Asylpolitik

EU’s asylpolitik handler om at håndtere de flygtninge, der kommer til Europa.

Mennsker
Større

 

Hvert år kommer mange flygtninge til Europa fra lande med krig og kriser. EU’s asylpolitik handler om i fællesskab at håndtere dem. I den fase, hvor de søger om asyl, kaldes de asylansøgere. Hvis de opnår asyl og dermed får en opholdstilladelse, kaldes de flygtninge. Hvis ikke de opnår asyl, skal de sendes tilbage. 

Link: EU-Oplysningens infografik om EU's fælles asylsystemEU har et fælles asylsystem, fordi EU er et område med åbne grænser og fri bevægelighed. På grund af retsforbeholdet er Danmark som udgangspunkt ikke med i den fælles asylpolitik. På visse områder er Danmark dog alligevel med og har forhandlet parallelaftaler.

Det fælles europæiske asylsystem drejer sig om fire spørgsmål:

1. Hvilket land behandler asylansøgningen?

2. Hvordan skal asylansøgeren behandles under ansøgningsprocessen? 

3. Hvordan skal ansøgningen behandles?

4. Hvem kan opnå asyl?

 


Læs mere om asylproceduren herunder

1. Hvilket land behandler asylansøgeren?

Det er reglerne i det såkaldte Dublinsystem, der fastsætter, hvilket land der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Hovedreglen siger, at det land, asylansøgeren først ankom til (og blev registreret med fingeraftryk i), skal behandle ansøgningen. For at identificere asylansøgerne har EU opbygget en database med asylansøgeres fingeraftryk. Den database hedder Eurodac.

Danmark deltager på trods af retsforbeholdet i dette samarbejde gennem parallelaftaler.

2. Hvordan skal asylansøgeren behandles, mens ansøgningen undersøges?

EU har fastsat regler for, hvilke vilkår EU-landene skal tilbyde asylansøgerne. Det handler blandt andet om indkvartering, kost, mulighed for at arbejde og for at modtage lægehjælp, hvis asylansøgerne bliver syge.

Danmark deltager ikke i dette samarbejde, men lever dog op til hovedparten af kravene gennem dansk lovgivning.

3. Hvordan skal ansøgningen behandles?

EU har fastsat minimumsstandarder for behandling af ansøgninger, f.eks. tidsfrister, asylansøgeres mulighed for at få juridisk rådgivning og klageadgang.

Danmark deltager ikke i dette samarbejde, men lever dog op til hovedparten af kravene gennem dansk lovgivning.

4. Hvem kan opnå asyl?

EU’s regler for, hvornår en asylansøger er kvalificeret til at få asyl, bygger hovedsageligt på internationale regler i FN’s flygtningekonvention fra 1951. Flygtningekonventionen siger, at personer, der er individuelt forfulgte, har ret til beskyttelse, det vil sige asyl. Disse kaldes konventionsflygtninge eller bare flygtninge, og de har en række rettigheder. De må f.eks. ikke sendes tilbage. Udover de rettigheder, der følger af konventionen, giver EU-reglerne dem yderligere rettigheder. De har f.eks. ret til lægehjælp, uddannelse og sociale ydelser.

Derudover giver EU-reglerne mulighed for at få subsidiær beskyttelse. Den beskyttelse gives til personer, der ikke kan få flygtningestatus, men som heller ikke kan sendes hjem til deres hjemland uden reel risiko for at lide alvorlig overlast, f.eks. tortur eller vilkårlig vold i forbindelse med krig eller borgerkrig. De rettigheder, mennesker får med subsidiær beskyttelse, ligner på mange måder dem, konventionsflygtninge får. Den subsidiære beskyttelse kan fratages, hvis forholdene i hjemlandet bliver bedre.

Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i dette samarbejde, men Danmark har ligesom 144 andre lande også underskrevet FN’s flygtningekonvention. Faktisk var Danmark det første land i verden, der ratificerede konventionen i 1952. Derfor har Danmark tilsvarende regler og giver samme rettigheder til personer, der er individuelt forfulgte. Danmark opererer ikke med begrebet subsidiær beskyttelse, men asylansøgere i Danmark sendes heller ikke tilbage til områder med borgerkrig.

Øvrige elementer i EU’s asylpolitik

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden: EU har en fond med midler til de EU-lande, der modtager mange flygtninge. Den hedder Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, og den har et budget på 23,37 mia. kr. samlet i perioden 2014-2020. Danmark deltager ikke i fonden på grund af retsforbeholdet.

Familiesammenføring: Flygtninge har krav på familiesammenføring, da de er omfattet af EU’s familiesammenføringsdirektiv for tredjelandsborgere. Personer med subsidiær beskyttelsesstatus er ikke omfattet af direktivet, ligesom EU-borgere heller ikke er det.

Midlertidig beskyttelse: EU har en procedure, der kan bruges, hvis der pludselig opstår en exceptionel situation med massetilstrømning af flygtninge til Europa, der ikke kan sendes hjem, og der samtidig opstår en risiko for, at asylsystemerne bryder sammen. I en sådan situation kan medlemsstaterne på baggrund af en beslutning i Rådet vælge at give umiddelbar, midlertidig beskyttelse, dvs. uden en asylansøgning. Muligheden for at indføre denne procedure blev vedtaget i 2001 på baggrund af erfaringerne fra Balkankrigene, men proceduren er aldrig blevet anvendt. 

EU’s lovgivning stiller krav til medlemslandene (dog ikke Danmark pga. retsforbeholdet) om bl.a.:

  • modtagelsesforhold for asylansøgere,
  • registrering med fingeraftryk af asylansøgere,
  • behandling af asylansøgninger,
  • rettigheder for personer, der har fået flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse.      

De lange politiske linjer for EU’s arbejde med asylpolitikken fastlægges gennem femårige arbejdsprogrammer. I øjeblikket diskuterer medlemsstaterne udviklingen for de kommende fem år. Den diskussion kaldes post Stockholm, fordi det nuværende arbejdsprogram blev vedtaget i Stockholm i 2009.

Kommissionen har i april 2016 lagt op til en reform af det fælles europæiske asylsystem. Reformen skal omfatte fem områder, som ifølge Kommissionen bør forbedres:

  • Der bør oprettes et bæredygtigt og retfærdigt Dublinsystem til at afgøre, hvilket medlemsland der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
  • Der bør sikres større ensartethed og mindre asylshopping.
  • Sekundære bevægelser bør forebygges i EU.
  • EU's asylstøttekontor bør have et nyt mandat.
  • Eurodacsystemet bør styrkes.


Reformen af EU's asylpolitik indeholder en pakke af forslag samt ændringer af en række gældende EU-retsakter på asylområdet, som blev fremsat i 2016. Forslagene behandles fortsat i EU-systemet og omfatter følgende forslag til retsakter:

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af forslagene til reform af EU's asylpolitik. Danmark har dog en parallelaftale om den nuværende Dublin- og Eurodac-forordning. Ansvaret for behandlingen af asylansøgere der ankommer til EU reguleres af Dublinforordningen. Når Dublinforordningen ændres, kan Danmark senest en måned efter, at de andre lande har vedtaget ændringen, vælge at tilslutte sig. Gør Danmark ikke det, vil parallelaftalen som udgangspunkt være opsagt.  

Forslaget til en ny Dublin-forordning indeholder en obligatorisk ordning for omfordeling af asylansøgere mellem EU-landene ved kapacitetsproblemer i enkelte EU-lande. I følge regeringen arbejdes der fra dansk side for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i det nuværende Dublin-system, uden at Danmark bliver omfattet af en obligatorisk omfordelingsordning. 

Læs mere:

EU har ansvaret for den fælles asylpolitik, men det er medlemsstaternes myndigheder, der behandler asylansøgningerne og sørger for asylansøgernes indkvartering m.m.

EU’s asylstøttekontor (EASO) hjælper EU-landenes myndigheder med træning af offentlige ansatte, der arbejder med asylansøgninger; oversættelse; information om de oprindelseslande, som flygtningene kommer fra; praktisk samarbejde mellem EU-landenes asylmyndigheder m.m. EASO har hovedsæde i Malta.

I Kommissionen er det den græske kommissær Dimitris Avramopoulos, der er ansvarlig for migration, indre anliggender og borgerskab, herunder asylpolitikken.        

I Parlamentet er det udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), der beskæftiger sig med asylpolitikken.    

I Rådet er det medlemsstaternes justits-, integrations- eller migrationsministre i Rådet for retlige og indre anliggender (RIA), der beskæftiger sig med asylpolitikken.    

EU og medlemsstaterne deltager i FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)’s arbejde. Det vil sige, at både EU og nogle af medlemsstaterne individuelt bidrager med midler til UNHCR, der bl.a. står for indsatser i nærområder, fordeling af kvoteflygtninge og genhusning.

1990: Dublinkonventionen vedtages. Det er et mellemstatsligt samarbejde om, hvilket land der er ansvarligt for at behandle en asylansøger.

1993: Maastrichttraktaten tilføjer retlige og indre anliggender (RIA), herunder asylområdet, til EU-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag. Danmark får et retsforbehold mod overstatligt samarbejde på området.

1998: Med Amsterdamtraktaten overføres asylpolitikken til overstatligt samarbejde. Dermed træder det danske retsforbehold i kraft.

1999: På topmødet i Tampere (Tammerfors) i Finland besluttes en strategi for udvikling af et fælles asylsystem i EU (Tampereprogrammet løb til 2004).

2000: Eurodacforordningen, der etablerer en fingeraftryksdatabase til identifikation af flygtninge, vedtages.

2003: Modtagelsesdirektivet, der handler om, hvilke vilkår asylansøgere minimum skal have, vedtages.

2003: Dublinforordningen, der handler om hvilket land, der skal behandle en asylansøgning, vedtages.

2004: Kvalifikationsdirektivet, der handler om, hvornår en asylansøger er berettiget til beskyttelse, vedtages.

2004: Haagprogrammet vedtages. Det er et nyt femårigt strategisk program, der afløser Tampereprogrammet, hvor anden fase af et fælles asylsystem sættes på skinner.

2005: Asylproceduredirektivet vedtages.

2006: Danmark indgår parallelaftaler med EU om deltagelse i Eurodac og Dublinforordningen på mellemstatlig basis.

2009: Med Lissabontraktaten får asylpolitikken en selvstændig bestemmelse, nemlig artikel 78 i Traktaten om EU’s Funktionsmåde.

2009: Stockholmprogrammet afløser Tampereprogrammet.

2010: Asylstøttekontoret EASO oprettes.

2011: Kvalifikationsdirektivet, der handler om, hvornår en asylansøger er berettiget til beskyttelse, revideres.

2013: Asylproceduredirektivet revideres.

2013: Modtagelsesdirektivet revideres.

2013: Dublinforordningen revideres.

2014: Asyl-, migrations- og integrationsfonden oprettes med et budget på 3,137 mia. euro i perioden 2014-2020.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [20.07.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik