Grænsesamarbejde og visum

Schengen er et område i Europa uden indre grænser, men med fælles ydre grænser.

Større


Schengen er et grænsesamarbejde mellem en række europæiske lande. Formålet er at skabe et fælles område uden indre grænser, men med en fælles ydre grænse. Det betyder, at man har fjernet personkontrollen ved grænserne mellem landene inden for Schengenområdet. Samtidig er der fælles regler for passage af Schengenområdets ydre grænser mod f.eks. Rusland og Tyrkiet. Der er også ens visumregler i Schengenområdet for borgere fra lande uden for Schengen.

Schengensamarbejdet handler også om at styrke landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring i et område uden indre grænser.

EU har et grænseagentur, FRONTEX, der bl.a. hjælper med at uddanne nationale grænsevagter og udarbejder analyser om illegale indvandreres ruter.

Siden 2001 har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande deltaget fuldt ud i Schengensamarbejdet. Derfor skal du ikke længere vise pas, når du kører over grænsen til Tyskland eller igennem paskontrol, når du f.eks. flyver til Polen eller Italien.

Fælles visumregler

Et Schengenvisum er et dokument, som statsborgere fra en række lande uden for Schengensamarbejdet skal have for at kunne rejse i Schengenlandene. Et Schengenvisum udstedt af et hvilket som helst Schengenland giver adgang til at rejse rundt i alle Schengenlandene i en periode på op til 3 måneder. Hvis man ønsker at opholde sig indenfor Schengenområdet i længere tid, skal man ansøge om opholdstilladelse.

Ikke alle statsborgere fra lande uden for Schengensamarbejdet skal have visum for at kunne rejse rundt i Schengenområdet. EU har vedtaget en liste over lande, hvis statsborgere skal have visum (”negativlisten”), og en liste over lande, hvis statsborgere er fritaget for kravet om visum (”positivlisten”).

Storbritannien og Irland har ikke ønsket at deltage i denne del af Schengensamarbejdet, og derfor gælder EU’s visumregler ikke for disse to lande. Det samme gør sig gældende for Grønland og Færøerne som, modsat Norge og Island, ikke har indgået samarbejdsaftaler med EU om Schengen.

Schengensamarbejdet omfatter 22 ud af 28 EU-lande: Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Grækenland, Danmark, Finland, Sverige , Estland , Letland , Litauen , Polen , Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet , Ungarn og Malta.

Schengen omfatter også fire lande, der ikke er medlem af EU: Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Storbritannien og Irland deltager kun i visse dele af Schengensamarbejdet, nemlig det politimæssige og retlige samarbejde om straffesager, bekæmpelse af narkotika og informationssystemet SIS.

Schengensamarbejdet er opkaldt efter byen Schengen i Luxembourg, hvor Schengenaftalen fra 1985 blev underskrevet.

Schengenområdet


EU stiller en række krav til Schengenlandene om sø-, luft- og landgrænsekontrollen, grænseovervågning, politisamarbejde, databeskyttelse, uddannelse af grænsevagter, visumudstedelse mm. Dette er naturligvis vigtigt for kontrollen af de fælles ydre grænser.

Kommissionen gennemgår i årlige evalueringsrapporter, om og hvordan Schengen-landene lever op til disse krav. Evalueringerne udarbejdes på basis af anmeldte og uanmeldte besøg i medlemslandene.

Hvis en sådan Schengen-evalueringsrapport konkluderer, at det evaluerede medlemsland ”alvorligt forsømmer dine forpligtelser i henhold til Schengen-reglerne” kan Kommissionen i henhold til artikel 19a i Schengengrænsekodekset komme med anbefalinger om f.eks. at indsætte et europæiske grænsevagthold eller indsende en strategisk plan for, hvordan medlemslandet vil udsende sit eget personale og udstyr til at løse problemerne. Kommissionens anbefaling skal vedtages med kvalificeret flertal blandt medlemslandene i Rådet. Det evaluerede medlemsland har derefter tre måneder til at fuldføre anbefalingerne.

Hvis der efter tre måneder fortsat er alvorlige mangler, kan Kommissionen anvende proceduren i artikel 26 i Schengengrænsekodekset. Artikel 26 siger, at hvis foranstaltningerne i henhold til artikel 19a ikke har været effektive, kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen anbefale at en eller flere medlemslande genindfører grænsekontrollen ved alle eller specielt udpegede grænser. Rådets henstilling skal vedtages med kvalificeret flertal. Grænsekontrollen kan indføres i en periode på op til seks måneder med mulighed for forlængelse med yderligere seks måneder.

Schengensamarbejdet og Grækenland

Siden Kommissionen den 15. december 2015 præsenterede sin ottende halvårlige rapport om, hvordan Schengen området fungerer, har flere EU-medlemslande rejst krav om, at Grækenland skal skærpe kontrollen ved de ydre grænser eller lade Kommissionen suspendere Grækenlands deltagelse i Schengensamarbejdet. Kommissionen har på den baggrund fået udarbejdet en evalueringsrapport om situationen i Grækenland.

I følgende EU-note kan du læse mere om situationen.

Det fælles informationssystem, Schengeninformationssystemet (SIS II), er et it-system, som gør det muligt for nationale grænsevagter, toldere og politimyndigheder at cirkulere advarsler om eftersøgte eller savnede personer eller stjålne køretøjer og dokumenter. 

SIS kompenserer derfor for afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og bidrager til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring. SIS giver de danske politi- og toldmyndigheder adgang til indberetninger fra de øvrige Schengenlande.

Oplysningerne, som indberettes af de nationale myndigheder, vedrører:
  • personer, der ønskes udleveret,
  • uønskede udlændinge, der nægtes indrejse,
  • forsvundne personer,
  • vidner eller personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal afsone en frihedsstraf,
  • personer eller genstande, der skal overvåges eller kontrolleres, og
  • eftersøgte genstande, som skal beslaglægges eller bruges som bevismidler i en straffesag.
Det er de nationale myndigheder, der indberetter oplysninger, og det er dem, som kan søge i oplysningerne i SIS II. Alle indberetninger og informationssøgninger skal ske i overensstemmelse med den nationale lovgivning og med en række internationale regler om data- og personbeskyttelse. I Danmark er det Datatilsynet, som kontrollerer SIS II.

VIS er et visuminformationssystem med fingeraftryk og ansigtsbillede (biometri) af personer, der søger om visum i Schengenområdet. Det skal lette identifikationen af indehavere af visa og bidrage til at forhindre identitetstyveri. Med systemet kan myndighederne udveksle oplysninger om visa til kortvarige ophold i Schengenlandene. Systemet bruges af medlemslandenes konsulater rundt om i verden.

Rådet drøfter med jævne mellemrum, hvorvidt Bulgarien og Rumænien skal deltage fuldt ud i Schengensamarbejdet. Kommissionen vurderer, at de to lande lever op til kravene, men der er ikke enighed blandt EU-landene i Rådet, og derfor har Rådet endnu ikke truffet beslutning om Bulgarien og Rumæniens deltagelse.

Kommissionen fremsætter halvårlige rapporter om generelle tendenser og udfordringer i Schengensamarbejdet. Rapporterne drøftes i Rådet for retlige og indre anliggender.

  • I Kommissionen er det den græske kommissær, Dimitris Avramopoulos, der har ansvaret for grænsekontrol og visum.
  • I Parlamentet er det udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), der beskæftiger sig med grænsesamarbejde.
  • I Rådet er det medlemsstaternes justitsministre, der mødes i Rådet for retlige og indre anliggender.    


FRONTEX
er EU´s grænseagentur med hovedsæde i Warszawa. FRONTEX' opgaver er bl.a. at:

  • indsamle information om migrationsstrømme,
  • udarbejde risikoanalyser,
  • hjælpe med uddannelse af nationale grænsevagter, og
  • koordinere og planlægge fælles operationer, hvor medlemslandenes politi- og grænsevagter deltager.

Det vil sige, at FRONTEX ikke selv har operationelle beføjelser, men alene hjælper medlemsstaterne med at koordinere deres operationelle samarbejde.

EU-LISA er EU’s agentur for store it-projekter, som f.eks. SIS (Schengen Informationssystemet), VIS (Visum Informationssystemet) og Eurodac (fingeraftryksdatabase for asylansøgere). EU-LISA har hovedkvarter i Tallinn i Estland, mens det operationelle center ligger i Strasbourg i Frankrig. 

1985: Schengenaftalen underskrives af Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg. Aftalen er ikke en del af EF-samarbejdet. Man kan nemlig ikke nå frem til en fælles forståelse inden for EF, fordi personkontrollen ved grænserne er et følsomt spørgsmål, som der er forskellige holdninger til blandt medlemslandene.

1990: Schengenkonventionen om implementering underskrives.

1990: Italien tiltræder konventionen.

1991: Spanien og Portugal tiltræder konventionen.

1992: Grækenland tiltræder konventionen.

1995: Østrig tiltræder konventionen.

1995: Grænsekontrollen ophæves mellem Belgien, Holland, Luxembourg, Tyskland, Frankrig, Spanien og Portugal.

1996: Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island tiltræder konventionen.

1998: Østrig og Italien begynder gradvis at åbne deres grænser.

1999: Schengen bliver med Amsterdamtraktaten en del af EU-samarbejdet.

2000: Grækenland begynder gradvist at åbne grænserne og personkontrollen ophæves.

2001: Den nordiske pasunion bliver en del af det praktiske Schengensamarbejde.

2007: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn og Malta bliver fuldgyldige medlemmer af Schengensamarbejdet, så grænsekontrollen ophæves for disse lande.

2010: Fælles kodeks for visum blev indført.

2011: Liechtenstein bliver en del af samarbejdet.

2011: Visuminformationssystemet, VIS, indføres.

2016: EU opretter en europæisk grænse- og kystvagt til beskyttelse af EU's ydre grænser (gennemføres som en ændring til Schengen-grænsekodekset).

2017: Den systematiske kontrol ved EU's ydre grænser udvides til også at omfatte EU-borgere og ikke kun borgere fra ikke-EU-lande (gennemføres som en ændring til Schengen-grænsekodekset).

Som udgangspunkt tillader Schengensamarbejdet ikke grænsekontrol ved de indre grænser mellem Schengenlandene. Der er dog mulighed for at indføre en midlertidig grænsekontrol i ekstraordinære situationer, hvis der er fare for den offentlige orden og interne sikkerhed i et Schengenland. Kommissionen har anerkendt, at forvaltningen af de ydre Schengegrænser i specielt Grækenland, har ført til en situation, hvor et antal ikke-registrerede migranter og asylansøgere muligvis har forsøgt at rejse ulovligt til andre medlemslande, hvilket udgør en sådan ekstraordinær situation. 

Den danske midlertidige grænsekontrol blev indført den 4. januar 2016 med baggrund i artikel 25 i Schengengrænsekodeksen. Denne artikel giver kun mulighed for en midlertidig grænsekontrol i et op til et halvt år, hvorfor der var nødvendigt, at anmode Kommissionen om at stille et forslag til Rådet om tilladelse til at fortsætte den midlertidige grænsekontrol efter artikel 29 i Schengengrænsekodeksen. Denne artikel giver mulighed for en midlertidig grænsekontrol i samlet op til to år under særlige omstændigheder.

Danmark har valgt at opretholde den midlertidige grænsekontrol frem til den 12. november 2017.

Læs mere:


Danmark og Schengen

Kilde: Europa-Kommissionen.
På grund af retsforbeholdet har Danmark en særordning med de øvrige EU-lande. Den betyder, at Danmark er med i Schengensamarbejdet, selv om man ikke deltager i retlige og indre anliggender. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af Schengenreglerne. Men når de andre lande har vedtaget nye Schengenregler, kan Danmark vælge, om de skal gælde i Danmark. Folketinget skal i så fald gennemføre de nye regler i dansk lovgivning inden for en frist på seks måneder. Det er endnu ikke sket, at Danmark har besluttet ikke at deltage i en ny lov indenfor Schengenområdet. 

Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [20.07.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik