Forskning og udvikling

EU's fælles forskningspolitik skal hjælpe med at løse samfundets store udfordringer, som f.eks. kræftsygdomme og klimaforandringer.

Større

 

Formålet med EU's politik for forskning og udvikling er for det første at få viden og løsninger på udfordringer inden for f.eks. sundhed, miljø og sikkerhed. For det andet er formålet at skabe vækst, arbejdspladser og innovation.

Der er to hovedelementer i EU's forskningspolitik:

  • At gøre det lettere for forskere, universiteter og virksomheder at samarbejde, konkurrere og flytte på tværs af grænser og dermed skabe et europæisk forskningsrum (ERA). Det skal bidrage til et fælles marked for viden i Europa.
  • At give penge til forskningsprojekter gennem EU's flerårige rammeprogram. Det hedder Horisont 2020, og i perioden 2014-2020 er der knap 600 mia. kr., som forskere og virksomheder kan søge til deres projekter.


Eksempler på EU-finansierede forskningsprojekter

  • Forskning i nye metoder til at dræbe malariamyg for at reducere sygdommen, der rammer 200 mio. mennesker årligt.
  • Udvikling af nye dæk, der kan reducere lastbilers benzinforbrug.
  • Forskning i, hvordan bestemte proteiner kan forsinke Alzheimersygdommens symptomer.
  • Udvikling af nye materialer, der kan erstatte menneskers knogler eller hud, hvis de er blevet beskadiget.
  • Forskning i at omdanne mad, der ellers ville ende som affald, til dyrefoder via biokemiske processer. En tredjedel af de landbrugsprodukter, der produceres til mad, ender nemlig som affald.


 

Horisont 2020

EU's forskningsprogram Horisont 2020’s budget er på 592 mia. kroner i perioden 2014-2020. Disse penge udmøntes via en række delprogrammer, der er samlet i tre hovedelementer:

  • Videnskab i topklasse: herunder bl.a.:
    • Det Europæiske Forskningsråd, der uddeler penge på baggrund af forskernes egne ideer og ikke via politisk udpegede fokusområder. Ansøgningerne vurderes på baggrund af videnskabelig kvalitet.
    • Forskerkarriereprogrammet Marie Curie, der bl.a. giver forskere stipendier til ophold ved udenlandske universiteter.
  • Industrielt lederskab: herunder forskningsmidler til nanoteknologi, bioteknologi og innovation i små og mellemstore virksomheder.
  • Samfundsmæssige udfordringer: herunder forskningsmidler til fokusområder som sundhed, miljø, klima, sikkerhed, energi og transport.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) med hovedsæde i Budapest er nu en del af Horisont 2020.

EU har et samlet mål om, at 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling. Heraf skal 1 pct. komme fra offentlige midler og 2 pct. fra private kilder. Det mål er omsat til individuelle, nationale mål, der tager højde for landenes aktuelle forskningsbudgetter. Danmarks mål er lig det samlede EU-mål på 3 pct. Sverige og Finland har højere mål på 4 pct., mens lande som Cypern og Ungarn har lavere nationale mål.

Målene er fastlagt i EU's 10-årige vækststrategi, der hedder Europa 2020. Målene er ikke bindende for medlemsstaterne. I 2015 investerede medlemsstaterne gennemsnitligt 2,03 pct. af BNP i forskning og udvikling, mens Danmark investerede 3,03 pct. af BNP. Danmark er således det eneste medlemsland, der allerede har nået dets mål for investering i forskning og udvikling. 

EU's forskningsmidler udmøntes gennem rammeprogrammer, der løber over syv år. Det følger EU's generelle syvårige budgetter. Det nuværende hedder Horisont 2020, og det løber fra 2014 til 2020.

EU og medlemsstaterne deler ansvaret for forskning og udvikling. Det betyder, at medlemsstaterne har deres egne politikker og forskningsbevillinger, og samtidig har EU kompetence til at supplere medlemsstaternes indsats med forskningsmidler fra EU's generelle budget.

EU forsøger også at koordinere de nationale forskningspolitikker, f.eks. gennem fælles programmer, hvor nationale midler puljes sammen, så forskerteams fra flere lande kan søge finansiering indenfor et bestemt tematisk område.

I Kommissionen er det den portugisiske kommissær, Carlos Moedas, der har ansvaret for forskning, videnskab og innovation.

I Europa-Parlamentet er det Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE), der beskæftiger sig med dette område. De danske MEP'ere Jeppe Kofod (Socialdemokratiet), Bendt Bendtsen (Det Konservative Folkeparti) og Morten Helveg Petersen (Det Radikale Venstre) er medlemmer af dette udvalg. Morten Helveg Petersen er endvidere næstformand, mens Morten Løkkegaard (Venstre) er stedfortræder. 

I Rådet er det medlemsstaternes forskningsministre, der mødes i Rådet for Konkurrenceevne.  

Der findes en række internationale fora i forskningsverdenen, som ikke er direkte koblet til EU, men som EU og medlemsstaterne samarbejder med. Det gælder f.eks.:

  • European Science Foundation (en sammenslutning af nationale forskningsråd og videnskabsakademier) 
  • Science Europe (netværk af nationale forskningsrådsformænd) 

Eksempler på store internationale forskningssamarbejder

  • CERN – verdens største center for partikelfysik 
  • ESA – Den Europæiske Rumorganisation
  • ESS – European Spallation Source

Forskning har været en del af det europæiske samarbejde fra dets begyndelse, men de forskningsområder, man samarbejder på, er udvidet med tiden.

1952: Oprindeligt fokuserede det europæiske samarbejde på forskningen inden for kul og stål.

1957: Med Romtraktaten kom der også forskning i landbrug og atomenergi.

1970'erne: Forskningssamarbejdet udvidedes til miljø og ikkenuklear energi.

1984: EF's første rammeprogram for forskning. Siden har EU' forskningsindsats været organiseret i flerårige rammeprogrammer, der er tematisk opdelte med opslag, hvor forskerne kan søge om finansiering. Det 7. rammeprogram blev afsluttet i 2013 og er nu erstattet af Horisont 2020.

1987: EF-pakken indeholder et forskningskapitel. Reelt samler det blot eksisterende muligheder.

1999: Amsterdamtrakaten afskaffer vetoretten i Rådet på forskningsområdet og ligestiller Parlamentet og Rådet i lovgivningsprocessen.

2010: Lissabontraktaten slår fast, at EU har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden. Det skal fremme udviklingen af konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne.

2013: Horisont 2020 vedtages.

2014: Horisont 2020 sættes i gang.


Danskere i EU's forskningsprogrammer

Kilde: Europa-KommissionenI perioden 2007-2013 har i alt 2.674 danskere deltaget i et forskningsprojekt, der var finansieret af EU. Udover forskere har også ansatte i virksomheder og kommuner deltaget. I alt gik 7,28 mia. kr. til dansk deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter under det 7. rammeprogram (2007-2013). Tal fra 2017 viser, at Danmark modtog 2,45% af de uddelte Horistont-midler til forskning. Dette svarer til en støtte i størrelsesordenen 4,1 mia. kroner. Danmark placerer sig på en 10. plads over medlemslande, der hjemtager flest midler fra Horistont 2020. 


Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Sideansvarlig: Bodil Marsden

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik