Rumpolitik

EU's aktiviteter i rummet har betydning for viden om vejr, klima, navigation og transport.

Rumpolitik
Større

 

Rumsystemer og rumbaserede teknologier udgør en vigtig del af dit dagligliv. Mange af de systemer og tjenester, der i dag er vigtige for vores trivsel og sikkerhed, er direkte eller indirekte afhængige af rummet. Du er afhængig af rumteknologier, når du bruger din mobiltelefon, er på netbank, tager en flyrejse, ser vejrudsigten eller finder den nærmeste restaurant på telefonen.

Den europæiske rumpolitik handler om udforskning og udnyttelse af rummet, men også om forskning og teknologisk udvikling, der er til gavn for virksomheder og borgere nede på jorden. Målet er at fremme videnskabelige og tekniske fremskridt samt forbedre industriens muligheder for at konkurrere globalt.

EU’s rumpolitik er knyttet til aktiviteterne i den europæiske rumfartsorganisation ESA. ESA er en international organisation, som er uafhængig af EU.

EU og ESA samarbejder bl.a. om to store rumprojekter opkaldt efter historiske videnskabsmænd, Galileo og Copernicus.

Galileo er Europas eget satellitbaserede navigationssystem. Det svarer til det amerikanske GPS og det russiske Glonass og kan tale sammen med disse to systemer. Formålet med Galileo er at give præcise positionskoordinater i realtid. 

Copernicus er et satellitbaseret program for jordobservationer, der kan sende informationer om jorden. Det kan bl.a. bidrage til at:

  • forstå klimaforandringer
  • forbedre miljøet
  • forudsige luftkvaliteten
  • støtte humanitær hjælp ved naturkatastrofer som skovbrande, jordskælv og oversvømmelser ved at skabe overblik over katastrofens omfang
  • forbedre sikkerhed til søs
  • udnytte vandressourcer i landbruget bedre ved at overvåge brug af vandressourcer

EU finansierer Copernicus med 23,46 mia. kr. over syv år i perioden 2014-2021. EU finansierer også forskning i rumteknologi gennem det flerårige forskningsprogram Horisont 2020.

I december 2014 gjorde EU-landenes ministre i Konkurrenceevnerådet status for EU’s rumpolitk og tegnede de fremtidige politiske sigtelinjer. For EU er samarbejdet med ESA afgørende. Galileo og Copernicus er prioriterede indsatser ligesom det nye rumovervågningsinitiativ SST (Space Surveillance and Tracking).

Ministrene i Konkurrenceevnerådet har understreget nødvendigheden af langsigtede visioner og planer på rumområdet. Rådet ønsker at sætte fokus på vækst i rumrelaterede jobs, behov inden for sikkerhed og forsvar, teknologisk uafhængighed, løfteraketkapacitet samt udforskning og videnskabeligt udbytte af rummet. Endelig nævner ministrene betydningen af fortsat internationalt samarbejde om videnskabelig udforskning af rummet.

I oktober 2016 fremlagde Kommissionen EU's fremtidige rumstrategi. I denne strategi afsættes der fra 2014-2020 ca. 89 mia. kr. til rumforskning, herunder støtte til Galileo og Copernicus.

Europæisk rumpolitik sker i et samarbejde mellem EU, ESA og medlemsstaterne. Mange medlemsstater har deres egne rumforskningsprogrammer sideløbende med EU og ESA's.

I Kommissionen er det den polske kommissær for det indre marked, Elżbieta Bieńkowska, der har ansvaret for rumpolitikken.

I Parlamentet er det udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE), der beskæftiger sig med dette område. Der sidder tre danske parlamentsmedlemmer i dette udvalg: Jeppe Kofod (Socialdemokratiet), Bendt Bendtsen (Det Konservative Folkeparti) samt Morten Helveg Petersen (Det Radikale Venstre). Sidstnævnte er endvidere næstformand for udvalget. Morten Løkkegaard (Venstre) er stedfortræder. 

I Rådet mødes medlemsstaternes forskningsministre i Konkurrencevenerådet, der har ansvaret for rumpolitikken.

Det Europæiske GNSS-agentur (GSA) arbejder med satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation. Det ligger i Prag.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der ligger i København, bruger satellitbilleder fra Copernicus til miljøovervågning.

Den europæiske rumpolitik er knyttet til aktiviteterne i den europæiske rumfartsorganisation ESA. ESA er en international organisation, som er uafhængig af EU. ESA’s opgave er at udarbejde og gennemføre fælles programmer med det formål at udvikle samarbejdet mellem de europæiske lande på rumområdet.

EU og ESA samarbejder med amerikanske NASA, den Internationale Rumstation (ISS) og andre internationale projekter og organisationer.

1975: Det europæiske rumagentur ESA grundlægges blandt 10 vesteuropæiske lande, heriblandt Danmark, mens forløberne ESRO (European Space Research Organization) og ELDO (European Launcher Development Organisation) lægges sammen.

1998: EU og ESA tager initiativ til GMES (Global Monitoring for Environmental Security), der nu hedder Copernicus.

2009: Rumpolitikken får sit eget retsgrundlag med Lissabontraktaten (art. 189 TEUF). Denne artikel fastslår bl.a., at EU skal samarbejde med ESA.

2011: Copernicus' første foreløbige operationer.

2012: Første Galileo-satellit sendes afsted.

2012: Anden Galileo-satellit sendes afsted.

2014-2015: Copernicus bliver operationel.

2016: Kommissionen fremlægger EU's fremtidige rum-strategi. 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Sideansvarlig: Bodil Marsden

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik