Landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik er et område, som EU regulerer meget detaljeret. Landbrugspolitikken er forbundet med erhvervs- og levevilkårene på landet.

På billedet ses en kornmark, en gris, en plantage og mandariner.

EU's landbrugspolitik er etableret for at sikre en stabil forsyning af madvarer og forbedre landbrugets produktivitet. Landbrugspolitikken er fælles for alle EU's lande.

Landbrug og fødevareproduktion er en vigtig del af EU’s samlede økonomi. Mange job på landet har tilknytning til landbruget, da mange arbejder med transport, produktion eller salg af landbrugsprodukter.

Formålet med den fælles landbrugsstøtte er at sikre, at landmændene har en fast indkomst. Prisen på mange landbrugsvarer har det nemlig med at svinge meget i perioder. Støtten skal samtidig skabe mulighed for, at landmændenes produktionsform kan blive mere miljøvenlig. Det er ikke uden udfordringer.

Overordnet har landbrugspolitikken tre dimensioner:

  • markedsstøtte, der bruges til at stabilisere priserne på markedet, hvis der opstår udsving i efterspørgselen
  • indkomststøtte, der skal sikre landmændene en rimelig levestandard
  • støtte til udvikling af landdistrikter.

Landbrugspolitikkens andel af EU’s samlede budget er 38 pct. i budgetrammen for 2014-2020. Denne andel har været faldende de sidste 30 år. Budgettet for landbrugspolitikken lægges fast for 7 år ad gangen. Det betyder, at der er et loft over de samlede udgifter.


Her mærker du EU’s landbrugspolitik

En gris der spiser foder. Det foder, dyrene spiser, er første led i fødevarekæden. EU har vedtaget regler, så myndighederne kan gribe ind over for dyrefoder, hvis der er risiko for sundhedsskadelige virkninger.

Mærkningen af dyrefoder er en meddelelse fra sælger til modtager om, hvilke ingredienser foderet består af, hvilket næringsindhold foderet har og hvad det skal bruges til. Samtidig findes der EU-regler for pakningen af foderet, så emballagen ikke kommer til at skade dyr, mennesker eller miljø. Formålet er i sidste ende at sikre, at du som forbruger ikke bliver vildledt, når du handler ind.

 


De vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik er at øge landbrugets produktivitet. EU's landmænd skal kunne opretholde en rimelig levestandard, mens forbrugernes ønske om fødevarer til rimelige priser balanceres.

For at nå dette mål ydes der økonomisk støtte til EU's landbrug og landdistrikter.

Samtidig har EU ønsket at genoprette tilliden hos forbrugerne efter sygdomsudbrud som mund- og klovsyge, svinepest, fugleinfluenza og kogalskab.

I december 2013 vedtog EU’s landbrugsministre reformen af EU's landbrugspolitik for 2014-2020.

EU’s landbrugsstøtte reformeres gradvis. Målsætningen er at mindske EU's landbrugseksportstøtte, så udviklingslandene bedre kan eksportere deres produkter til EU.

Samtidig reduceres det samlede landbrugsbudget, så midlerne kan bruges på andre områder. Der er aftalt reduktioner i den overordnede budgetramme for 2014-2020.

De 12 medlemslande, der nu får den højeste direkte støtte per hektar, skal afgive støtte til de 12 medlemslande, der får mindst. Det sker gradvis frem til 2020.

EU og medlemslandene deler kompetencen til at udarbejde love på området for landbrugsområdet. Det er Rådet og Europa-Parlamentet, som sammen vedtager den fælles landbrugspolitik.

Forhandlingerne om landbrugspolitikken foregår derfor ikke kun blandt landbrugsministrene i Rådet. Efter Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, har Europa-Parlamentet fået medbestemmelse på landbrugsområdet.

I Kommissionen er det kommissær Phil Hogan, der har ansvaret for udviklingen af landbruget og landdistrikterne, mens kommissær Vytenis Andriukaitis har ansvar for fødevaresikkerheden.

I Europa-Parlamentet er det Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, der beskæftiger sig med landbrugsområdet. I det forrige sidder bl.a. det danske parlamentsmedlem Jens Rohde (Venstre), mens Margrete Auken (Socialistisk Folkeparti) og Jørn Dohrmann (Dansk Folkeparti) er medlemmer af sidstnævnte.

Det er den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, der forhandler i Ministerrådet om sager på den landbrugspolitiske dagsorden i EU. Spørgsmål om landbrug behandles i Rådet for Landbrug og Fiskeri.

En vigtig udfordring bliver bl.a., at verdens fødevareproduktion skal fordobles inden 2050 for at sikre mad til en voksende befolkning og købekraftige forbrugere, der spiser mere kød.

Derfor vil der være behov for en øget produktion af fødevarer. Det betyder, at konsekvenserne ved klimaforandringerne vil blive forstærket.

Her har arbejdet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) stor betydning. Det er her de globale frihandelsaftaler forhandles. Derfor er fokus rettet mod WTO, når det gælder handelen med landbrugsprodukter.  

1950’erne: Fokus i landbrugspolitikken er at undgå fødevareknaphed. Derfor skabes støtteordninger, der skal sikre, at Europa er selvforsynende med landbrugsvarer.

1962: Den fælles landbrugspolitik ser dagens lys. De første markedsordninger for korn, svinekød, æg og fjerkrækød træder i kraft.

1970’erne: Landbrugsstøtten udgør omkring 70 pct. af EU's samlede budget. Landbrugsproduktionen stiger, og der opstår gradvis problemer med overskudsproduktion.  

1980: EU bliver 100 pct. selvforsynende. Det betyder, at der kommer yderligere pres på udgifterne til EU's landbrugspolitik.

1992: Mac Sharry-reformen vedtages. Det betyder en nedsættelse af garanterede priser og delvis kompensation gennem direkte støtte (hektarstøtte m.m.) og braklægning.

1999: Agenda 2000 vedtages. Det fører til et budgetloft til 2006 og en reform af markedet for oksekød, korn og mælk.

2004: EU tager imod 13 nye medlemslande, men samlet set øges landbrugsudgifterne ikke.

2013: Landbrugspolitikken reformeres, så der indføres grønne krav til den direkte støtte. Samtidig vedtages en ny landdistriktspolitik.


Dansk perspektiv

En sæk med korn og euro.Danske landmænd vil i de kommende syv år (2014-2020) modtage 52,2 mia. kr. i EU-landbrugsstøtte. Langt størstedelen af landbrugsstøtten (47,7 mia. kr.) udbetales i Danmark som direkte støtte til den enkelte landmand. Støtten beregnes bl.a. ud fra antallet af hektar jord, landmanden råder over. 30 pct. af den direkte støtte er dog betinget af, at landmændene overholder krav, der skal gøre landbrugssektoren grønnere. 

Endelig udbetales en mindre del af landbrugsstøtten i Danmark (4,7 mia. kr.) som såkaldt landdistriktsstøtte. Siden 2007 er der bl.a. investeret over 3 mia. kr. i den danske fødevare- og skovbrugssektor. F.eks. støttede man indførelsen af en ny forarbejdningsteknologi hos Himmerlandskød A/S, som gør det muligt at spore virksomhedens kødprodukter fra producenten til forbrugeren.


Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik