EU's klimapolitik

EU’s klimapolitik har til formål at sikre fælles målsætninger, der gør EU mere klimavenlig. EU har fælles klimamål for blandt andet drivhusgasser, vedvarende energi og effektiv brug af energi.

EU har bl.a. mål for andelen af vedvarende energi

EU’s klimapolitik sikrer, at medlemslandene har fælles målsætninger, som skal gøre EU mere klimavenligt. Skybrud og andet ekstremt vejr går nemlig på tværs af landegrænser, og vejrfænomenerne er ifølge eksperter en konsekvens af klimaændringer.

Regler og love på klimaområdet handler bl.a. om energimærkning af køleskabe og udfasning af glødepærer. Det har også betydning for Danmarks klimapolitik og målsætninger.

EU tegner sig for ca. 12 pct. af verdens udledning af drivhusgasser. Mere end 80 pct. af EU’s udledning stammer fra produktion og anvendelse af energi, herunder transport. EU’s klimapolitik hænger tæt sammen med energipolitikken og sigter efter at gøre EU mindre afhængig af fossile brændstoffer som kul og olie. Det skal ske gennem:

  • mindre udledning af drivhusgas
  • større andel af vedvarende energi fra f.eks. sol, vand og vind
  • mere effektiv brug af energi.

Her mærker du EU's klimapolitik

En glødepærerEngang kunne du købe traditionelle glødepærer i supermarkedet til lamperne derhjemme. Det kan du ikke mere. De faldt nemlig for minimumskravene til energiforbrug, som EU har vedtaget i et direktiv. De mest energiforbrugende produkter er derfor ikke længere på butikshylderne i EU.

Formålet er, at produkterne belaster miljøet mindre – også målt i den totale mængde energi de når at forbruge i deres levetid. Støvsugere, vinkøleskabe og en lang række produkter skal leve op til kravene om at spare energi.


EU's klimamål for 2020

EU har opsat en række klimamål, der skal være opfyldt i 2020 som led i den såkaldte 20/20/20-plan. Planen opsætter individuelle krav til EU’s medlemslande med hensyn til disse områder:

  • reduktion af drivhusgasser
  • anvendelse af vedvarende energi
  • øget energieffektivitet.  

20 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2020

Den vigtigste målsætning for EU’s klimapolitik er at nedbringe EU’s samlede udledning af drivhusgasser med 20 procent i 2020, sammenlignet med niveauet i 1990. EU skal leve op til målsætningen om 20 pct.-reduktion via to forskellige kanaler.

For det første via EU’s CO2-kvotehandelssystem (ETS). Det går grundlæggende ud på, at store miljø- og klimabelastende virksomheder bliver tildelt kvoter for, hvor meget CO2 de må udlede. Hvis de udleder mere end denne kvote, vil de blive straffet med bøder. Hvis de udleder mindre, kan de sælge den resterende del af deres kvote.

For det andet vil man reducere drivhusgasudslippet i de sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet, men som står for ca. 60 pct. af udledningen af drivhusgasser. Der er bl.a. tale om transport- og byggesektoren samt landbruget. Her går den overordnede målsætning ud på, at disse sektorer skal reducere deres CO2-udledning med 10 pct. sammenlignet med niveauet i 2005.

20 procent vedvarende energi i 2020

I 2005 udgjorde produktionen af energi fra vedvarende kilder ca. 8,5 pct. af den samlede energiproduktion i EU. For at EU kan nå sit mål i 2020, skal andelen af vedvarende energi derfor øges med 11,5 procentpoint i EU i forhold til 2005.

Det betyder dog ikke, at hvert af EU’s medlemslande skal forøge sin andel af vedvarende energi med 11,5 procentpoint. I stedet er der lavet en opgørelsesmetode, der bl.a. tager højde for de store forskelle mellem de enkelte landes nuværende forbrug af vedvarende energi.

Målsætningen for de enkelte medlemslande er blevet beregnet ved, at man har fordelt halvdelen af de 11,5 procentpoint ligeligt mellem de 28 medlemslande, mens den anden halvdel er blevet fordelt i forhold til medlemslandenes indkomstniveau målt ved bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. Dette er korrigeret for landenes hidtidige indsats for at fremme vedvarende energi.

20 procent mere energieffektivitet

For at EU kan nå sin overordnede målsætning om at reducere sit energiforbrug med 20 pct. i 2020, skal energieffektiviteten også øges. Derfor er der blevet sat den selvstændige målsætning, at energieffektiviteten i sig selv skal stige med 20 pct. frem mod 2020. 

EU vedtog i oktober 2012 et direktiv om energieffektivitet. Der findes nationale energieffektivitetsmål, men også en række konkrete initiativer, der har til formål at sikre en mere effektiv anvendelse af energien hos privatpersoner, virksomheder og det offentlige.

  • For private skal det være muligt at se præcis, hvor meget el, gas, varme, vand m.v. den enkelte bruger, og man skal kunne se sit energiforbrug og forbrugstidspunktet.
  • For virksomheder er det især energiselskaberne, der bliver berørte. Direktivet kræver, at der fastsættes energibesparelsesforpligtelser for enten distributører eller leverandører, der svarer til 1,5 pct. af deres energisalg. Herudover skal der i 2014 være indført certificeringsordninger for leverandører af forskellige energitjenester.
  • For det offentlige skal mindst 3 pct. af de offentligt ejede bygningsarealer renoveres fra 2014. Disse renovationer skal sikre, at bygningerne som minimum lever op til EU’s bygningskrav, som er fastlagt i direktiv 2010/31/EU.

På langt sigt er målsætningen for EU at reducere udledningen af drivhusgasser med mellem 80 og 95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990.

Reduktion i udledning af drivhusgas 

Hvert medlemsland har fået tildelt sit eget bindende mål for drivhusgasudledningen, som skal være realiseret i 2020. Det kaldes populært for byrdefordelingen. Tabellen nedenfor viser byrdefordelingen mellem medlemslandenes lofter for udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 2005:

Medlemsland Loft for udledningen i 2020 i forhold til 2005
Belgien - 15 %
Bulgarien 20 %
Tjekkiet 9 %
Danmark - 20 %
Tyskland - 14 %
Estland 11 %
Irland - 20 %
Grækenland - 4 %
Spanien - 10 %
Frankrig - 14 %
Kroatien 11 %
Italien - 13 %
Cypern - 5 %
Letland 17 %
Litauen 15 %
Luxembourg - 20 %
Ungarn 10 %
Malta 5 %
Nederlandene 16 %
Østrig - 16 %
Polen 14 %
Portugal 1 %
Rumænien 19 %
Slovenien 4 %
Slovakiet 13 %
Finland - 16 %
Sverige - 17 %
Storbritannien - 16 %


Målet er at sikre, at EU som helhed reducerer udledningen af drivhusgasser med mindst 20 pct. under 1990-niveauet inden 2020. Der er mulighed at reducere med op til 30 pct., hvis andre udviklede lande forpligter sig til noget tilsvarende.

Mere vedvarende energi

Tabellen nedenfor viser byrdefordelingen mellem medlemslandenes bindende mål for andelen af vedvarende energi i 2020:

Medlemsland Andel af vedvarende energi i 2005 Mål for andelen af vedvarende energi i 2020
Belgien 2,2 % 13 %
Bulgarien 9,4 % 16 %
Tjekkiet 6,1 % 13 %
Danmark 17,0 % 30 %
Tyskland 5,8 % 18 %
Estland 18,0 % 25 %
Irland 3,1 % 16 %
Grækenland 6,9 % 18 %
Spanien 8,7 % 20 %
Frankrig 10,3 % 23 %
Kroatien 12,6 % 20 %
Italien 5,2 % 17 %
Cypern 2,9 % 13 %
Letland 32,6 % 40 %
Litauen 15,0 % 23 %
Luxembourg 0,9 % 11 %
Ungarn 4,3 % 13 %
Malta 0,0 % 10 %
Nederlandene 2,4 % 14 %
Østrig 23,3 % 34 %
Polen 7,2 % 15 %
Portugal 20,5 % 31 %
Rumænien 17,8 % 24 %
Slovenien 16,0 % 25 %
Slovakiet 6,7 % 14 %
Finland 28,5 % 38 %
Sverige 39,8 % 49 %
Storbritannien 1,3 % 15 %

Danmark havde i 2005 et energiforbrug, hvor den vedvarende energi udgjorde cirka 17 pct. Målsætningen i EU’s regler er, at Danmark i 2020 skal have et energiforbrug, hvor den vedvarende energi udgør 30 pct. Det vil altså sige, at Danmark er forpligtet til at sikre en stigning på 13 procentpoint fra andelen i 2005. Det medlemsland, der har den højeste målsætning, er Sverige, som sigter efter 49 pct. vedvarende energi i 2020. I 2005 kom næsten 40 pct. af Sveriges energiforbrug fra vedvarende kilder, hvilket vil sige, at Sverige er forpligtet til at sikre en stigning på 9 procentpoint.

EU har arbejdet på at blive enige om klimamålsætningen efter 2020. Det drejer sig i første omgang målene for 2030.

EU's stats- og regeringschefer blev på et EU-topmøde i oktober 2014 enige om klima- og energistrategien frem mod 2030. Det drejer sig om følgende overordnede målsætninger:

  • Bindende mål: Reduktion på 40 pct. i udledningen af drivhusgasser i 2030 i forhold til niveauet i 1990. I de sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet (ETS), vil der være nationale reduktionsmål, som er baseret på medlemslandets relative bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger.
  • Bindende mål: 27 pct. vedvarende energi i 2030. Målet gælder for EU som helhed og er uden national byrdefordeling.
  • Vejledende mål: 27 pct. større energieffektivitet i 2030.
Målet for energieffektivitet vil blive taget op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 procent.  

Klimapolitikken er delt kompetence mellem EU og EU-landene. Det er medlemslandenes ministre i Ministerrådet og medlemmerne af Europa-Parlamentet, der i samarbejde vedtager EU’s klimapolitik på baggrund af forslag fra Europa-Kommissionen. Det sker under den almindelige beslutningsprocedure.

Klimaområdet har ikke sit helt eget retsgrundlag, men kampen mod klimaændringer er en målsætning under miljøområdet.I Kommissionen ligger hovedansvaret for klima- og energipolitikken hos Miguel Arias Cañete, som er den spanske EU-kommissær. 

I Europa-Parlamentet er det Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, der beskæftiger sig med klimaområdet. Det danske parlamentsmedlem Margrete Auken (Socialistisk Folkeparti) er medlem af dette udvalg.

Det er den danske klima- og energiminister, der forhandler i Rådet om sager på den klimapolitiske dagsorden i EU. Klimaspørgsmål bliver typisk behandlet i Rådet for Miljø.

EU's miljøagentur, EEA, ligger i København. Agenturet beskæftiger sig også med klimapolitiske spørgsmål.

EU deltager i internationale forhandlinger om klimaaftaler for at påvirke den globale udvikling. Det sker bl.a., når medlemmerne af FN’s klimakonvention afholder de årlige forhandlinger, som formelt hedder Conference of the Parties eller blot COP. En vigtig del af EU’s arbejde for at hindre klimaforandringer er at deltage i disse forhandlinger og forsøge at påvirke processen i en retning, som EU mener er rigtig.

Siden 1995 har medlemmerne af FN’s klimakonvention afholdt de internationale COP-klimaforhandlinger hvert år. I dag er 192 lande medlem af denne konvention. Formålet med konventionen og COP-forhandlingerne er at sikre, at udledningen af drivhusgasser ikke fører til farlige menneskeskabte klimaforandringer.

Konventionen er dog blot en såkaldt rammekonvention. Det betyder, at den fungerer som et værktøj eller en ramme for, hvordan deltagerne kan nå til nogle gode resultater. I december 2015 vedtog medlemmerne af klimakonventionen den internationale klimaaftale fra Paris. Parisaftalen efterfølger Kyotoprotokollen og er den første globale og juridisk bindende klimaaftale. 

Parisaftalen træder i kraft i november 2016.

2006: ICPEN, som er et uformelt netværk af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder.

2006: Selve klimadelen bliver for alvor koblet sammen med energipolitikken på et topmøde i december. 

2007: Europa-Kommissionen præsenterer i januar en samlet klima- og energipakke, hvor situationen og problemstillingerne på klima- og energiområdet beskrives.

2007: EU’s stats- og regeringschefer følger på et topmøde i marts op på klima- og energipakken ved at vedtage en egentlig energihandlingsplan, der handler om. Den handler ikke alene om at begrænse klimaændringer, men også om at styrke forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen i EU. 

2009: EU vedtager i april konkrete retsakter, som dækker målsætningerne i 20/20/20-planen og forpligter medlemslandene på reduktionen af drivhusgasser og andelen af vedvarende energi.

2009: Connie Hedegaard udnævnes til klimakommissær i Europa-Kommissionen. Hun sidder på posten til 2014.

2014: EU's stats- og regeringschefer bliver i oktober enige om klimamålsætningerne for 2030.

2015: FN's 21. klimakonference COP21 vedtager Parisaftalen, den første globale og juridisk bindende klimaaftale.

2016: EU's medlemslande ratificerer i fælleskab Parisaftalen. Dermed træder aftalen i kraft allerede et år efter den blev vedtaget. Normalt ratificerer hvert enkelt EU-land selv en international aftale, hvorefter EU tiltræder som blok. Men EU-landenes miljøministre besluttede, at vende processen på hovedet for at skynde ikrafttrædelsen af aftalen.

Forslag til dig på EU.dk


Dansk perspektiv på klimapolitikken

En fabrik der forurener. Danmark er underlagt de bindende mål for reduktionen af drivhusgasser og andelen af vedvarende energi, som man har vedtaget på EU-plan, og som skal indfries i 2020. Vi har i Danmark dog valgt at gå et skridt videre og har fastsat et mål om 40 pct. reduktion af drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990. Et særligt dansk klimaråd skal løbende vurdere udviklingen og komme med anbefalinger, så man mindst hver femte år kan fastsætte klimamålene for en 10-årig periode. På længere sigt ønsker Danmark en omstilling til 100 pct. vedvarende energi og markant lavere udledning af drivhusgasser i 2050.  

Del af byrden

Danmark er også underlagt EU’s overordnede målsætning om at begrænse udslippet af drivhusgasser på EU-plan med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990 samt at øge andelen af vedvarende energi til 20 pct. i 2020. Konkret betyder det, at Danmark er forpligtiget til at reducerede udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005 i de sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet ETS, og øge andelen af vedvarende energi til 30 pct. i 2020.


Leksikon

Gå til leksikon
Kyotoprotokollen
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer blev vedtaget i december 1997 og forpligter nogle af de industrialiserede lande til at mindske deres udledning af seks drivhusgasser (kuldioxid, methan, nitrogenoxider, hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 pct. i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. EU ratificerede Kyotoprotokollen den 31. maj 2002, og EU-landene har forpligtet sig til at mindske deres udledning med 8 pct. i den nævnte periode.
Parisaftalen
Parisaftalen er den første globale, juridisk bindende klimaaftale.

EU-topmøder med klimadagsorden

Dato Manchet
23.10.2014 EU's stats- og regeringschefer mødes på topmødet i Bruxelles. Det primære formål med mødet er, at blive enige om EU's klimamål for 2030, men den økonomiske situation og ebola-udbruddet i Vestafrika vil også blive drøftet.
26.06.2014 EU's stats- og regeringschefer anvender topmødets første dag til at markere 100-året for Første Verdenskrigs udbrud med en ceremoni og uformel middag i den belgiske by Ypres, der havde en strategisk vigtig placering under Første Verdenskrig.
20.03.2014 EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til EU-topmøde i Bruxelles. Forårstopmødet bruges typisk til at drøfte økonomiske spørgsmål, men situationen i Ukraine og på Krim vil givetvis dominere stats- og regeringschefernes drøftelser.
23.10.2011 EU's 27 stats- og regeringschefer mødes først til EU-topmøde i Bruxelles, hvorefter de 17 eurolandes stats- og regeringschefer afholder et separat eurotopmøde.
17.06.2010 EU's stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde den 17. juni 2010 i Bruxelles. EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har sammen med det spanske formandskab offentliggjort den foreløbige dagsorden for éndagsmødet i Det Europæiske Råds den 17. juni 2010.
25.03.2010 EU's stats- og regeringschefer mødes til forårstopmøde den 25.-26. marts 2010 i Bruxelles. EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har sammen med det spanske formandskab offentliggjort den foreløbige dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. marts 2010.
11.02.2010 EU's stats- og regeringschefer mødes den 11. februar 2010 til ekstraordinært uformelt EU-topmøde i Bruxelles. EU-topmødet er det første, der afholdes under ledelse af EU's nye faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy.
10.12.2009 EU's stats- og regeringschefer mødes til det sidste topmøde under det svenske EU-formandskab den 10.-11. december 2009 i Bruxelles. Det svenske EU-formandskab har offentliggjort den foreløbige dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 10. og 11. december 2009 - det første topmøde under den nye Lissabontraktat.
29.10.2009 EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde under det svenske EU-formandskab den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles. Det svenske EU-formandskab har offentliggjort den foreløbige dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 29. og 30. oktober 2009.
19.09.2009 Det svenske EU-formandskab har indkaldt EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært uformelt EU-topmøde den 17. september 2009 i Bruxelles.
18.06.2009 EU's stats- og regeringschefer mødes til det sidste topmøde under det tjekkiske EU-formandskab den 18.-19. juni 2009 i Bruxelles. Det tjekkiske EU-formandskab har offentliggjort den foreløbige dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 18. og 19. juni 2009.
19.03.2009 EU's stats- og regeringschefer mødes til det såkaldte forårstopmøde den 19.-20. marts 2009 i Bruxelles. Det tjekkiske EU-formandskab har offentliggjort den foreløbige dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 19. og 20. marts 2009. Det altoverskyggende tema er den aktuelle økonomiske og finansielle krise.
11.12.2008 EU's stats- og regeringschefer mødes til et afgørende møde i Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 i Bruxelles.
15.10.2008 EU's stats- og regeringschefer mødes den 15.-16. oktober 2008 til topmøde i Bruxelles.
13.03.2008 EU's stats- og regeringschefer samles til forårstopmøde i Bruxelles den 13.-14. marts 2008. Det slovenske formandskab har offentliggjort den foreløbige dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 13. og 14. marts 2008.
15.12.2005 EU's stats- og regeringschefer mødes den 15.-16. december 2005 til det sidste topmøde under britisk formandskab
03.06.1999 EU's stats- og regeringschefer er samlet til topmøde i Köln.
Din søgning gav 17 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [21.11.2016]
Sideansvarlig: Julia Ballaschk

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik