Sundhedspolitik

Fælles indsats skal støtte medlemslandene i at forbedre folkesundheden og forebygge større sygdomstrusler.

En rød førstehjælpskasse. 

Formålet med EU’s sundhedspolitik er at forbedre folkesundheden i EU og forebygge sygdomme hos mennesker. EU skal i den forbindelse fremme forskning i årsager, spredning og forebyggelse af de største sygdomstrusler.

De fælles EU-regler på sundhedsområdet har til formål at støtte og supplere medlemslandenes tiltag, fordi ansvaret for sundhedsområdet ligger hos de enkelte lande. EU og medlemslandene deler dog kompetencen, når det handler om fælles sikkerhedsudfordringer på sundhedsområdet.

Blod, organer og sjældne sygdomme

EU  har f.eks. vedtaget fælles mindsteregler for sikkerhed ved tapning, testning og behandling af blod, ligesom EU har vedtaget standarder for kvaliteten og sikkerheden i forbindelse med organdonation, behandling af menneskeligt væv og celler. Det skyldes, at man udveksler organer til transplantation på tværs af grænserne. EU har også vedtaget ikkebindende handlingsprogrammer, som har ført til initiativer om eksempelvis at begrænse børn og unges alkoholforbrug og forebygge rygning.

EU har et særligt fokus på sjældne sygdomme, altså sygdomme, som så få lider af, at ikke alle læger kender symptomerne og kan stille diagnosen. EU’s indsats på dette område handler især om forskning.

Sundhed tænkt ind i andre politikker

EU vedtager også regler, der handler om sundhed, indenfor andre politikområder. Det sker f.eks. inden for landbrugspolitikken, det indre marked, social- og arbejdsmarkedspolitikken, forbrugerbeskyttelse, forskning og miljø.

Navnlig reglerne om opbygningen af EU’s indre marked og principperne om fri bevægelighed har stor betydning i forhold til sundhedsområdet. EU har bl.a. vedtaget en omfattende lovgivning om medicin og patientrettigheder, der sætter rammer for borgernes adgang til sundhedsydelser i hele EU. Endelig har EU også som led i opbygningen af det indre marked vedtaget love, der skal begrænse tobaksrygning.

EU har på sundhedsområdet afsat ca. 3,3 mia. kr. under sundhed for vækst-programmet for perioden 2014-2020. Programmet skal bl.a. hjælpe og understøtte medlemslandene med at gennemføre reformer til sikring af innovative og levedygtige sundhedsordninger og forbedre borgernes adgang til bedre og sikrere sundhedsydelser.


Her mærker du EU's sundhedspolitik

En læge behandler et barn. Hvis du er syg og skal behandles af en læge eller på et hospital, kan du vælge at blive behandlet i et andet EU-land. Du skal selv lægge penge ud for behandlingen, men hvis du har ret til den pågældende behandling i Danmark, kan bagefter du modtage refusion for behandlingen. Det beløb, du kan få refunderet, svarer til, hvad en tilsvarende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen herhjemme. Hvis behandlingen i udlandet er billigere end behandlingen i Danmark, refunderes kun det beløb, som du har betalt i udlandet. Det kræver i mange tilfælde en forhåndsgodkendelse fra de danske sundhedsmyndigheder.

Hvis du er på ferie, i praktik eller på studieophold i et andet EU-land, skal du bruge det det blå EU-sygesikringsbevis. Det blå kort viser, at du har ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for borgere i det pågældende land.


 

EU og medlemslandene deler kompetencen til at lovgive inden for sundhedspolitikken. EU’s rolle er dog her begrænset og først og fremmest at støtte og supplere medlemslandenes tiltag.

EU vedtager således minimumsdirektiver på sundhedsområdet, som tillader medlemslandene at opretholde eller indføre strengere nationale bestemmelser. Det er Rådet og Parlamentet, som sammen vedtager lovgivningen.

Det er også Rådet og Parlamentet, som vedtager sundhedslovgivning, hvis det sker som led i vedtagelsen af politikker inden for det indre marked, landbrugspolitikken, social- og arbejdsmarkedspolitikken, forbrugerbeskyttelse og miljø.

I Kommissionen ligger ansvaret for sundhedspolitikken hos den litauiske kommissær, Vytenis Andriukaitis, som har ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed.

I Parlamentet behandles sundhedspolitikken som udgangspunkt i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvor bl.a. de to danske parlamentarikere Margrete Auken (Socialistisk Folkeparti) og Jørn Dohrmann (Dansk Folkeparti) er medlemmer.

I Rådet drøfter medlemsstaterne social og arbejdsmarkedspolitikken i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik.

EU har oprettet Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, som bl.a. skal yde medlemsstaterne og EU’s institutioner videnskabelige rådgivning om spørgsmål vedrørende vurdering af human- eller veterinærmedicinske lægemidlers kvalitet, sikkerhed og virkning. Lægemiddelagenturet ligger i London.

EU samarbejder internationalt på sundhedsområdet inden for rammerne af både EØS-aftalen og OECD og med Maghreblandene i Nordafrika. EU har derudover en række aftaler med USA på sundhedsområdet, ligesom EU samarbejder med WHO om f.eks. sundhedsoplysninger, smitsomme sygdomme, tobakskontrol og systemer for tilsyn med sundheden. Endelig kan det nævnes, at EU er bundet af verdenshandelsorganisationen WTO’s regler, som tilskynder organisationens medlemmer til at anvende internationale standarder for sundhed og plantesundhed under den såkaldte SPS-aftale.

1965: EU vedtager de første krav til godkendelse af lægemidler. Disse krav er siden blevet ændret adskillige gange, bl.a. i lægemiddelsforordningen fra 2004.

1977: Rådet vedtager på sundhedsområdet det første forskningsprogram inden for medicinsk forskning og offentlig sundhedsvæsen.

1984: Der afholdes regelmæssige uformelle møder mellem EU-landes sundhedsministre, senere som egentlige rådsmøder.

1989-90: EU vedtager direktiver om markedsføring af tobaksvarer og om maksimalt tjæreindhold i cigaretter.

1993: EU-landene indfører med Maastichttraktaten et nyt særskilt retsgrundlag for folkesundhed.

1999: EU-landene gør med Amsterdamtraktaten Parlamentet til Rådets medlovgiver på folkesundhedsområdet.

2010: EU vedtager sundhedsstrategien "Sammen om sundhed" for perioden 2014-2020, som bygger på Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse.

2011: EU vedtager direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

2014: EU reviderer tobaksdirektivet, som bl.a. kræver, at 65 pct. af overfladen på alle tobakspakker er dækket af billeder med sundhedsadvarsler.

Vejledninger til dine rettigheder på sundhedsområdet

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik