankkonto, også selvom de ikke bor i det samme land som banken. Fra juni 2017 blev roamingafgifterne afskaffet, sådan at borgere kan rejse i hele EU uden at skulle betale ekstra for at bruge mobiltelefon, smartphone eller tablet.

På fødevareområdet skal EU bl.a tage stilling til at forny brugen af glyfosat, der findes i sprøjtegiften Roundup, og som dermed har været i berøring med en række landbrugsvarer, der sælges til forbrugeren. EU's medlemslande og Kommissionen er imidlerertid uenige om, hvor længe en eventuel ny forlængelse skal gælde.  

Der er også forhandlinger om en række forslag på det digitale område. Bl.a. foreslår Kommissionen, at forbrugerne skal kunne benytte elektroniske kommunikationstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt og uden restriktioner på tværs af landegrænser. Kommissionen vil også gøre det lettere at skifte udbyder.

EU vedtager størstedelen af sin forbrugerlovgivning som led i opbygningen af det indre marked.

Men EU vedtager også særlige tiltag, som skal støtte, supplere eller overvåge medlemslandenes forbrugerpolitik. Medlemslandene har her ret til at opretholde eller indføre skrappere forbrugerbeskyttelsesregler.

I EU er det regeringerne i Rådet og i Europa-Parlamentet, som sammen står for vedtagelsen af forbrugerlovgivning, hvad enten det sker som led i etableringen af det indre marked eller inden for det særlige forbrugerpolitiske samarbejde.

I Kommissionen er den tjekkiske kommissær Vĕra Jourová ansvarlig for forbrugerområdet.

I Europa-Parlamentet behandles forslag om forbrugerpolitik i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvor det danske parlamentsmedlem Margrethe Auken (Socialistisk Folkeparti) sidder, mens Jørn Dohrmann (Dansk Folkeparti) er stedfortræder. Forslag om forbrugerpolitik behandles også i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hvor de danske parlamentsmedlemmer Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og Morten Løkkegaard (Venstre) sidder. 

I Rådet drøfter medlemsstaternes ministre regler vedrørende forbrugere i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik.

EU har iværksat et samarbejde mellem EU-landenes nationale myndigheder om håndhævelse af regler for forbrugerbeskyttelse, men også myndighederne i Norge, Island og Lichtenstein er med, da de er bundet af EU’s forbrugerregler gennem EØS-aftalen. EU-landenes myndigheder samarbejder desuden med over 50 lande gennem ICPEN (International Consumer Protection and Enforcement Network), som er et uformelt netværk af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder.

1975: EU’s dengang ni medlemslande vedtager den første handlingsplan om forbrugerbeskyttelse.

1987: Forbrugerbeskyttelse får retsgrundlag i EU’s traktater, da EU-landene med Den Europæiske Fællesakt fastslår, at opbygningen af det indre marked skal bygge på et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

1988: EU vedtager direktiv om sikkerhedskrav til legetøj.

1990: EU vedtager første direktiv om pakkerejser.

1992: EU vedtager de første regler for produktsikkerhed som led i oprettelsen af det indre marked. De skal sikre, at produkter overholder visse sikkerhedskrav for, at de kan markedsføres i EU. 

1993: Forbrugerpolitikken får for første gang et selvstændigt traktatgrundlag med Maastrichttraktaten, der træder i kraft den 1. november.

1999: Medlemslandene fastslår med Amsterdamtraktaten, at forbrugerbeskyttelseshensyn skal inddrages ved udformningen af EU’s andre politikker.

2004: EU vedtager regler om luftfartspassagerers rettigheder.

2007: EU vedtager regler om jernbanepassagerers rettigheder.

2010: EU vedtager regler om søpassagerers rettigheder.

2011: EU vedtager regler om buspassagerers rettigheder og Kommissionen fremlægger forslag til ny fælles EU-købelov.

2013: Totalforbud mod dyretestet kosmetik træder i kraft.  

2016: EU-reglerne giver alle forbrugere ret til at åbne en bankkonto, selvom de ikke bor i det samme land som banken. 

​2017: Afskaffelsen af roamingafgifterne træder i kraft, hvilket betyder, at du ikke skal betale ekstra roamingafgifter, når du bruger din telefon uden for dit hjemland, uanset hvor i EU, du befinder dig. 


Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Bodil Marsden

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik