Civilretligt samarbejde

EU-samarbejdet hjælper med at afgøre, hvilket lands regler der gælder, når borgere og virksomheder bliver uenige på tværs af grænser.

Civilretligt samarbejde illustreret ved to personer der trækker ét reb i hver sin retning.

Civilret handler om forholdet mellem f.eks. to borgere eller en borger og en virksomhed. Civilret omfatter formueret, aftaleret, ejendomsret, arveret og familieret, men ikke offentlig ret.

EU har ikke fælles harmoniseret civilret. Det vil sige, at EU ikke har vedtaget fælles regler, som erstatter reglerne i hvert enkelt land. I stedet har EU vedtaget fælles regler, som udpeger, hvilket lands regler der gælder i hvilke situationer.

Målet har været at finde fælles løsninger på situationer, hvor borgere og virksomheder er involveret i grænseoverskridende tvister som f.eks.:

  • Mænd og kvinder, der gifter sig på tværs af grænserne, får børn, flytter til et andet land, bliver skilt igen. Hvilket lands regler om skilsmisse og forældremyndighed gælder – morens hjemlands eller farens? Det land de bor i, eller det land børnene blev født i?   
  • Virksomheder har hjemsted i et land, producerer nogle varer i et andet land, har datterselskab i et tredje og sælger produkterne i mange EU-lande. Hvis virksomheden går konkurs, hvilket lands regler gælder så?
  • Borgere og virksomheder køber varer fra andre lande over nettet, men de er i stykker eller kommer aldrig frem. Hvilke regler gælder da?    

EU har vedtaget regler, der skal gøre det lettere at håndtere sådanne situationer. Det skal sikre, at borgerne har lige så let adgang til domstole og myndigheder i andre EU-lande som i deres eget land. EU's regler bygger ofte ovenpå allerede vedtagede internationale konventioner, f.eks. bygger Bruxelles II - forordningen om forældreansvar, herunder børnebortførelser og skilsmisser på Haagerkonventionen fra 1996.

De vigtigste redskaber er:

  • Princippet om gensidig anerkendelse, der bygger på tillid mellem EU-landene. Det betyder, at retsafgørelser skal anerkendes, selvom de er truffet af et andet lands domstole.
  • Direkte retligt samarbejde mellem de nationale domstole.

Formålet med det civilretlige samarbejde er bl.a. at skabe klare regler for:

  • Hvilket EU-lands regler, der gælder.
  • Hvilken domstol, der skal behandle en sag .
  • At sikre, at retsafgørelser, der træffes i ét land, uden problemer anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige lande.

Danmark deltager ikke i EU's civilretlige samarbejde på grund af retsforbeholdet. Men Danmark har indgået to såkaldte parallelaftaler på civilretsområdet, så EU-reglerne i forkyndelsesforordningen og Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence også gælder for Danmark. 

De lange politiske linjer for EU’s arbejde med civilret fastlægges gennem femårige arbejdsprogrammer. I øjeblikket diskuterer medlemsstaterne udviklingen for de kommende fem år. Den drøftelse kaldes post Stockholm, fordi det nuværende arbejdsprogram blev vedtaget i Stockholm i 2009.

I øjeblikket behandler Rådet og Europa-Parlamentet forslag om bl.a.:

  • Hvilke regler, der gælder i sager om formueforhold mellem ægtefæller og registrerede partnerskaber
  • Revision af konkursforordningen
  • Revision af den europæiske småkravsprocedure, der skal gøre det lettere at få afgjort uenigheder om små beløb mellem virksomheder.

Medlemsstaterne bestemmer indholdet af deres civilretlige love. Men EU har regler for, hvordan man håndterer grænseoverskridende tvister.

  • I Kommissionen er det den tjekkiske kommissær Vĕra Jourová, der har ansvaret for retsvæsen, herunder civilret.
  • I Europa-Parlamentet er det Retsudvalget (JURI), der beskæftiger sig med civilret.
  • I Rådet er det medlemslandenes justitsministre, der mødes i Rådet for retlige og indre anliggender.

1993: Maastrichttraktaten tilføjer retlige og indre anliggender (RIA), herunder civilret, til EU-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag. Danmark får et retsforbehold for overstatligt samarbejde på området. 

1998: Med Amsterdamtraktaten overføres civilret til overstatligt samarbejde. Dermed træder det danske retsforbehold i kraft.

1999: På topmødet i Tampere (Tammerfors) i Finland besluttes en strategi for udvikling af det civilretlige område i EU (Tampereprogrammet løb til 2004).

2000: Konkursforordningen vedtages.

2002: Retshjælpsdirektivet vedtages.

2003: Bruxelles IIa-forordningen om skilsmisser og forældreansvar vedtages.

2004: Haagprogrammet vedtages. Det er et nyt femårigt strategisk program, der afløser Tampereprogrammet.

2009: Stockholmprogrammet afløser Tampereprogrammet.

2012: Arveretsforordningen vedtages.

2013: Den civilretlige beskyttelsesordre vedtages.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik