Kultur, medier og sport

EU støtter kultursamarbejde på tværs af grænser.

Balletdanser står på et ben på skranten af et højhus og holder en paraply. Fra himlen falder der lyserød, blå og orange maling, men paraplyen holder balletdanseren tør.

Hvert EU-land har  ansvaret for sin egen kulturpolitik. Det betyder, at Danmark selv bestemmer, hvilke danske kulturinitiativer der skal fremmes og støttes. EU kan ikke harmonisere landenes kulturpolitikker. EU spiller kun en supplerende rolle bl.a. med støtte til initiativer, der formidler fælles europæisk kulturarv.

Eksempler på EU-initiativer inden for sport, medier og kultur:

  • Europæisk Kulturhovedstad, der hvert år sætter to europæiske byers kulturliv i fokus
  • Programmet Et Kreativt Europa, der uddeler midler til medie- og kulturprojekter.

Sport

Også på sportsomådet er EU’s rolle begrænset. Gennem ERASMUS+ programmet for uddannelse og ungdom støttes initiativer på sportsområdet. Det kan være:

  • europæiske sportsevents for ikkekommercielle organisationer    
  • partnerskaber på tværs af grænser mellem ikkekommercielle sportsklubber
  • initiativer, der skal modvirke match fixing og doping.

Ophavsret

Der er meget lidt EU-lovgivning på kulturområdet. Et af de få felter, hvor der er fælles EU-regler, er ophavsret. Det vil sige regler, der beskytter kunstnere mod, at deres værker (f.eks. film, musik, bøger) bliver kopieret og brugt offentligt mod deres vilje.


Her mærker du EU's kulturpolitik

Kilde: Europa-KommissionenSom biografgænger har du mulighed for at se et bredt udvalg af europæiske film i biografer og på festivaler rundt omkring i Europa. F.eks. fik Thomas Vinterbergs film "Jagten" støtte fra EU, ligesom Susannes Biers film "Hævnen", der vandt en Oscar. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX er EU-støttet, og TV-serier som "Dicte", "Broen" og "1864" er  produceret med støtte fra EU's MEDIA-program.

Desuden kan du læse forskellige udenlandske forfattere på dansk, fordi oversættelser støttes med EU-midler.

 


 

Rådets kulturarbejdsplan for perioden 2015-2018 handler om, at medlemsstaterne skal udveksle erfaringer, viden og god praksis om temaer, der har fokus på at:

  • skabe større adgang til kultur for borgerne
  • styrke samarbejdet mellem landene om fælles kulturarv
  • forbedre mulighederne for de kulturelle og kreative sektorers adgang til finansiering
  • fremme kulturel mangfoldighed
  • fremme kulturens rolle i EU’s forhold til andre lande

Reglerne om ophavsret vil muligvis blive moderniseret i den kommende tid. Den primære lovgivning er direktivet om ophavsret fra 2001. Kommissionen mener, at der i lyset af den digitale udvikling er behov for at justere reglerne. Kommissionen har derfor afholdt en offentlig høring mellem december 2013 og marts 2014. Kommissionen modtog mere end 9.500 besvarelser fra borgere, kunstnere, forfattere, forlæggere og andre interessenter.

De vigtigste spørgsmål handler om, hvordan man kan fremme innovation og belønne kunstnere for deres værker (f.eks. film, musik og bøger) uden at hindre udviklingen af et fælles marked og samtidig give borgerne adgang til kulturen. På musikområdet blev der i 2014 vedtaget nye regler om ophavsret for musik, der gør det lettere for onlineudbydere at få licenser til at streame musik i mere end et EU-land.

I 2017 er Århus Europæisk Kulturhovedstad.

Medlemsstaterne har selv ansvaret for kulturpolitikken. EU spiller kun en supplerende rolle med støtte til grænseoverskridende kulturprojekter og bevarelse af europæisk kulturarv.

I Kommissionen er det den ungarske kommissær, Tibor Navracsics, der har ansvaret for uddannelse, kultur, ungdom og sport.

I Parlamentet er det udvalget for Kultur og Uddannelse (CULT), der beskæftiger sig med dette område. Danskeren Rikke Karlsson (Dansk Folkeparti) er medlem af dette udvalg.

I Rådet er det medlemsstaternes uddannelsesministre, der mødes i Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport.

1985: Initiativet Europæisk Kulturby sættes i gang af EU’s kulturministre.

1988: EU’s arkitekturpris, der uddeles hvert andet år, indføres.

1993: På dansk initiativ skaber Maastrichttraktaten grundlag for EU-samarbejde på de områder af kulturpolitikken, der ikke er kommercielle.

​1996:​ København er Europæisk Kulturhovedstad.

1997: Kulturstøtteprogrammer sættes i søen: Kaleidoskop giver støtte til kulturelle arrangementer med en europæisk dimension, Ariane giver støtte til bøger og læsning, mens Raphael giver støtte til bevarelse af europæisk kulturarv.

2000: Kultur 2000-programmet, der løber til 2004, samler en række tidligere støtteprogrammer under et.

2001: Direktivet om ophavsret vedtages.

2009: EU’s litteraturpris uddeles for første gang.

2007: To programmer lanceres: Kulturprogrammet og MEDIA-programmet bl.a. med støtte til europæiske film. De løber til 2014.

2014: Creative Europe-programmet samler de tidligere kultur- og medieprogrammer.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik