Selvom spørgsmålet om ligebehandling ikke direkte har været prioriteret i Kommissionens arbejdsprogrammer de seneste år, er emnet stadig aktuelt. Der er således fortsat et par vigtige EU-lovforslag, som er under behandling i Rådet og Parlamentet.

Bl.a. vil medlemslandene forhandle videre i Rådet om det forslag, som Kommissionen fremsatte i 2008 til fremme af ligebehandling uden for arbejdsmarkedet uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. 

I foråret 2017 fremsatte Europa-Kommissionen desuden et forslag om øremærket barsel til fædre som en del af Den europæiske søjle for sociale rettigheder. Forslaget behandles i Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af 2017 og 2018. 

EU og medlemslandene deler kompetencen til at lovgive om ligebehandling i EU.

Hvis det handler om ligestilling mellem mænd og kvinder, vedtager EU mindsteregler, som tillader medlemslandene at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, som kan give specifikke fordele til det underrepræsenterede køn i udøvelsen af en erhvervsaktivitet. I EU er det Rådet og Parlamentet, som sammen vedtager lovgivningen.

Hvis det drejer sig om regler, som skal bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, vedtages de af Rådet efter høring af Parlamentet. Det forhindrer dog ikke medlemslandene i at opretholde eller indføre nationale regler, som diskriminerer på grund af et af de nævnte hensyn. Danmark kan f.eks. fortsat fastholde den fortrinsstilling, som Grundloven giver den evangelisk-lutherske kirke.

I Kommissionen ligger ansvaret for ligestilling hos den tjekkiske kommissær, Vĕra Jourová, som med i sin portefølje har retsvæsen, forbrugere og ligestilling sammen med første næstformand i Kommissionen, Frans Timmermans, som har ansvar for EU's Charter om grundlæggende rettigheder. 

I Parlamentet behandles ligestilling mellem mænd og kvinder i et særligt udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling. Bekæmpelse af diskrimination på baggrund af race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering behandles derimod i Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

I Rådet drøfter medlemsstaterne ligestilling i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik.

Det Europæiske Ligestillingsagentur arbejder for skabe større lighed mellem mænd og kvinder i al EU-lovgivning og bekæmpe kønsdiskriminering. Det ligger i Vilnius i Litauen.

1957: EØS-traktaten fastslår, at der skal være lige løn for mænd og kvinder for samme arbejde.

1957: EØS-traktaten forbyder diskrimination på grundlag af nationalitet.

1975: Direktiv om ligeløn definerer ligelønsbegrebet til at være arbejde af samme værdi.

1976: EU vedtager rammedirektiv om ligebehandling mellem mænd og kvinder.

1976: EU-domstolen fastslår med Defrenne II-dommen, at princippet om ligeløn mellem mænd og kvinder har direkte virkning.

1997: EU-landene indfører med Amsterdamtraktaten et særligt retsgrundlag til at vedtage foranstaltninger mod diskrimination på baggrund af køn, race, etnisk oprindelse mv.

1997: EU vedtager med bevisbyrdedirektivet princippet om omvendt bevisbyrde i sager om ligebehandling, så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelse af en kvinde, der er gravid eller på barselsorlov, ikke er sket med begrundelse i et af disse forhold.

2009: EU's charter for grundlæggende rettigheder bliver med Lissabontraktaten en integreret del af traktaterne. Charteret omfatter bl.a. et kapitel om ligestilling.