Finanspagten

Finanspagten skal sikre, at deltagerlandene ikke bruger flere offentlige midler end landene opkræver i skatter og afgifter. Kravet om balance på det offentlige budget er derfor det centrale i pagten.

Stats- og regeringscheferne sætter deres underskrift på finanspagten i marts 2012. Foto: Rådet 

Som en reaktion på finans- og gældskrisen besluttede EU-landene i slutningen af 2011 at stramme kravene til medlemslandenes budgetunderskud og gæld med et selvstændigt supplerende regelsæt - den såkaldte finanspagt.

Hovedformålet med finanspagten er, at få deltagerlandene til at indføre en regel i deres nationale lovgivning om, at de hvert år ikke må bruge flere penge end de får ind fra skatter og afgifter. En sådan regel kaldes en budgetregel, og formålet er altså, at gøre det lovpligtigt at have et offentlige budget der er i balance eller overskud.

Det var oprindeligt planen, at pagten skulle indføres ved en ændring af EU's traktater, men Storbritannien modsatte sig, at pagten blev en del af EU's eksisterende regler. Finanspagten er derfor vedtaget som en såkaldt mellemstatslig traktat med tvungen deltagelse af eurolandene og valgfri deltagelse for ikke-eurolande. Alle medlemslandene med undtagelse af Storbritannien, Tjekkiet og Kroatien deltager i finanspagten. Rent formelt er pagten altså ikke en del af EU's regelsæt, men en aftale indgået mellem en række medlemslande.

Budgetreglen 

Pagten indfører en overordnet bestemmelse om, at de deltagende medlemslandes offentlige budgetstilling skal være i balance eller overskud. 

Denne bestemmelse er opfyldt, hvis den årlige offentlige strukturelle saldo svarer til den såkaldte landespecifikke mellemfristede budgetmålsætning (MTO), hvor den nedre grænse er fastsat til et strukturelt budgetunderskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). 

Deltagerlandene skal sikre, at de hurtigt bevæger sig hen mod deres mellemfristede budgetmålsætninger, hvor Europa-Kommissionen vil foreslå en passende tidsramme under hensyntagen til de enkelte medlemslandes udfordringer mht. holdbarheden af de offentlige finanser. 

Fremskridtene mod og overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning evalueres på baggrund af en overordnet vurdering, der har den strukturelle balance som udgangspunkt, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. 

Undtagelser

Deltagerlandene må midlertidigt afvige fra deres mellemfristede budgetmålsætninger, eller tilpasningen imod dem, hvis der er tale om exceptionelle omstændigheder. 

De deltagerlande, der har en offentlig bruttogæld betydeligt under 60 procent af BNP og en lav risiko for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, kan anvende en nedre grænse for det strukturelle underskud på 1 procent af BNP. 

Korrektionsmekanisme  

Hvis et deltagerland afviger betydeligt fra den mellemfristede budgetmålsætning, eller tilpasningen mod den, skal en korrektionsmekanisme automatisk blive aktiveret. Korrektionsmekanismen skal være udformet på en sådan måde, at det berørte deltagerland bliver pålagt at gennemføre tiltag til at rette op på afvigelsen inden for en given tidsperiode. 

Gennemførelse i national lovgivning

Deltagerlandene skal senest inden for et år efter traktatens ikrafttrædelse - dvs. 1. januar 2014 - have gennemført budgetreglen og korrektionsmekanismen i den nationale lovgivning på en bindende og permanent måde, der respekteres under den nationale budgetprocedure. Korrektionsmekanismen skal gennemføres på baggrund af fælles principper foreslået af Europa-Kommissionen. 

Gældsnedbringelse  

Finanspagten indfører også et krav til reduktion af den offentlige bruttogæld for de deltagerlande, hvor gældsniveauet overstiger kriteriet om et maksimalt gældsniveau på 60 procent af BNP. I sådanne tilfælde skal gælden årligt nedbringes med gennemsnitligt 1/20 af forskellen mellem det aktuelle gældsniveau og kriteriet på de 60 procent. 

Budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram  

De deltagerlande der er under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (underskudsproceduren), skal udarbejde et såkaldt budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de strukturreformer, som skal gennemføres for at sikre en effektiv og holdbar afhjælpning af det uforholdsmæssigt store underskud. Programmerne skal tilsluttes og overvåges af Europa-Kommissionen og Rådet, hvilket vil ske under den gældende overvågningsprocedure under stabilitets- og vækstpagten. Samtidig vil selve gennemførelsen af programmerne, og de årlige budgetplaner i forbindelse med programmerne, blive overvåget af Kommissionen og Rådet. 

Deltagerlandene vil endvidere på forhånd orientere Kommissionen og Rådet om planer for udstedelse af offentlig gæld. 

Omvendt kvalificeret flertal under stabilitets- og vækstpagten 

Finanspagten indeholder også en forpligtigelse for eurolandene til at anvende reglen om omvendt kvalificeret flertal på forslag og henstillinger fra Kommissionen, når det omhandler et eurolands brud på underskudskriteriet under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Økonomisk koordinering

Finanspagten indeholder også et tilsagn fra deltagerlandenes side om at foretage de nødvendige tiltag for at fremme konkurrenceevnen, beskæftigelsen, holdbarheden af de offentlige finanser samt den finansielle stabilitet. Deltagerlandene er derfor også parate til, hvis påkrævet, at anvende de muligheder der er i EU’s traktatgrundlag på spørgsmål af afgørende betydning for euroområdets funktion – uden dog at underminere det indre marked. 

Deltagerlandene vil også arbejde hen i mod en tættere koordinering af den økonomiske politik, hvor større økonomiske reformer skal drøftes på forhånd.

 

Se også:

 

Finanspagten gælder for alle eurolandene, men landene uden for eurosamarbejdet kan også vælge at deltage i pagten. For deltagerlandene uden for euroområdet, der har godkendt traktaten, vil bestemmelserne gælde fra det tidspunkt deltagerlandene bliver eurolande, medmindre deltagerlandene tilkendegiver, at de ønsker at være bundet af alle eller dele af bestemmelserne i afsnit III og IV (budgetregel m.m. og økonomisk koordinering) på et tidligere tidspunkt. 

Deltagerlandene er:

Eurolande:
 Litauen  Litauen   
 Letland  Letland  
 Estland  Estland  
 Slovakiet  Slovakiet  
 Cypern  Cypern  
 Malta  Malta  
 Slovenien  Slovenien  
 Grækenland  Grækenland  
 Finland  Finland  
 Portugal  Portugal  
 Østrig  Østrig  
 Nederlandene  Nederlandene  
 Luxembourg  Luxembourg  
 Italien  Italien  
 Irland  Irland  
 Frankrig  Frankrig  
 Spanien  Spanien  
 Tyskland  Tyskland  
 Belgien  Belgien  
     
 Deltagerlande der ikke er eurolande (deltager alle i traktatens afsnit V):
 Danmark  Danmark (deltager også i traktatens afsnit III og IV)
 
 Sverige  Sverige  
 Ungarn  Ungarn  
 Polen  Polen   
 Bulgarien  Bulgarien (deltager også i traktatens afsnit III)  
 Rumænien  Rumænien (deltager også i traktatens afsnit III og IV)  
 
 EU-lande der ikke deltager i finanspagten:
 Storbritannien  Storbritannien  
 Tjekkiet  Tjekkiet  
 Kroatien  Kroatien  
     

 

Deltagerlandene skulle som nævnt senest et år efter traktatens ikrafttrædelse have indført budgetreglen i den nationale lovgivning. Europa-Kommissionen har udarbejde en rapport om deltagerlandenes gennemførelse af budgetreglen i den nationale lovgivning. Påpegning af manglende gennemførelse i rapporten ville kunne bruges af én eller flere af deltagerlandene til at bringe sagen for EU-Domstolen. EU-Domstolens afgørelse vil være bindende, og det pågældende deltagerland vil af Domstolen få en frist til at gennemføre de nødvendige tiltag.

Hvis et deltagerland herefter er af den opfattelse (på baggrund af egne eller Kommissions vurderinger) at det berørte deltagerland ikke har levet op til Domstolens afgørelse, så kan sagen bringes for Domstolen endnu engang med krav om økonomiske sanktioner. Finder EU-Domstolen, at deltagerlandet ikke har efterkommet Domstolens afgørelse, kan der pålægges en passende bøde, der dog ikke må overstige 0,1 procent af det pågældende deltagerlands BNP. 

Bøderne skal for eurolandenes vedkommende tilfalde den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), mens de for de øvrige deltagerlandes vedkommende går til EU’s generelle budget. 

 

I forbindelse med undertegnelsen af traktaten bag finanspagten blev der indgået en politisk aftale i form af en såkaldt undertegnelsesprotokol mellem de deltagende medlemslande vedrørende spørgsmålet om at indbringe deltagerlande for EU-Domstolen i tilfælde af manglende gennemførelse af budgetreglen i den nationale lovgivning.

Den politiske aftale er altså et supplement til artikel 8, stk. 1 i traktaten, hvor deltagerlandene forpligter sig til at anlægge sag ved EU-Domstolen inden for tre måneder fra modtagelse af Kommissionens rapport, hvis Kommissionen konkluderer, at et land har undladt at opfylde artikel 3, stk. 2 i traktaten. 

Aftalen fastsætter endvidere, at det er det såkaldte trioformandskab, der har ansvaret for at anlægge sagen, med mindre landene i trioen selv er genstand for en verserende sag ved EU-Domstolen i relation til finanspagten. Hvis det er tilfældet, skal det forudgående trioformandskab anlægge sagen.

Se også:

 

Finanspagten indeholder også regler om, at der skal afholdes mindst to årlige uformelle eurotopmøder med deltagelse af stats- og regeringscheferne fra eurolandene samt formanden for Europa-Kommissionen. Det er eurolandenes stats- og regeringschefer der udnævner formanden for eurotopmøderne, som skal sikre forberedelsen af møderne. Der har indtil videre været tradition for, at formanden for Det Europæiske Råd (de normale EU-topmøder) også er formand for eurotopmøderne. I øjeblikket varetages denne opgave af EU's faste formand Donald Tusk.

Formanden for Den Europæiske Centralbank er også inviteret til at deltage i møderne, mens eurogruppens formand kan blive inviteret. Europa-Parlamentets formand kan blive inviteret til at tale på møderne. 

Formanden for eurotopmøderne udarbejder efter hvert møde en rapport til Europa-Parlamentet samt holder de øvrige medlemslande grundigt informeret om forberedelsen og resultatet af eurotopmødet. 

Deltagerlandene, der ikke er eurolande, vil have mulighed for at deltage i mindst ét af eurolandenes årlige topmøder, hvor spørgsmål i forbindelse med implementeringen af traktaten bag finanspagten drøftes. De vil endvidere have mulighed for at deltage i møderne, hvis:

  • Der behandles spørgsmål, der har betydning for deltagerlandenes konkurrenceevne.
  • Der behandles spørgsmål om ændring af den samlede arkitektur bag euroområdet og afgørende regler for euroområdets funktion i fremtiden. 

Bestemmelserne om eurotopmøderne vil også gælde for de eurolande der ikke har ratificeret traktaten. 

 Se også:

På EU-plan blev der opnået enighed om rammerne for finanspagten på EU-topmødet den 9. december 2011. Efterfølgende skulle den præcise juridiske udmøntning af aftalen i en egentlig mellemstatslig traktat afklares, hvilket blev opnået på det ekstraordinære EU-topmøde den 30. januar 2012. Endelig skulle traktaten - der nu havde fået navnet traktat om stabilitet, samordning og styring i den Økonomiske og Monetære Union - undertegnes af de 25 deltagerlande, hvilket skete på EU-topmødet den 1.-2. marts 2012.  

  • Januar 2013: Traktaten bag finanspagten træder i kraft.
  • Maj 2012: Finanspagten bliver godkendt i Folketinget den 31. maj med 80 stemmer for og 27 imod.
  • Maj 2012: Folkeafstemning i Irland om finanspagten den 31. maj: Ja: 60,3 % - nej: 39,7 %.
  • Marts 2012: Den mellemstatslige traktat bag finanspagten bliver undertegnes af de 25 deltagerlandes stats- og regeringschefer på et EU-topmøde den 1.-2. marts.
  • Januar 2012: På et uformelt EU-topmøde den 30. januar bliver stats- og regeringscheferne enige om den juridiske udformning af finanspagten.
  • December 2011: Den 16. december sender EU's faste formand, Herman Van Rompuy, det første udkast af den mellemstatslige traktat til stats- og regeringscheferne.
  • December 2011: På EU-topmødet den 9. december bliver de 17 eurolande enige om en ny ramme for den økonomiske koordinering og den finanspolitiske disciplin i euroområdet - også kendt som finanspagten. 
  • December 2011: Den tyske kansler og franske præsident fremsætter op til EU-topmødet den 9. december et fælles brev med en række ønsker til styrkelse af eurosamarbejdet. Det fælles forslag bygger på en styrkelse af arkitekturen bag den økonomiske og monetære union, hvor der ifølge den franske og tyske holdning er behov for en stærkere økonomisk søjle i unionen. Den styrkede økonomisk søjle skal bidrage til sikring af den finanspolitiske disciplin, stærkere vækst samt styrket konkurrenceevne (fælles brev). 
  • Oktober 2011: Eurolandene vedtager på et topmøde den 26. oktober en erklæring om integration af økonomi- og finanspolitikkerne ved at styrke koordineringen, tilsynet og disciplinen. Erklæringen indeholder centrale dele af den senere finanspagt (erklæring fra eurolandene). 

Folketinget har ved flere lejligheder drøftet og behandlet tilblivelsen af finanspagten - primært i Folketingets Europaudvalg, men også i folketingssalen i forbindelse med forespørgselsdebatter og beslutningsforslag. Der har også været afholdt en offentlig høring om finanspagten i Folketinget. 

  • Februar 2017: Kommissionen udgiver en rapport om Danmarks gennemførelse af Finanspagten (rapport).
  • Februar 2013: Budgetloven træder i kraft den 1. februar.
  • Juni 2012: Folketinget vedtager den 18. juni forslaget til budgetlov (L 174), der gennemfører finanspagtens krav om indførelse af budgetreglen i den nationale lovgivning (Lov nr. 547).
  • Maj 2012: Finanspagten bliver godkendt i Folketinget den 31. maj med 80 stemmer for og 27 imod.

  • April 2012: Beslutningsforslaget om Folketingets godkendelse af traktaten om stabilitet, samordning og styring i den Økonomiske og Monetære Union (B 70) bliver fremsat den 11. april.
  • Februar 2012: Justitsministeriets redegørelse om finanspagten kommer den 22. februar, hvor der ud fra en vurdering af Grundlovens §20 ikke er tale om afgivelse  af dansk suverænitet i forbindelse med Danmarks deltagelse i finanspagten. På denne baggrund er der efter regeringens opfattelse ikke et grundlag for afholdelse af en folkeafstemning i forbindelse med Danmarks godkendelse af traktaten bag finanspagten. 
  • Februar 2012: Folketinget afholder en offentlig høring om finanspagten den 9. februar på Christiansborg.

  • Januar 2012: Den danske holdning til finanspagten bliver fastlagt på et møde i Europaudvalget den 20. januar. Her søger daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager om udvalgets opbakning til den danske tilgang til finanspagten. Fra dansk side er tilgangen, at man ønsker at deltage i finanspagten i videst muligt omfang, forudsat at euroforbeholdet bliver respekteret, at Grundloven ikke skal ændres (for at indføre budgetreglen) samt at der bliver taget højde for de særlige danske forhold i beregning af den offentlige strukturelle saldo under finanspagten. Et flertal i Europaudvalget støtter på mødet denne tilgang - Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance går dog imod. 
 

 

 


Finanspagten og Danmark

Finanspagten. Finanspagten sætter en grænse for, hvor stort det såkaldte strukturelle underskud (det offentlige underskud renset for konjunkturudsving og engangstiltag) må være hvert år. Danmark bestemmer dog selv, hvordan man regner sig frem til størrelsen på dette strukturelle underskud (svar på udvalgsspørgsmål). 

Finanspagten er i Danmark gennemført ved den såkaldte budgetlov (Lov nr. 547). 

Europa-Kommissionen har i februar 2017 i tråd med bestemmelserne i Finanspagten gennemgået deltagerlandenes gennemførelse af Finanspagten (eller mere præcist budgetreglen) i den nationale lovgivning. Kommissionens vurdering af gennemførelsen i Danmark er beskrevet i et notat fra Finansministeriet (Notat). Se også selve Kommissionens rapport om Danmark (rapport). 

Forslag til dig på EU.dk

Senest opdateret: [23.11.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik