Telekommunikation

I dag er internetforbindelse og mobiltelefoner uundværlige. Vi går på internettet, sender e-mails og sms’er. Kommunikation overskrider i sin natur landegrænser.

En masse elektroniske ikoner eller logoer flyver ind fra ventre og højre side. Heriblandt e-mail, musikafspilning og online-shoping ikonet.

EU’s politik på telekommunikationsområdet skal sikre det bedst mulige grundlag for, at informationer kan cirkulere frit. Dette er hele grundlaget for informationssamfundet.

EU's arbejde med telekommunikation handler om at fremme udviklingen af en digital økonomi, så virksomheder og borgerne har mulighed for at anvende bredbånd og internettjenester.

E-handel og offentlige digitale selvbetjeningsløsninger er eksempler på digitale løsninger. Samtidig ændres borgernes forbrugsvaner, og nye markeder åbner sig.

Den teknologiske udvikling påvirker også, hvordan vi organiserer vores skoler, ældreplejen og sundhedssektoren.

Databeskyttelse

Flere borgere efterspørger databeskyttelse, der skal sikre retten til privatlivets fred. Det gælder f.eks. retten til at få slettet persondata på internettet.

Men der er stadig behov for at finde en balance mellem borgeres og erhvervslivets ønske om adgang til kommunikationstjenester og behovet for at beskytte privatlivets fred.

Borgere og virksomheder lægger vægt på sikkerhed. Er der ikke tillid til de tjenester, der udbydes, kan det skabe usikkerhed.

Internet til flere borgere 

For EU er bredbånd en vigtig infrastruktur på linje med el, vand, varme, veje og togbaner.

EU's digitale dagsorden handler bl.a. om at styrke det lokale erhvervsliv. Det gælder f.eks. landbrug, turisme og videnserhverv, og bredbånd kan styrke kommuners og regioners arbejde med digital selvbetjening, hjemmearbejdspladser og meget andet.

Udviklingen på telemarkedet 

Selv om de nationale telemarkeder er udsat for konkurrence mellem flere operatører, som i mange lande har ført til lave priser,  findes der ikke et fuldt funktionsdygtigt indre marked på teleområdet.

Kommissionen har på telekommunikationsområdet over en årrække iværksat en række liberaliseringstiltag, som skal nedbryde nationale barrierer. Det handler bl.a. om ophavsret, og om hvordan konkurrencereglerne anvendes.

Det kommer bl.a. til udtryk gennem den svage konkurrence på roamingmarkedet. Roaming betyder, at man bruger sit mobilabonnement eller bredbåndsabonnement i udlandet. Roaming kan være dyrt for forbrugerne i forhold til de tjenester, der findes i deres hjemland.

 


Her mærker du EU’s telekommunikationspolitik

Mobiltelefon. Selv om det stadig er dyrt, når du bruger din mobiltelefon i udlandet sammenlignet med i Danmark, er priserne i EU generelt faldet. Når du bruger din mobiltelefon inden for EU, og du ringer til et andet EU-land, er der nu et loft over priserne.

Samtidig er du beskyttet mod store regninger for datatrafik. Teleselskaberne skal nemlig automatisk spærre for dit dataforbrug. Når du har opbrugt 80 pct. af loftet for dataforbrug, vil du få en sms, der gør dig opmærksom på, at loftet snart er nået. Når loftet er nået, bliver muligheden for at hente data lukket.


Europas Digitale Dagsorden er EU’s strategi for digital vækst. Strategien er et af de syv såkaldte flagskibsinitiativer i den overordnede Europa 2020-strategi.

Strategien har en række fokusområder:

  • Skabelse af et velfungerende digitalt indre marked
  • Styrkelse af sikkerhed og tillid til internettet
  • Hurtige internetforbindelser, også i fjerntliggende områder
  • Forbedring af EU-borgernes it-færdigheder

Europas Digitale Dagsorden har en lang række andre initiativer, som skal gennemføres på europæisk plan eller i de enkelte medlemslande.

Dette arbejde vil fortsætte i de kommende år, hvor der særlig vil blive investeret i bredbåndsinfrastruktur, men hvor der også vil blive arbejdet med reglerne for databeskyttelse og ophavsrettigheder.

EU og medlemslandene deler kompetencen til at udarbejde love på området for telekommunikation. Det er Rådet og Parlamentet, som sammen vedtager den fælles EU-lovgivning på telekommunikationsområdet.

I Kommissionen er det kommissær og næstformand Andrus Ansip, der har ansvaret for udviklingen af det digitale indre marked. Desuden har kommissær Günther Oettinger ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund.

I Parlamentet er det Udvalget for Industri, Forskning og Energi, der beskæftiger sig med telekommunikationsområdet. I dette udvalg sidder bl.a. de danske parlamentarikere Jeppe Kofod (Socialdemokratiet), Bendt Bendtsen (Det Konservative Folkeparti) og udvalgets næstformand, Morten Helveg Petersen (Det Radikale Venstre).

I Danmark er det erhvervs- og vækstministeren, der forhandler i Rådet om sager på den telepolitiske dagsorden i EU. Spørgsmål om telekommunikation bliver typisk behandlet i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi.

Gennemførelsen af Europas Digitale Dagsorden sker i samarbejde mellem EU-landene og Kommissionen. Samtidig er en række forbrugerorganisationer og industrien involveret. 

Internationalt varetages aktiviteter på telekommunikationsområdet bl.a. af FN og OECD.

Danmark deltager i arbejdet i FN’s Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og FN's Internet Governance Forum (IGF).

Desuden afholdes der møder i Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS). Det er internationale topmøder i FN-regi. Formålet med WSIS er at involvere en lang række private og offentlige interessenter på højt niveau for at udvikle en fælles forståelse af informationssamfundet.

Også i OECD-regi deltager Danmark i møder på teleområdet. Det sker især i den såkaldte ICCP-komité, der står for Committee for Information, Computer and Communications Policy. Her drøfter man emner som bredbånd, informationssikkerhed, spam og privatliv samt e-handel og e-læring.

En række andre institutioner behandler også telekommunikationsområdet. Det gælder f.eks. FN’s Internet Governance Forum (IGF), det europæiske Body of European Regulators for Electronic Communications (BEREC), som primært rådgiver Kommissionen, og Nordisk Råd.

1988: Det europæiske institut European Telecommunications Standards Institute (ETSI) dannes. Det skal vedligeholde tekniske standarder på det fælles europæiske telekommunikationsmarked.

2007: Roamingtaksterne i EU nedsættes for første gang.

2010: Kommissionen lancerer Europas Digitale Dagsorden. Det er et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien for vækst.

2014: Det bliver billigere at ringe fra lande inden for EU. Prisen på dataforbrug sænkes også.


Dansk perspektiv

Mobildækning. Danmark har en god digital infrastruktur, hvor der i en årrække har været fokus på digitalisering, bredbånd og mobildækning. Der har været arbejdet på at forbedre dækningen i de områder, hvor der i dag er dårlig internetdækning. Det gælder eksempelvis for tyndt befolkede områder. Den danske telebranche har dog en af de højeste investeringsniveauer i Europa.


Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik