Europæiske semester

Det europæiske semester er en fast årlig tidsramme og proces for tilpasningen af EU-landenes budgetpolitikker og økonomiske politikker til de mål og regler, der er aftalt i EU.

Det europæiske semester danner rammen om koordineringen af  EU-landenes budgetter og økonomiske politik. 

Det europæiske semester danner ramme om koordineringen af EU-landenes budgetter og økonomiske politik.

Det europæiske semester går ud på at overvåge og afstemme EU-landenes nationale budget-, vækst- og beskæftigelsespolitikker ud fra de overordnede EU-mål og krav. Forløbet er delt op i seks måneder ad gangen. 

Formålet med det europæiske semester

Formålet er dels at kontrollere, om EU-landene overholder en række konkrete budgetmål samt mere generelt, at vejlede landene om de reformer som EU finder nødvendige, ud fra en helhedsvurdering af alle de tilgængelige økonomiske data om landet.

Koordineringen af budgetpolitikken sker i form af de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer som medlemslandene indsender til Kommissionen. Vækst- og beskæftigelsestiltag samt økonomiske tiltag generelt meldes ind via de Nationale Reformprogrammer. Hertil kommer overvågningen af potentielle økonomiske ubalancer i medlemslandene. Hele forløbet afsluttes med vedtagelse af landespecifikke henstillinger, som for hvert medlemsland angiver, hvilke tiltag medlemslandene bør fokusere på.

Fortløb under det europæiske semester
 

November-december  

Det europæiske semester indledes hvert år i november med Kommissionens offentliggørelse af en vækstanalyse og såkaldt varslingsrapport. Vækstanalysen indeholder en gennemgang af de økonomiske udfordringer for EU og euroområdet som helhed samt fastlægger de overordnede prioriteter for det kommende år. Varslingsrapporten udpeget på baggrund af 14 såkaldte makroøkonomiske indikatorer de medlemslande, der potentielt kan være i fare for såkaldte makroøkonomiske ubalancer.  

For eurolandenes vedkommende vil der samtidig komme en vurdering fra Kommissionens side af landenes indsendte budgetplaner for det kommende år. Eurolandene skal som led i den såkaldte two-pack indsende budgetplanerne for det kommende år den 15. oktober. 

Januar-februar 

En opfølgende mere dybdegående analyse knyttet til varslingsrapporten bliver udarbejdet i februar i form af landerapporter, hvor Kommissionen vurderer, hvorvidt de makroøkonomiske ubalancer, der blev udpeget i en række medlemslande i varslingsrapporten, rent faktisk er uforholdsmæssigt store. Rapporten indeholder også en første samlet vurdering af de enkelte medlemslande, som danner udgangspunktet for Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger der fremlægges til maj.

Marts-april 

EU’s stats- og regeringschefer opstiller på EU-topmødet i marts strategiske politiske retningslinjer, som medlemslandene tager højde for i deres stabilitets- og konvergensprogrammer og deres nationale reformprogrammer, som fremsendes i marts-april.

Maj

På baggrund af medlemslandenes rapporter udarbejder Kommissionen i maj forslag til de landespecifikke anbefalinger i form af henstillinger.

Juni-juli

Efter forudgående drøftelse på EU-mødet i juni vedtager Rådet i juli de landespecifikke henstillinger.
 

Juli til udgangen af året 

I andet halvår færdigbehandler EU-landene de nationale budgetter. Kommissionen vurderer i sin årlige vækstundersøgelse for det efterfølgende år, hvordan medlemslandene har taget hensyn til EU's retningslinjer.   

Europæiske semester 2017

EU's institutioner:

Danske regering:

Europæiske semester 2016

EU's institutioner:

Danske regering

Europæiske semester 2015

Se også de tilknyttede rapporter til forløbet af det europæiske semester i 2015:

EU's institutioner:

Danske regering:

Som led i stabilitets- og vækstpagten skal eurolandene i april indsende stabilitetsprogrammer til Europa-Kommissionen, og landene uden for eurosamarbejdet skal indsende konvergensprogrammer. Disse programmer indeholder en række data og fremskrivninger af forskellige økonomiske variable som er udgangspunktet for Kommissionens vurdering af medlemslandenes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten - dvs. specielt kravet om at det offentligt budgetunderskud ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet. 

Specielt for eurolande

Eurolandene er underlagt nogle yderligere krav til rapporteringen om de offentlige finanser. Eurolandene skal bl.a. fremlægger deres budgetudkast for det efterfølgende år på samme tid hvert år - den 15. oktober. Kommissionen kan så vurdere dem og om nødvendigt afgive en udtalelse. 

Kommissionen kan kræve, at disse budgetudkast revideres, hvis den betragter dem som værende alvorligt ude af trit med de politiske forpligtelser, der er fastlagt i stabilitets- og vækstpakken. Der er også en tættere overvågning af de eurolande, der er i en procedure om uforholdsmæssigt store underskud (underskudsproceduren). 

Se også:

Parallelt med indberetningen af stabilitets- og konvergensprogrammer skal medlemslandene også indsende såkaldte nationale reformprogrammer. Disse programmer indeholder nationale strukturelle tiltag på områder som beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion i tråd med Europa 2020-strategiens overordnede målsætning.

De medlemslande der deltager i den såkaldte europluspagt melder også deres forskellige tiltag til opfyldelse af pagtens målsætninger ind i forbindelse med de nationale reformprogrammer.

Se også:

Det europæiske semester er også rammen om gennemførelsen af regler for overvågning af såkaldte makroøkonomiske ubalancer i de enkelte medlemslande. Det ikke så mundrette begreb er defineret som enhver tendens, der medfører en makroøkonomisk udvikling med en negativ eller potentielt negativ indvirkning på den rette virkemåde af økonomien i et medlemsland, i ØMU'en eller i EU som helhed. Det kan eksempelvis være en for kraftig prisudvikling i boligsektoren - en såkaldt boligboble.

Formålet er at identificere ubalancerne på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det sker med en såkaldt varslingsrapport baseret på 14 makroøkonomiske indikatorer, der sammen med en konkret økonomisk vurdering af et medlemslands økonomi skal danne udgangspunktet for en tidlig varsling af, om et land er på vej ud i en situation med en uforholdsmæssigt stor makroøkonomisk ubalance. 

De 14 indikatorer består af følgende:

1: Betalingsbalancens løbende poster
2: Den internationale nettoinvesteringsposition
3: Eksportsmarkedsandele
4: Enhedslønomkostninger
5: Reale effektive valutakurser 
6: Ledighed
7: Den private sektors gæld
8: Kreditgivning til den private sektor 
9: Udvikling i reale boligpriser
10: Den offentlige gæld 
11: Den finansielle sektors gearing
12: Erhvervsfrekvens
13: Langtidsledighed
14: Ungdomsarbejdsløshed.


Hvis varslingsrapporten afslører, at et medlemsland muligvis har en makroøkonomisk ubalance baseret på overskridelser af en eller flere af de 14 indikatorer, så bliver der gennemført en såkaldt dybdegående analyse af det enkelte medlemsland. Den dybdegående analyse skal afklare, hvorvidt der er tale om en makroøkonomisk ubalance, og i givet fald, hvor alvorlig ubalancen er. Analysen skal gøre det muligt, at placere medlemslandet i én af følgende fire katagorier:

  • ingen makroøkonomiskse ubalancer
  • makroøkonomiske ubalancer
  • uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer
  • uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer med korrigerende tiltag (iværksættelse af procedure).

Under dette regelsæt kan der på linje med reglerne under stabilitets- og vækstpagten iværksættes en egentlig procedure mod medlemslande med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, hvilket svarer til den nederste kategori ovenfor. Alle medlemslande med ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer vil dog blive overvåget af Kommissionen.

Et euroland, som gentagne gange ikke reagerer på Rådets henstillinger om at rette op på uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer skal betale en årlig bod svarende til 0,1 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Boden kan kun standses af en afstemning med kvalificeret flertal, hvor kun euroområdets medlemslande stemmer. 

Se også:

Det europæiske semester er bygget op om en fast tidsplan, hvor medlemslandene først modtager retningslinjer om de overordnede økonomiske prioriteter på EU-plan, og derefter fremlægger EU-landene deres politiske planer i form af "nationale reformprogrammer" og "stabilitets- og konvergensprogrammer", der så efterfølgende skal vurderes på EU-plan.

Efter evalueringen af planerne får medlemslandene individuelle anbefalinger om deres nationale budget- og reformpolitikker – de såkaldte landespecifikke henstillinger. Det forventes, at medlemslandene tager hensyn til henstillingerne, når de fastlægger næste års budget, og når de træffer beslutninger vedrørende deres økonomiske politikker, beskæftigelses- og uddannelsespolitikker og andre politikker. Hvis det er nødvendigt, får medlemslandene også henstillinger om at gøre noget ved eventuelle økonomiske ubalancer.

Se også:

Det europæiske semester er ikke vedtaget som en egentlig EU-retsakt, men indholdet og grundlaget er nævnt i artikel 2-a i forordning 1466/1997 og omfatter følgende: 

a) udformning samt overvågning af gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for økonomiske politikker i medlemsstaterne og i Unionen (overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker) i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF

b) udformning samt granskning af gennemførelsen af de retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage højde for i deres beskæftigelsespolitikker i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i TEUF (beskæftigelsesretningslinjerne)

c) forelæggelse og vurdering af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer i henhold til denne forordning

d) forelæggelse og vurdering af medlemsstaternes nationale reformprogrammer, der understøtter Unionens strategi for vækst og beskæftigelse og er udarbejdet i overensstemmelse     med retningslinjerne i litra a) og b) og med de overordnede retningslinjer for medlemsstaterne, som Kommissionen og Det Europæiske Råd udstedte ved begyndelsen af den årlige overvågningscyklus

e) overvågning med henblik på at forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. 

Den nye ramme for koordinering af den økonomiske politik under det europæiske semester udsprang af ønsket om en mere fast økonomisk styring i lyset af gældskrisen.

  • Maj 2013: Styrkede regler for overvågningen af eurolandenes budgetplaner træder i kraft (twopack) og bliver også en del af forløbet under det europæiske semester.
  • December 2011: Nye regler for overvågning af EU-landenes budgetter samt en ny procedure for overvågning af såkaldte makroøkonomiske ubalancer træder i kraft (sixpack). Den styrkede overvågning sker under det europæiske semesters ramme.
  • Juli 2011: De første landespecifikke henstillinger vedtages under den nye procedure for det europæiske semester.
  • September 2010: Retningslinjerne for udarbejdelse af de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer om EU-landenes budgetpolitikker tilpasses forløbet under det europæiske semester.
  • Juni 2010: Europa-Kommissionen præsenterer et forslag om redskaber til såkaldt styrket økonomisk styring, hvor idéen om et fast forløb for overvågning og kontrol af EU-landenes budget- og beskæftigelsespolitikker samt efterlevelse af målsætningerne under Europa 2020-strategien er beskrevet som et konkret forløb under navnet det europæiske semester (KOM (2010) 0367).
  • Maj 2010: Europa-Kommissionen præsenterer et forslag om styrket samordning af de økonomiske politikker, hvor et europæisk semester nævnes (KOM (2010) 0250).
Konvergensprogram 2017

Seneste danske konvergensprogram og nationale
reformprogram

Det nationale reformprogram for 2017 redegør bl.a. for Danmarks opfølgning på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2016. 

Konvergensprogrammet redegør for de overordnede målsætninger i den økonomiske politik og indeholder en beskrivelse af den samfundsøkonomiske udvikling frem til 2020.

Læs det seneste konvergensprogram og nationale reformprogram som Danmark har sendt til Kommissionen i april 2017.


Danmark og det europæiske semester: det nationale semester

Folketingets Finans- og Europaudvalg vedtog i juni 2013 en beretning om håndteringen af det europæiske semester i Folketinget. Beretningen introducerer en procedure med tre årlige samråd med regeringen i december, marts og maj - kaldet det nationale semester.


Landerapport 2015

Kommissionens udkast til henstilling til
Danmark 2017

Udkastet til henstilling omhandler:

- Konkurrencen i dele af servicesektoren.

Kommissionens udkast til Rådets henstilling til Danmark omfatter et enkelt punkt om, at Danmark i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på:

1. Skabe konkurrence i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet. 

Forslag til dig på EU.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [29.05.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik