Menneskerettigheder

EU forsøger at fremme og forsvare menneskerettigheder både indeni og uden for EU.

mennsker
Større


Menneskerettigheder, demokrati og retsstaten er EU's kerneværdier. Det står i traktaten og i EU's charter om grundlæggende rettigheder. For EU er menneskerettighederne universelle og udelelige. EU arbejder for at fremme menneskerettigheder og forsvarer dem både inden for sine grænser og i sine forbindelser med andre lande.

EU’s charter om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende med Lissabontraktaten. Det betyder, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal respektere de rettigheder, der er fastsat i chartret, ligesom medlemslandene skal, når de gennemfører EU‐lovgivning.

Lande, der vil optages i EU, skal overholde menneskerettighederne. Alle handels- og samarbejdsaftaler med lande uden for EU indeholder en bestemmelse om, at menneskerettigheder er et vigtigt element i forholdet mellem EU og det pågældende land. EU er dog i nogle situationer tilbageholdende med at blande sig i andre landes interne forhold. 

Særligt i EU's udviklingspolitik står menneskerettighederne centralt. EU's politik for menneskerettigheder omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den søger at styrke rettighederne for kvinder, børn, mindretal og fordrevne personer.

Alle EU's 28 medlemsstater har tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ERMK). Lissabontraktaten fra 2009 giver mulighed for, at EU også kan til træde ERMK. Det vil betyde, at du som EU-borger kan få din sag prøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg , hvis dine grundlæggende rettigheder er krænket af EU-institutioner eller danske myndigheder i forbindelse med EU-love (efter at sagen er prøvet ved danske domstole).

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle tiltræde den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Tiltrædelsen vil betyde, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg får kompetence til at tage stilling til, hvorvidt EU-institutioners, organers og agenturers handlinger og lovgivning samt EU-Domstolens domme opfylder kravene i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltrædelsen betyder også, at EU-borgere kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis grundlæggende rettigheder er krænket (efter en sag er prøvet ved nationale domstole). Dermed har tiltrædelsen til formål at sikre, at Den Europæiske Domstols og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis udvikler sig i harmoni med hinanden.

Kommissionen indledte i juli 2010 forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. I april 2013 lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltrædelsestraktat. Kommissionen anmodede herefter i august 2013 EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med EU- og EUF-traktaterne. Domstolen fremlagde i sin udtalelse syv kritikpunkter, hvoraf man vurderede at Kommissionen ikke kan tiltræde EMRK, fordi aftalen på foreliggende grundlag, vil stride imod EU’s traktater og EU’s retsordens autonomi.

Domstolens udtalelse rejser en række juridiske og politiske problemstillinger i henhold til forhandlingernes videre forløb. EU’s justitsministre har derfor anmodet Kommissionen om at udarbejde en skriftlig analyse af de problemstillinger, som Domstolens udtalelse har rejst. Kommissionen er også blevet opfordret til at viderebringe besked til Europarådet om, at EU fortsat er fast besluttet på at tiltræde EMRK.

Mere information

Du kan læse mere om Domstolens syv kritikpunkter i deres udtalelse om EU’s tiltrædelse af EMRK via følgende redegørelse fra Justitsministeriet og udvalgsspørgsmål til Udenrigsministeren:

Kommissionens førstenæstformand, hollandske Frans Timmermans, er bl.a. ansvarlig for EU's charter om grundlæggende rettigheder og dermed for menneskerettigheder i EU.

EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, har det overordnede ansvar for den del, der handler om EU's arbejde med menneskerettigheder i forhold til andre lande. Hun er både næstformand for Kommissionen og fast formand for Udenrigsrådet, hvor Danmarks og de andre EU-landes udenrigsministre sidder. 

EU har en særlig repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder, grækeren Stavros Lambrinidis. Hans opgave er at gøre EU's politik for menneskerettigheder mere effektiv og synlig. 

I Parlamentet er der et menneskerettighedsudvalg (DROI) under Udenrigsudvalget (AFET).

EU's agentur for grundlæggende rettigheder (FRA) har hovedsæde i Wien. Den irske menneskerettighedsadvokat Michael O'Flaherty er direktør for FRA.

EU samarbejder med andre internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer, der forsvarer og fremmer menneskerettighederne – f.eks. FN, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Internationalt Røde Kors.

1948: FN vedtager Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

1950: Den europæiske menneskerettighedsskonvention vedtages i Europarådet (som ikke er en EU-institution).

1959: Europarådet opretter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med hovedsæde i Strasbourg.

2001: EU's charter for grundlæggende rettigheder vedtages.

2009: Charteret for grundlæggende rettigheder bliver med Lissabontrakatetn juridisk bindende.

2012: EU vedtager en strategisk ramme for menneskerettigheder og demokrati.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Mongin Forrest

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik