Politi og strafferetligt samarbejde

For at bekæmpe menneskehandel, terrorisme og anden organiseret, international kriminalitet samarbejder EU-landene om politi og strafferet.

Politi
Større


Medlemsstaterne har hovedansvaret for at beslutte, hvilke handlinger der skal være strafbare, og hvilke niveauer for straffe man vil indføre.

EU kan vedtage:

  • Minimumssanktioner (f.eks. bøde, fængsel eller frakendelse af rettigheder) for kriminelle handlinger, der har et klart grænseoverskridende element. Det kan være terrorisme, menneskehandel, korruption, cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, forfalskning af euroen eller ulovlig våbenhandel.
  • Minimumssanktioner, der er afgørende for at sikre, at EU-lovgivning bliver overholdt, f.eks. EU-love inden for miljø, fiskeri og databeskyttelse.
  • Minimumsrettigheder for borgerne i forbindelse med straffesager for at sikre et højt niveau af retssikkerhed, f.eks. når borgere stilles for en dommer i et andet land end deres eget.

Det er nationale domstole, ikke EU-Domstolen, der dømmer i straffesager.

Samarbejdet i EU om strafferet handler ikke om at harmonisere landenes lovgivning, men derimod om:

  • At medlemslandenes lovgivninger tilnærmer sig hinanden, når der er tale om grænseoverskridende kriminalitet.
  • Princippet om gensidig anerkendelse, f.eks. af domme og bevismateriale. Det vil eksempelvis sige, at østrigske myndigheder skal anerkende domme afsagt af franske domstole.

Politisamarbejdet i Europol

Medlemsstaterne har selv ansvaret for deres politi. I EU-regi har man et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder. Det hedder Europol (European Police Office) og ligger i Haag i Holland. Samarbejdet i Europol går ud på at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være pædofile netværk, narkobander, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa.

I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at:

  • udveksle oplysninger om kriminelle,
  • arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager,
  • udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk og 
  • udarbejde analyser, undersøge mønstre og sammenhænge i kriminaliteten.

Grænseoverskridende skal ikke kun forstås fysisk – altså når en bande bevæger sig fra Danmark over Tyskland til Holland. En stigende del af kriminaliteten foregår via internettet – i cyberspace. Her kan hackere fra andre lande uden at fjerne sig fra deres hjemmecomputer stjæle oplysningerne om dig som borger – din identitet, dit password og dine kontooplysninger. Eller de kan foretage industrispionage, ulovlige pengeoverførsler eller spionage mod offentlige myndigheder.

Et af redskaberne til at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser er den europæiske arrestordre. Det er en procedure, der skal gøre det enkelt og hurtigt for en myndighed i et land at få udleveret en mistænkt eller dømt person fra et andet land, så personen kan blive sat for en dommer eller udsone sin straf.

Normalt er det et krav, at handlingen er strafbar i begge lande. Men for 32 kriminelle handlinger er der ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed. Det gælder bl.a. terrorisme, sabotage, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn, narkohandel, ulovlig våbenhandel, falskmøntneri, internetkriminalitet, miljøkriminalitet, menneskesmugling, mord, racisme og fremmedhad.

Proceduren forudsætter gensidig tillid mellem myndighederne. Der har været bekymring over, at danskere kan blive udleveret til retsforfølgelse i andre europæiske lande for forhold, der ikke er ulovlige i Danmark. Det kunne være benægtelse af holocaust. Der har også været kritik af, at proceduren ofte bruges til bagatelagtige lovovertrædelser.

De lange politiske linjer for EU’s arbejde med politi- og strafferetområdet fastlægges gennem femårige arbejdsprogrammer. Det nuværende program til opfølgning på det tidligere Stockholmprogram dækker perioden 2014-2020.

Det generelle mål for programmet er, at bidrage til at videreudvikle et europæisk område med retfærdighed baseret på gensidig anerkendelse og gensidig tillid, navnlig ved at fremme det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål. Mere specifikt har programmet til formål:

a) at fremme og støtte det civil- og strafferetlige samarbejde
b) at støtte og fremme uddannelse af dommere og anklagere, herunder uddannelse i juridisk terminologi, med henblik på at fremme en fælles retlig og retslig kultur
c) at lette en effektiv adgang til retsvæsenet for alle, herunder at fremme og støtte rettigheder for personer, der er ofre for kriminalitet, idet retten til forsvar respekteres
d) at støtte initiativer inden for narkotikapolitikken hvad angår det retslige samarbejde og forebyggelse af kriminalitet, som er tæt forbundet med det generelle mål i programmet, for så vidt de ikke er dækket af instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed eller af Sundhed for Vækst-programmet. 

Læs mere:

 

Justering af Europol-samarbejdet

Loven bag Europol blev ændret i maj 2016, og trådte i kraft i maj 2017. Den nye lov har hjemmel i de nye overstatslige bestemmelser, der blev indført med Lissabontraktaten. Det betyder, at Danmark på grund af sit forbehold ikke længere kan deltage i samarbejdet. Danmark har derfor forhandlet en såkaldt særaftale på plads med Europol.

Læs mere:

Rettigheder for mistænkte og tiltalte

En del af Stockholmprogrammet handlede om processuelle rettigheder, dvs. mistænktes og tiltaltes rettigheder under sagsbehandlingen. Begrundelsen for en EU-indsats er, at der med en øget udveksling af information og øget samarbejde mellem myndighederne på tværs af grænser er behov for at sikre et højt retssikkerhedsniveau for borgerne. På den baggrund har Kommissionen fremsat en lovgivningspakke om processuelle rettigheder, som er blevet vedtaget af Rådet og Parlamentet. Lovgivningspakken handler bl.a. om:

  • Retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i en straffesag, og børn, der er omfattet af den europæiske arrestordre (Direktiv 2016/800/EU).
  • Retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves (Direktiv 2016/1919/EU) .
  • Styrkelse af uskyldsformodningen bl.a. gennem regler for offentlige udtalelser om skyldsspørgsmålet, bevisbyrde og beviskrav, retten til ikke at udtale sig, retten til at være til stede under retssagen (Direktiv 2016/343/EU).

Medlemsstaterne bestemmer, hvad der er strafbart, og hvordan der skal straffes. Men EU har regler for, hvordan man håndterer grænseoverskridende tvister, og en række minimumsregler for at sikre retssikkerheden.

  • I Kommissionen er det den tjekkiske kommissær, Vĕra Jourová, der har ansvaret for retsvæsen, herunder strafferet, mens den græske kommissær, Dimitris Avramopoulos, har ansvaret for politisamarbejde.
  • I Europa-Parlamentet er det Retsudvalget (JURI), der beskæftiger sig med politi og strafferet.
  • I Rådet er det medlemsstaternes justitsministre, der mødes i Rådet for retlige og indre anliggender.    

Europol er et agentur for samarbejde mellem de europæiske landes politimyndigheder, der udveklser oplysninger, analyser, efterforsker i hold med henblik på at opklare grænseoverskridende kriminalitet. Europol har hjemsted i Haag.

Eurojust er et samarbejde mellem nationale offentlige anklagere om at bekæmpe alvorlig grænseoverskridende kriminalitet i EU. Eurojusts opgave er at sørge for koordinering mellem medlemsstaternes myndigheder, der står for at efterforske og retsforfølge i sager om alvorlig organiseret og grænseoverskridende kriminalitet. Det handler om at få bragt lovovertrædere for retten hurtigt og effektivt. Eurojust har hovedsæde i Haag.

Cepol er EU’s politiakademi, der fører ledende politifolk i Europa sammen med det formål at tilskynde til grænseoverskridende samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet. Cepol fungerer som et netværk, hvor kurser, seminarer, konferencer og møder gennemføres i og af medlemsstaterne. Cepol blev oprettet i 2005 med sekretariat i Bramshill i Storbritannien. Cepol skal imidlertid flytte.

I Europarådet, der er en mellemstatslig organisation med 47 medlemslande uden tilknytning til EU, er der vedtaget en række konventioner på området om f.eks.:

  • udlevering
  • bekæmpelse af terrorisme
  • gensidig retshjælp i straffesager
  • beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger
  • udøvelse af børns rettigheder.

1993: Maastrichttraktaten tilføjer retlige og indre anliggender (RIA), herunder civilret, til EU-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag. Danmark får et retsforbehold mod overstatligt samarbejde på området. 

1998: Det besluttes at oprette Europol, der kommer til at fungere det følgende år.

1999: På topmødet i Tampere (Tammerfors) i Finland besluttes en strategi for udvikling af bl.a. det strafferetlige område i EU (Tampereprogrammet løb til 2004).

2002: Eurojust oprettes.

2002: Den europæiske arrestordre vedtages.

2004: Haagprogrammet, et nyt fem-årigt strategisk program, afløser Tampereprogrammet.

2009: Med Lissabontraktaten får det politi- og strafferetlige samarbejde et nyt retsgrundlag. Det betyder bl.a., at Europa-Parlamentet får en stærk rolle som medlovgiver, Domstolen får ansvaret for kontrol med, at reglerne overholdes, vetoret erstattes med kvalificeret flertal i Rådet, og nye EU-retsakter får direkte virkning i medlemsstaterne. Samarbejdet bliver med andre ord overstatsligt, og det danske retsforbehold træder i kraft.

2009: Stockholmprogrammet afløser Tampereprogrammet.

2011: Nyt direktiv til bekæmpelse af menneskehandel vedtages (og erstatter en tidligere afgørelse).

2011: Nyt direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og børnepornografi vedtages (erstatter en tidligere afgørelse).

2013: Nyt direktiv om cyberkriminalitet vedtages.

2014: Nyt program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020 afløser Stockholmprogrammet

2015: Kommissionen præsenterer en meddelelse om den europæiske dagsorden for sikkerhed (KOM (2015) 0185)

2016: PNR-direktivet vedtages. Direktivet betyder, at luftfartsselskaber skal videregive passageroplysninger til medlemslandene ved flyvninger uden for EU. 

2016: Ny forordning om Europol vedtages.

2017: Den nye europolforordning træder i kraft.


Danmarks dilemma

Dansk politi ved fartkontrol. Danmark har deltaget i det politi- og strafferetlige samarbejde, fordi det var mellemstatsligt. Det vil sige, at der ikke blev vedtaget lovgivning med direkte virkning for borgerne. EU-Domstolen havde heller ingen rolle at spille. Med Lissabontraktaten blev området imidlertid overstatsligt for at gøre samarbejdet mere effektivt. Det danske retsforbehold betyder, at Danmark ikke deltager, når samarbejdet bliver overstatsligt. Derfor står Danmark uden for al politi- og strafferetligt samarbejde vedtaget efter Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009. Det er eksempelvis tilfældet med den nye lov om Europol, der trådte i kraft i maj 2017. Danmark kan ikke deltage på linje med de andre EU-lande, men har i stedet forhandlet en særaftale med Europol på plads.


Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [19.12.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik