Terrorbekæmpelse

En af tidens store fokusområder i EU er kampen mod terror. Terrorister arbejder ofte på tværs af grænser og kræver derfor et europæisk terrorsamarbejde. EU's indsats mod terror omhandler bl.a. efterforskning.

terror
Større


Flere EU-lande har været udsat for terrorangreb. Terroristerne arbejder ofte på tværs af grænser, og derfor er terrorbekæmpelse et centralt emne inden for EU’s sikkerhedspolitik og inden for det politi- og strafferetlige samarbejde i EU. 

Strategien for EU’s terrorbekæmpelse udstikker retningslinjerne for EU’s indsats. Strategien har fire søjler, der sigter på at:

  • Forebygge: Det er bl.a. ulovligt i EU at opfordre til, rekruttere til og oplære i terrorisme.
  • Beskytte: Det handler om at beskytte mennesker, broer, veje og lufthavne mod terrorangreb. Det handler også om at forbedre grænsesikkerheden gennem bedre systemer til at identificere eftersøgte personer (biometriske pas). EU har også indført sikkerhedsregulering for flytrafikken og regler, der skal gøre det sværere for terrorister at skaffe kemikalier til at fremstille sprængstoffer.
  • Forfølge: Det handler om at udveksle information mellem EU-landene gennem politisamarbejdet Europol med henblik på at retsforfølge terrorister. Andre EU-regler skal gøre det lettere at efterforske forbrydelser eller planlagte forbrydelser ved fælles regler om lagring af data over telefon og internet og regler for at identificere personer, der overfører penge mellem bankkonti. Endelig gør Den Europæiske Arrestordre det muligt for Danmark via nogle simple formularer at få udleveret en person, der opholder sig i f.eks. Spanien, hvis de danske myndigheder mistænker personen for at planlægge et terrorangreb.
  • Reagere: EU har opbygget et civilt beredskab, der skal forsøge at håndtere konsekvenserne af terrorangreb. Blandt initiativerne er et netværk for personer, der har været udsat for terror, ligesom der stilles kontantbeløb til rådighed for terrorofre.        

Terrorlister

EU har to såkaldte terrorlister. Hvis en person eller organisation er opført på EU's terrorlister, kan EU-landene indefryse deres penge. EU-landene samarbejder om efterforskning og udveksling af information om disse personer eller organisationer. Den ene liste er rettet specifikt mod personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida og Taleban. Den anden liste handler om tiltag mod personer, grupper og enheder, der generelt opfylder kriterierne for optagelse på listerne. Kriterierne er:

  • at personen eller organisationen er dømt for terror,
  • at en myndighed har indledt en undersøgelse eller retsforfølgelse af personen eller organisationen for en terrorhandling eller forsøg på at begå eller deltage i en terrorhandling (baseret på seriøse og troværdige beviser eller indicier) og
  • at FN’s Sikkerhedsråd har identificeret personen eller organisationen som en, der er forbundet med terrorisme, og som FN indfører sanktioner imod.

EU’s lister opdateres jævnligt efter fortrolige drøftelser blandt EU-landene.

Udveksling af oplysninger om flypassagerer

EU har aftaler om udveksling af passageroplysninger (PNR) med USA og Australien. Det skal hjælpe myndighederne i forbindelse med efterforskning og forebyggelse af terrorisme. På Europa-Parlamentets opfordring blev aftalen med USA genforhandlet, og der kom forsikringer om de amerikanske myndigheders behandling af personoplysninger for dermed at beskytte borgernes ret til privatliv. Disse forsikringer gælder dog ikke oplysninger om danske passagerer, fordi aftalen er omfattet af det danske retsforbehold.

Det danske forbehold gælder også for det direktiv, som EU har vedtaget om udveksling af passageroplysninger internt i EU. Danmark har dog anmodet Kommissionen om en tilknytning via en såkaldt parallelaftale.



Her mærker du EU's terrorbekæmpelse

Væske i flaskerNår du rejser med fly i Europa, må du ikke have mere end 100 ml. væske med i din håndbagage. Væsken skal bæres i gennemsigtige plastikposer. Det skyldes, at terrorrister med over 100 ml. flydende sprængstof kan forårsage voldsomme ødelæggelser ombord på et fly.

 



  

Efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris er terrorbekæmpelse placeret højt på den europæiske dagsorden. Blandt de forslag, der diskuteres, er:

  • Øget udveksling af informationer mellem de nationale efterretningstjenester og efterforskningsmyndigheder
  • Kamp mod radikalisering på internettet gennem øget overvågning af aktiviteter på nettet og samarbejde om at modgå terrorpropaganda
  • Styrke indsatsen for kontrol med de ydre grænser

Aftalen om udveksling af passageroplysninger (PNR) internt i EU blev den 14. april 2016 vedtaget af Europa-Parlamentet. Aftalen med Canada om udveksling af passageroplysninger (PNR) afventer EU-Domstolens vurdering.

EU's terrorlister opdateres løbende.

Den nuværende strategi for EU's indre sikkerhed dækker perioden 2015-2020, og omhandler bl.a. følgende tiltag:

  • bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering til terrorisme og rekruttering samt finansiering vedrørende terrorisme med særlig vægt på spørgsmålet om udenlandske terrorkrigere, øget grænsesikkerhed gennem systematisk og koordineret kontrol i de relevante databaser på grundlag af risikovurdering samt integration af terrorbekæmpelsens interne og eksterne aspekter
  • forebyggelse og bekæmpelse af grov og organiseret kriminalitet på grundlag af EU's politikcyklus
  • forebyggelse og bekæmpelse af cyberkriminalitet samt styrkelse af cybersikkerhed.  

Læs mere:

EU har en antiterrorkoordinator, der hedder Gilles de Kerchove. Det er hans job at koordinere EU's indsatser, fordi ansvaret for forskellige dele af indsatsen mod terrorisme er spredt. 

Rådet for retlige og indre anliggender har ansvaret for den del af terrorbekæmpelse, der handler om efterforskning, retsforfølgelse og lignende. Udenrigsrådet med EU's udenrigsrepræsentant Federica Mogherini som fast formand har ansvaret for EU's terrorlister og de sanktioner, der knytter sig hertil.

Den tjekkiske kommissær, Vera Jourova, har ansvaret for det retlige område, herunder terrorbekæmpelse.

I Parlamentet er det Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), der er ansvarligt for terrorbekæmpelse.

I praksis samarbejder EU-landene om udveksling af oplysninger, efterforskning og analyser gennem EU's politisamarbejde Europol.

2001: Efter terrorangrebet den 11. september 2001 i USA kommer terrorbekæmpelse på den internationale og europæiske dagorden. 

2001: FN’s Sikkerhedsråd vedtager en resolution, der forpligter FN’s medlemslande til at bekæmpe terrorisme på flere forskellige måder, heriblandt at indefryse økonomiske midler hos mistænkte terrorister.

2001: EU vedtager en handlingsplan for bekæmpelse af terror. FN’s Sikkerhedsråds resolutionen er udgangspunktet for EU’s terrorliste.

2002: Rammeafgørelse om terrorbekæmpelse vedtages, den giver en fælles definition af terror og forpligter medlemslandene til at indføre terrorbestemmelser i deres straffelove.

2004: Terrorangreb på tre lokaltog i Madrid.

2004: Det Europæiske Råd vedtager rådskonklusioner om terrorbekæmpelse, bl.a. oprettes en europæisk anti-terrorkoordinator.

2005: Terrorangreb i Londons undergrund.

2005: EU vedtager en strategi for bekæmpelse af terror, der handler om at forebygge, beskytte, forfølge og reagere.

2009: Med Lissabontraktaten indføres en solidaritetsbestemmelse, der forpligter medlemslandene til at støtte hinanden i tilfælde af terrorangreb.

2012: EU indgår ny PNR-aftale med USA om udveksling af flypassageroplysninger, efter Parlamentet har godkendt aftalen.

2015: Terrorangreb på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris.

2015: Rådet vedtager strategien for EU's indre sikkerhed i perioden 2015-2020.

2016: EU vedtager et PNR-direktiv om udveksling af flypassageroplysninger fra luftfartsselskaberne til EU-landene.


Danmarks rolle i terrorsamarbejdet

OversvømmelseEU's solidaritetsbestemmelse siger, at medlemslandene skal hjælpe hinanden i tilfælde af terrorangreb, menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer. Da bestemmelsen har sit eget afsnit i traktaten, er den ikke omfattet af hverken det danske retsforholdet eller forsvarsforbeholdet.

Danmarks deltagelse i terrorbekæmpelsen i Europol sker i form af en såkaldt særaftale, da Danmark ikke kan deltage på linje med de andre EU-lande på grund af retsforbeholdet. 


Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [19.12.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik