Industripolitik

Industripolitikken skal forbedre erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder, som tegner sig for hovedparten af omsætningen og jobskabelsen i Europa.

Større

 

Hovedformålet med EU’s industripolitik er at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne. EU gør dette ved at fastsætte rammevilkår for virksomhederne, som bl.a. skal stimulere iværksætteri og samarbejde mellem virksomhederne. Det skal føre til bedre industriel udnyttelse af den innovations -, forsknings - og teknologiudvikling, som finder sted i Europa. EU fører samtidig industripolitik gennem en række øvrige politikker. Det sker især gennem den liberalisering, der finder sted på det indre marked, men også ved hjælp af f.eks. konkurrencepolitikken, statsstøttereglerne, den fælles handelspolitik og gennem regler, som beskytter virksomhedernes intellektuelle rettigheder. EU’s industripolitik har siden slutningen af 1980’erne navnlig haft til formål at forbedre erhvervsvilkårene for små og mellemstore virksomheder, da de tegner sig for hovedparten af både omsætningen og jobskabelsen i EU.

Industripolitik i EU's vækststrategi

Industripolitik indgår i Europa 2020-strategien, som skal fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst frem mod 2020. Den handler bl.a. om, hvordan EU’s industri kan blive mere konkurrencedygtig. For eksempel er der brug for:

  • Et forbedret erhvervsklima for små og mellemstore virksomheder
  • Bedre rammer for forskning og innovation
  • Større energi- og ressourceeffektivitet i fremstillingssektoren
  • Et digitalt indre marked

Europa 2020-strategien sætter fokus på fælles indikatorer og udveksling af informationer om "best practice" i de enkelte EU-lande. Hvert land skræddersyr Europa 2020-strategien til egne behov gennem nationale mål og køreplaner.

EU-midler til forbedret konkurrenceevne

EU har afsat 18,74 mia. kroner frem til 2020 under det såkaldte COSME-program.  Programmet har bl.a. til formål at fremme europæisk industris konkurrenceevne. COSME skal navnlig forbedre små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, som ifølge Kommissionen hvert år skaber 4 mio. nye arbejdspladser i Europa. I alt er der ifølge Kommissionen ansat 32 millioner i den europæiske industri.

Den europæiske industris konkurrenceevne fylder meget på EU’s politiske dagsorden. Efter en langvarig recession er der ifølge Kommissionen behov for en industriel renæssance i Europa, så industrien i 2020 kan øge sin andel af BNP til 20 % mod de nuværende 15 %. Kommissionen fastsatte derfor i januar 2014 nogle hovedprioriteter for industripolitikken, som skal bringe EU nærmere dette mål. Medlemslandene i Rådet bakker op om bestræbelserne på at forbedre vilkårene for industrien, men de støtter ikke et konkret mål om, at industrien skal udgøre 20 % af BNP, da de ikke finder, at det er industriens andel af den samlede økonomi, der er afgørende.

Hovedprioriteterne er:

  • EU skal udnytte det indre markeds potentiale gennem ny lovgivning, som skaber gunstige vilkår for iværksætteri og innovation, integration af kapitalmarkederne, bedre uddannelsesmuligheder, fri bevægelighed for borgerne og gennemførelsen af et indre marked for tjenesteydelser.
  • Virksomhederne skal have bedre muligheder for at låne penge.
  • EU skal fortsat satse på de små og mellemstore virksomheder ved at øge deres konkurrenceevne og sikre dem bedre adgang til globale markeder under bedre konkurrencevilkår.
  • EU skal opbygge et sammenhængende digitalt marked. Ifølge Kommissionen kan man skabe yderligere vækst for op til 250 mia. euro, hvis man nedbryder de nationale barrierer inden for telesektoren, i ophavsrets- og databeskyttelseslovgivningen og i forbindelse med forvaltningen af radiofrekvenser og anvendelsen af konkurrencereglerne.

EU præsenterede en ny industripakke i september 2017. Formålet med denne pakke er, at den europæiske industri skal være intelligent, innovativ og bæredygtig. Det involverer både opgradering af industriarbejdernes kompetencer og digitalisering af industrien.

EU og medlemslandene deler kompetencen til at lovgive inden for industripolitikken.

I EU-regi er det Rådet og Europa-Parlamentet, der som hovedregel vedtager industripolitikken. Det gælder, hvad enten det sker som led i fastsættelsen af de overordnede rammevilkår for det industripolitiske samarbejde eller i forbindelse med etableringen af det indre marked. Imidlertid vedtager EU også en del af sin industrilovgivning gennem statsstøttereglerne eller konkurrencepolitikken, hvor det er Kommissionen, som er hovedaktør.

I Kommissionen ligger hovedansvaret for industripolitikken hos den polske kommissær, Elżbieta Bieńkowska, som med i sin portefølje har det indre marked, industri, iværksætteri samt små og mellemstore virksomheder. Konkurrencepolitikken og statsstøtte hører under den danske kommissær Margrethe Vestager. 

I Parlamentet behandles industripolitikken i et særligt udvalg for Det Indre marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). I dette udvalg sidder bl.a. de danske Europaparlamentarikere Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og Morten Løkkegaard (Venstre). 

Medlemsstaterne drøfter industripolitikken i Rådet for Konkurrenceevne.

EU samarbejder internationalt om industripolitik både bilateralt og multilateralt. EU deltager bl.a. i internationale aftaler om standarder og forskrifter, navnlig inden for rammerne af FN og UNECE.

1990: Rådet vedtager konklusioner om principperne for en EU-industripolitik.

1993: Industripolitikken får for første gang et selvstændigt traktatgrundlag med Maastrichttraktaten efter ønske fra især Belgien, Frankrig, Italien og Spanien. Industripolitik kan dog kun vedtages med enstemmighed i Rådet, da der på dette tidspunkt eksisterer en vis skepsis over for en fælles EU-industripolitik i frihandelslande som Tyskland, Storbritannien og Danmark.

2001: EU-landene beslutter med Nicetraktaten at afskaffe kravet om enstemmighed i Rådet, når der skal vedtages lovgivning om industripolitik. Fra nu af skal sådanne beslutninger træffes med kvalificeret flertal.

2009: Lissabontraktaten træder i kraft, hvilket betyder, at EU’s industripolitik skal fremme teknologisk udvikling, og at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal hjælpe med at omstille de industriområder, der er i tilbagegang.

2017: Kommissionen præsenterer sin nye industripolitiske strategi, der skal sikre en beskyttelse af dem, der rammes af industrielle udviklinger, styrke iværksætteri og sikre EU’s konkurrenceevne og teknologiske udvikling.

Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [23.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik