Industripolitik

Industripolitikken skal forbedre erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder, som tegner sig for hovedparten af omsætning og jobskabelse i Europa.

Større

 

Hovedformålet med EU’s industripolitik er at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.

EU gør dette ved at fastsætte rammevilkår for virksomhederne, som bl.a. skal stimulere iværksætteri og samarbejde mellem virksomhederne. Det skal føre til bedre industriel udnyttelse af den innovation, forskning og teknologiske udvikling, som finder sted i Europa. EU fører samtidig industripolitik gennem en række af sine øvrige politikker. Det sker især gennem den liberalisering, der finder sted på det indre marked, men også ved hjælp af f.eks. konkurrencepolitikken, statsstøttereglerne, den fælles handelspolitik og gennem regler, som beskytter virksomhedernes intellektuelle rettigheder.

EU’s industripolitik har siden slutningen af 1980’erne navnlig haft til formål at forbedre erhvervsvilkårene for små og mellemstore virksomheder, da de tegner sig for hovedparten af både omsætning og jobskabelsen i EU.

Industripolitik i EU's vækststrategi

Industripolitik indgår i Europa 2020-strategien, som skal fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU i tiden frem mod år 2020. Den handler bl.a. om, hvordan EU’s industri kan blive mere konkurrencedygtig. For eksempel er der brug for:

• et forbedret erhvervsklima for små og mellemstore virksomheder
• bedre rammer for forskning og innovation
• større energi- og ressourceeffektivitet i fremstillingssektoren
• et digitalt indre marked

Europa 2020-strategien sætter fokus på fælles indikatorer og udveksling af information om bedste praksis i de enkelte EU-lande, som hver især skræddersyr Europa 2020-strategien til egne behov gennem nationale mål og køreplaner.

EU-midler til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne

EU har afsat 18,74 mia. kr. frem til 2020 under det såkaldte COSME-program, som bl.a. har til formål at fremme europæisk industris konkurrenceevne. COSME skal navnlig forbedre små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, som ifølge Kommissionen hvert år skaber 4 mio. nye arbejdspladser i Europa.

Målet om at fremme europæisk industris konkurrenceevne vil også fylde meget på EU’s politiske dagsorden i de kommende år. Efter en langvarig recession er der ifølge Kommissionen behov for en industriel renæssance i Europa, så industrien i 2020 kan øge sin andel af BNP til 20 pct. mod de nuværende 15 pct. Kommissionen fastsatte derfor i januar 2014 nogle hovedprioriteter for industripolitikken, som skal bringe EU nærmere dette mål. Medlemslandene i Rådet bakker op om bestræbelserne på at forbedre vilkårene for industrien, men de støtter ikke et konkret mål om, at industrien skal udgøre 20 pct. af BNP, da de ikke finder, at det er industriens andel af den samlede økonomi, der er afgørende.

Hovedprioriteterne er følgende:

  • EU skal udnytte det indre markeds potentiale gennem ny lovgivning, som kan skabe gunstige vilkår for iværksætteri og innovation, integration af kapitalmarkederne, bedre uddannelsesmuligheder, fri bevægelighed for borgerne og ikke mindst gennemførelsen af et indre marked for tjenesteydelser.
  • Virksomhederne skal have bedre muligheder for at låne penge. EU bør bl.a. se på de tilbageværende flaskehalse, som skyldes opsplitningen af de finansielle markeder i EU og skabe betingelser for udviklingen af alternative finansieringskilder til bankerne.
  • EU skal fortsat satse på de små og mellemstore virksomheder ved at øge deres konkurrenceevne og sikre dem bedre adgang til globale markeder under bedre konkurrencevilkår.
  • Endelig skal EU opbygge et sammenhængende digitalt marked. Ifølge Kommissionen kan man skabe yderligere vækst for op til 250 mia. euro, hvis man nedbryder de nationale barrierer inden for telesektoren, i ophavsrets- og databeskyttelseslovgivningen og i forbindelse med forvaltningen af radiofrekvenser og anvendelsen af konkurrencereglerne.

EU og medlemslandene deler kompetencen til at lovgive inden for industripolitikken.

Som hovedregel er det Rådet og Parlamentet, som sammen står for vedtagelsen af industripolitikken i EU. Det gælder, hvad enten det sker som led i fastsættelsen af de overordnede rammevilkår for det industripolitiske samarbejde eller i forbindelse med etableringen af det indre marked. Men EU vedtager også en del af sin industrilovgivning gennem statsstøttereglerne eller konkurrencepolitikken, hvor det er Kommissionen, som er hovedaktør.

I Kommissionen ligger hovedansvaret for industripolitikken hos den polske kommissær, Elżbieta Bieńkowska, som med i sin portefølje har det indre marked, industri, iværksætteri samt små og mellemstore virksomheder. Konkurrence-politikken og statsstøtte hører under den danske kommissær Margrethe Vestager.

I Parlamentet behandles industripolitikken i et særligt udvalg for indre marked og forbrugerbeskyttelse. I dette udvalg sidder bl.a. det danske parlamentsmedlem Christel Schaldemose (Socialdemokratiet).

Medlemsstaterne drøfter industripolitikken i Rådet for konkurrenceevne, indre marked, industri, forskning og rummet.

EU samarbejder internationalt om industripolitik både bilateralt og multilateralt. EU deltager bl.a. i internationale aftaler om standarder og forskrifter, navnlig inden for rammerne af FN og UNECE.

1990: Rådet vedtager konklusioner om principperne for en EU-industripolitik.

1993: Industripolitikken får for første gang et selvstændigt traktatgrundlag med Maastrichttraktaten efter ønske fra især Belgien, Frankrig, Italien og Spanien. Industripolitik kan dog kun vedtages med enstemmighed i Rådet, da der på dette tidspunkt eksisterer en vis skepsis over for en fælles EU-industripolitik i frihandelslande som Tyskland, Storbritannien og Danmark.

2001: EU-landene beslutter med Nicetraktaten at afskaffe kravet om enstemmighed i Rådet, når der skal vedtages lovgivning om industripolitik. Fra nu af skal sådanne beslutninger træffes med kvalificeret flertal.

Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik