Unionsborgerskabet

Unionsborgerskabet supplerer det nationale statsborgerskab med rettigheder.

Unionsborgerskabet
Større

 

Hvis du er statsborger i et EU-medlemsland, er du også unionsborger. Unionsborgerskabet erstatter ikke dit nationale statsborgerskab, men er et supplement, der betyder, at du har en række rettigheder:

  • Du kan færdes frit og tage ophold inden for EU.
  • Du kan stemme ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg i det EU-land, hvor du bor – også, hvis det ikke er dit eget land.
  • Du kan stille op som kandidat ved europaparlamentsvalg og kommunalvalg i det EU-land, hvor du bor – også hvis det ikke er dit eget land.
  • Du kan klage til Europa-Parlamentet eller den Europæiske Ombudsmand, hvis EU-institutionerne har krænket dine rettigheder.
  • Du kan henvende dig til og få svar fra EU-institutionerne på dit eget sprog (EU’s 24 officielle sprog).   
  • Du kan få beskyttelse på et andet EU-lands ambassade eller konsulat, hvis du rejser uden for EU, og Danmark ikke har en ambassade eller et konsulat der, hvor du befinder dig.   


Borgerinitiativet

Du kan som unionsborger påbegynde en underskriftsindsamling, hvis du gerne vil have, at Kommissionen skal tage et bestemt initiativ. Hvis dit initiativ opnår 1 mio. underskrifter fordelt på syv lande, er Kommissionen forpligtet til at lytte og forholde sig til initiativet.


Europa for borgerne

"Europa for borgerne" er en EU-pulje til projekter, der har til formål at:

  • bidrage til borgernes forståelse af EU, Europas historie og mangfoldighed,
  • styrke europæisk medborgerskab og skabe bedre vilkår for at borgerne deltager i europæisk demokrati og
  • øge borgernes opmærksomhed på Europas fælles historie og værdier.    

Det kan være mindehøjtideligheder, demokratiprojekter, venskabsbyer og andre projekter. Der er i alt 1,38 mia. kr. i programmet fordelt på syv år i perioden 2014-2020.

Medlemslandene skal give EU-borgerne de rettigheder, de har krav på i kraft af unionsborgerskabet, f.eks. retten til at stemme ved kommunal- og europaparlamentsvalg. Medlemslandene må ikke diskriminere borgere på baggrund af nationalitet, men skal behandle alle unionsborgere lige.

I Kommissionen er det den græske kommissær, Dimitris Avramopoulos, der er ansvarlig for migration, indre anliggender og borgerskab, herunder unionsborgerskabet.

I Europa-Parlamentet er det udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), der beskæftiger sig med unionsborgerskabet.

I Rådet er det medlemsstaternes justits-, integrations- eller migrationsministre i Rådet for retlige og indre anliggender (RIA), der beskæftiger sig med unionsborgerskabet.

Danmark har et forbehold om unionsborgerskabet. Forbeholdet er i dag uden indhold. Forbeholdet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med det danske statsborgerskab eller helt træde i stedet for statsborgerskabet. Garantien var oprindeligt en aftale, som Danmark indgik med de andre lande ved siden af Maastrichttraktaten. Senere ønskede de andre lande samme præcisering, og derfor skrev man formuleringerne fra den danske særaftale direkte ind i traktatteksten, så det gælder for alle lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab, og det træder ikke i stedet for dette.

1970’erne: Tanken om unionsborgerskabet opstår.

1993: Unionsborgerskabet skrives ind i Maastrichttraktaten.

1993: Danmark får et forbehold, der siger, at unionsborgerskabet ikke kan træde i stedet for dansk statsborgerskab.

1998: I Amsterdamtraktaten skrives ind, at unionsborgerskabet ikke kan træde i stedet for et nationalt statsborgerskab, men kun komplementere dette.

2009: I Lissabontraktaten indføres en mulighed for et borgerinitiativ.

2012: Borgerinitiativet, hvor en million borgere kan opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag, træder i kraft.

Forslag til dig på eu.dk


Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik