Maritime forhold

Det maritime område handler om viden om havene, fysisk planlægning, havovervågning og meget mere.

Båd
Større

 

Det maritime område handler om viden om havene, fysisk planlægning, havovervågning og meget mere.

Udgangspunktet for EU's politik på det maritime område er at tage højde for erhvervsmæssig og menneskelig aktivitet på havet. Det gælder både, når det drejer sig om shipping og havne, vindenergi, havforskning, fiskeri og turisme. En beslutning på ét område kan få betydning for alle de andre.

Her spiller de maritime sektorer, den såkaldte blå økonomi, en vigtig rolle. De spænder fra sektorer som kystturisme og akvakultur, til sektorer under udvikling såsom maritim bioteknologi, eller fremtidige sektorer såsom dybhavsminedrift og havenergi.

Netop fordi det maritime spreder sig over en lang række politikområder, kræves der en del koordination. Derfor arbejder EU med en integreret maritim politik. Den integrerede strategi omfatter følgende områder:

  • Blå vækst
  • Havdata og viden om havene
  • Maritim fysisk planlægning
  • Integreret havovervågning
  • Havområdestrategier

Det arbejder EU med på det maritime område

Maritim politik handler bl.a. om at finde en balance mellem Europas rige kulturarv, landskaber, naturreservater og kyststrækninger, der bruges af turistsektoren.

EU har også fokus på bioteknologi og udforskning og udnyttelse af de mange forskelligartede havorganismer, der kan bruges til at udvikle nye produkter. Når der forskes i havets biodiversitet, kan det være med til at udvikle nye lægemidler eller industrielle enzymer, der kan modstå ekstreme forhold. Samtidig skal det undgås, at man skader havmiljøet.

Der kan spares tid og penge, hvis der koordineres i tilstrækkelig grad på det maritime område. Derfor er det en målsætning at skabe tættere samarbejde mellem nationale søfartsmyndigheder, regionale og lokale myndigheder og internationale myndigheder både i og uden for Europa.

Der er mange job og store værdier i den maritime sektor. Derfor har EU opstillet en langsigtet blå vækststrategi, der skal understøtte vækst i havsektoren og i den maritime sektor som helhed.

Vores have og oceaner har store vedvarende energiressourcer at byde på. Der udvikles i øjeblikket havenergiteknologier, så potentialet ved tidevand, bølger, temperaturforskelle og saltindhold kan udnyttes.

Samtidig beskæftiger flere organisationer i EU sig i øjeblikket med havmineaktiviteter, selv om sektoren er lille på nuværende tidspunkt.

 

EU har opstillet mål for den maritime fysiske planlægning, der handler om, hvornår og hvor menneskelig aktivitet finder sted på havene. Dette er sket gennem et sæt fælles minimumskrav.

EU's Østersøstrategi blev officielt vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2009. Strategien går i korthed ud på at koordinere initiativer fra medlemslande, regioner, Østersøorganisationer, finansielle institutioner og ngo'er for at fremme en mere balanceret udvikling af regionen.

Strategiens overordnede målsætning er, at Østersøregionen skal blive:

  • Miljømæssigt bæredygtig, f.eks. ved at reducere forureningen af Østersøen
  • Velstående, f.eks. ved at fremme innovation i små og mellemstore virksomheder
  • Tilgængelig og attraktiv, f.eks. ved at skabe bedre transportforbindelser
  • Tryg og sikker, f.eks. gennem forbedret sikkerhed til søs

I juni 2014 vedtog Det Europæiske Råd en strategi for maritim sikkerhed. Målet med strategien er dels at sikre en sammenhængende udvikling af den europæiske indsats over for maritime trusler og risici, dels at beskytte EU's strategiske maritime interesser og kortlægge, hvordan det kan gøres. Strategien vil styrke forholdet mellem EU-havpolitikkens civile og militære samarbejde.

De primære mål med EU's strategi for sikkerhed til søs er: 

  • At identificere og beskrive EU's vigtigste maritime interesser 
  • At identificere og beskrive maritime trusler, udfordringer og risici for EU's strategiske maritime interesser
  • At skabe sammenhæng mellem de mange sektorspecifikke maritime politikker og strategier.

Derudover vedtog Parlamentet og Rådet i juli 2014 lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav.

I Kommissionen er det kommissær Karmenu Vella, der har ansvaret for udviklingen af miljø, maritime anliggender og fiskeri.

I Parlamentet er det Udvalget for Transport og Turisme, der beskæftiger sig med området for maritime anliggender. Det danske medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde (Radikale Venstre) er stedfortræder i udvalget.

Det er den danske erhvervsminister, der typisk forhandler i Rådet om sager på den maritime dagsorden i EU. Maritime forhold bliver typisk behandlet i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi.

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, EMSA, der ligger i Lissabon i Portugal, laver tekniske inspektioner af skibe og hjælper med at gennemføre og komme med bidrag til ny EU-lovgivning om søfartssikkerhed og begrænsning af forurening fra skibe.

 

På globalt plan har EU opfordret til mere ambitiøse resolutioner om havet og bæredygtigt fiskeri. EU har opfordret til globalt medlemskab af maritime forvaltningsinstrumenter såsom FN's Havretskonvention (UNCLOS).

EU har samtidig været drivkraft bag en proces på FN-plan, der som slutmål skal føre til forhandling om en havretskonvention. Denne konvention skal gennemføre aftalen om bevaring af biodiversitet og bæredygtighed på områder, der rækker videre end den nationale lovgivning.

Maritime anliggender er blevet et regelmæssigt tilbagevendende emne i diskussionerne med EU's partnere, såsom Kina, Rusland, Japan, Canada og USA. Der indgår gradvis flere områder i takt med, at samarbejdet om globale maritime anliggender udvides.

Danmark arbejder i EU, FN's internationale maritime organisation (IMO) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) på at sikre og udbygge en liberal skibsfartspolitik og for at etablere gensidige forståelser og aftaler mellem lande, mellem landegrupper og på globalt niveau. Der forhandles om indgåelse af nye aftaler såvel som forbedringer af eksisterende aftaler.

Danmark deltager aktivt i EU's bilaterale forhandlinger med tredjelande, bl.a. for at sikre europæisk skibsfart adgang og mulighed for at etablere sig med skibsfartsrelateret virksomhed.


Dansk perspektiv

Kilde: Europa-Kommissionen.Dansk søfart spiller en betydelig rolle på den globale scene, da den danske handelsflåde står for transporten af op mod 10 pct. af verdenshandelen målt på værdi.

Danmark har en række virksomheder, som beskæftiger sig direkte eller indirekte med skibsfart. Der er også virksomheder, som er relateret til produktion, brug og service af skibe og skibsfart.

Det drejer sig om rederidrift, men også om shippingfirmaer, skibsmæglere, havne, logistikvirksomheder, værfter samt industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service til skibe.

Fra dansk side arbejdes der på at europæisk skibsfart får fri adgang til og mulighed for at drive virksomhed på globalt plan.


 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [22.11.2017]
Sideansvarlig: Rikke Linding Fredberg

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik