Telekommunikation

I dag er internetforbindelse og mobiltelefoner uundværlige. Vi går på internettet, sender e-mails og sms’er. Kommunikation overskrider i sin natur landegrænser og er derfor et vigtigt politikområde inden for EU.

tele
Større

EU’s politik på telekommunikationsområdet rummer mange elementer. Først og fremmest skal telekommunikationspolitikken sikre det bedst mulige grundlag for, at informationer kan cirkulere frit. Dette er hele grundlaget for informationssamfundet. EU's arbejde med telekommunikation handler om at fremme udviklingen af en digital økonomi, så virksomheder og borgere har mulighed for at anvende bredbånd og internettjenester. E-handel og offentlige digitale selvbetjeningstjenester er eksempler på digitale løsninger. Samtidig ændres borgernes forbrugsvaner, og nye markeder åbner sig. Den teknologiske udvikling påvirker også, hvordan vi organiserer vores skoler, ældreplejen og sundhedssektoren.

Databeskyttelse

Flere borgere efterspørger databeskyttelse, der skal sikre retten til privatlivets fred. Det gælder f.eks. retten til at få slettet persondata på internettet, og EU-Domstolen fastslog denne ret i en sag mod Google, hvor konklusionen er, at der ikke må linkes til urigtige personoplysninger på nettet. Man har som borger en ret til at blive glemt. Der er dog stadig behov for at finde en balance mellem borgernes og erhvervslivets ønske om adgang til kommunikationstjenester og behovet for at beskytte privatlivets fred.

Internet til flere borgere

Bredbånd er en vigtig infrastruktur på linje med el, vand, varme, veje og togbaner. Derfor er et af principperne i EU’s telekommunikationspolitik princippet om forsyningspligt. Princippet betyder, at der bør være mindst én internetudbyder, der kan sikre internetadgang i hele EU, hvis det er teknisk muligt. EU's digitale dagsorden handler bl.a. om at styrke det lokale erhvervsliv via internettet. Det gælder f.eks. landbrug, turisme og videnserhverv. Desuden kan bredbånd styrke kommuners og regioners arbejde med digital selvbetjening, hjemmearbejdspladser og meget andet.

Et friere telemarked

Et tiltag fra 2017, som skal gøre telemarkedet i EU mere frit, er ”Roam like home”-forordningen. Helt kort betyder det, at EU-borgere har samme vilkår for telefoni og data i andre EU-lande som i deres hjemland inden for en vis grænse. Den øvre grænse for roamingforbrug skal sikre, at forordningen retter sig mod rejsende og ikke EU-borgere, der fast opholder sig i et andet EU-land. Forordningen er kulminationen på cirka 10 års arbejde i EU for at give forbrugerne bedre televilkår i EU.

Roamingvilkårene fastsættes af teleselskaberne og abonnementer. Det er altså ens teleselskab, der skal informere om, hvor meget data og telefoni man har i et andet EU-land. Det er også dem, der fastlægger, hvor meget data der hører med i det abonnement, man har.

 


Her mærker du EU’s telekommunikationspolitik

Mobiltelefon. Selv om det stadig er dyrt, når du bruger din mobiltelefon i udlandet sammenlignet med i Danmark, er priserne i EU generelt faldet. Når du bruger din mobiltelefon inden for EU, og du ringer til et andet EU-land, er der nu et loft over priserne.

Samtidig er du beskyttet mod store regninger for datatrafik. Teleselskaberne skal nemlig automatisk spærre for dit dataforbrug. Når du har opbrugt 80 pct. af loftet for dataforbrug, vil du få en sms, der gør dig opmærksom på, at loftet snart er nået. Når loftet er nået, bliver muligheden for at hente data lukket.


Europas Digitale Dagsorden er EU’s strategi for digital vækst. Strategien er et af de syv såkaldte flagskibsinitiativer i den overordnede Europa 2020-strategi. Det overordnede mål for den digitale dagsorden er, at det digitale indre marked skal føre til bæredygtige økonomiske og sociale fordele.

Strategien har en række fokusområder:

  • Skabelse af et velfungerende digitalt indre marked
  • Styrkelse af sikkerhed og tillid til internettet
  • Hurtige internetforbindelser, også i fjerntliggende områder
  • Forbedring af EU-borgernes it-færdigheder

Europas Digitale Dagsorden har en lang række andre initiativer, som skal gennemføres på europæisk plan eller i de enkelte medlemslande. Dette arbejde vil fortsætte i de kommende år, hvor der særlig vil blive investeret i bredbåndsinfrastruktur, men hvor der også vil blive arbejdet med reglerne for databeskyttelse og ophavsrettigheder.

 

EU og medlemslandene deler kompetencen til at udarbejde love på området for telekommunikation. Det er Rådet og Parlamentet, som sammen vedtager den fælles EU-lovgivning på telekommunikationsområdet. 

I Kommissionen er det kommissær og næstformand Andrus Ansip, der har ansvaret for udviklingen af det digitale indre marked. Desuden har kommissær Mariya Gabriel ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund.

I Parlamentet er det Udvalget for Industri, Forskning og Energi, der beskæftiger sig med telekommunikationsområdet. I dette udvalg sidder bl.a. de danske parlamentarikere Jeppe Kofod (Socialdemokratiet), Bendt Bendtsen (Det Konservative Folkeparti) og udvalgets næstformand, Morten Helveg Petersen (Det Radikale Venstre). 

I Danmark er det erhvervsministeren, der forhandler i Rådet om sager på den telepolitiske dagsorden i EU. 

Spørgsmål om telekommunikation bliver typisk behandlet i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi.

Gennemførelsen af Europas Digitale Dagsorden sker i samarbejde mellem EU-landene og Kommissionen. Samtidig er en række forbrugerorganisationer og industrien involveret.

Internationalt varetages aktiviteter på telekommunikationsområdet bl.a. af FN og OECD. Danmark deltager i arbejdet i FN’s Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og FN's Internet Governance Forum (IGF). Desuden afholdes der møder i Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS). Det er internationale topmøder i FN-regi. Formålet med WSIS er at involvere en lang række private og offentlige interessenter på højt niveau for at udvikle en fælles forståelse af informationssamfundet.

Danmark deltager i møder på teleområdet i OECD-regi. Det sker især i den såkaldte ICCP-komité, der står for Committee for Information, Computer and Communications Policy. Her drøfter man emner som bredbånd, informationssikkerhed, spam og privatliv samt e-handel og e-læring.

En række andre institutioner behandler også telekommunikationsområdet. Det gælder f.eks. det europæiske Body of European Regulators for Electronic Communications (BEREC), som primært rådgiver Kommissionen, og Nordisk Råd.

 

1988: Det europæiske institut European Telecommunications Standards Institute (ETSI) dannes. Det skal vedligeholde tekniske standarder på det fælles europæiske telekommunikationsmarked.

2007: Roamingtaksterne i EU nedsættes for første gang.

2010: Kommissionen lancerer Europas Digitale Dagsorden. Det er et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien for vækst.

2014: Det bliver billigere at ringe fra lande inden for EU. Prisen på dataforbrug sænkes også.

15. juni 2017: ”Roam like home”-forordningen træder i kraft, og EU-borgere kan nu bruge deres mobil i andre EU-lande til samme takster som hjemme til en vis grænse. 

 


Dansk perspektiv

Mobildækning. Danmark har en god digital infrastruktur. Der har i en årrække været fokus på digitalisering, bredbånd og mobildækning. Der har været arbejdet på at forbedre dækningen i de områder, hvor der i dag er dårlig internetdækning. Det gælder eksempelvis for tyndt befolkede områder. Danmark er således det land i EU, der er mest digitaliseret i 2017 målt ved Kommissionens Digital Økonomi og Samfundsindeks (DESI).


Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [23.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik