Transportpolitik

Broer, motorveje, jernbaner og havne er med til at binde EU-landene sammen. EU giver økonomisk støtte til internationale transportprojekter.

Øget samhandel betyder, at der er et stigende behov for transport på tværs af grænserne. Arbejdet i EU fokuserer på en mere effektiv udnyttelse af transport og infrastruktur. I EU er der sket liberaliseringer inden for luftfart, vejtransport og jernbaneområdet.

Transportsektoren vil altid være afhængig af de investeringer, som medlemslandene i EU sætter i værk. Det gælder investeringer i infrastruktur som veje, broer, togskinner og havne.

EU’s rolle på transportområdet handler om fælles lovgivning om mere ensartede tekniske standarder og fælles sikkerhedsregler. Desuden giver EU økonomisk støtte til grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

 

Det arbejder EU med på transportområdet

Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) fungerer som et EU-støtteprogram, hvor Danmark bl.a. har modtaget støtte fra EU til den faste forbindelse over Øresund og den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

Det er især på luftfartsområdet, at der i den seneste årrække er sket betydelige liberaliseringer. Effekten har været, at udbuddet af ruter og flyafgange aldrig har været større. Samtidig er priserne på en række destinationer lave.

EU-landene og Europa-Parlamentet har besluttet at etablere et fælles europæisk luftrum frem for 28 nationale. På sigt vil det medføre mere direkte flyruter. Det har potentiale til at gøre transporttiden kortere og mindre forurenende.

Samtidig er sikkerhedsområdet inden for den civile luftfart og de initiativer, der er rettet mod at undgå terrorhandlinger, i vidt omfang reguleret af EU.

EU har vedtaget regler om passagerrettigheder, når der sker aflysninger eller forsinkelser.

På jernbaneområdet er det en målsætning for EU at gøre jernbanedriften mere effektiv. Derfor har EU vedtaget en række initiativer på området, der skal gøre togdriften mere attraktiv.

 


Her mærker du EU’s transportpolitik

Et tastatur, hvor en af tasterne er en flyvemaskine. Åbningen af markedet for flyrejser fra Danmark til alle andre EU-lande har betydet, at du som forbruger kan købe billigere billetter og samtidig har flere valgmuligheder, når du skal rejse. På den måde er det blevet muligt for flere borgere i EU at rejse med fly.


 

 


 

Kommissionens såkaldte hvidbøger godkendes ikke af Rådet eller af Europa-Parlamentet, men danner baggrund for de kommende lovgivningsinitiativer. Den seneste hvidbog fra 2011 peger i retning af et stærkere fokus på transportens miljø-, klima- og energimæssige aspekter.

På luftfartsområdet er der vedtaget forordninger, der skal forbedre de nuværende sikkerhedsstandarder og effektiviteten generelt for lufttrafikken i Europa. Kommissionen mener dog ikke, at medlemslandene lever op til forordningerne om det fælles europæiske luftrum og overvejer at tage nye skridt på den baggrund.

Samtidig sigtes der mod at begrænse flystøj ved lufthavne, og der skal udvikles nye lufttrafikstyringssystemer, så målsætningen om et fælles europæisk luftrum kan realiseres.

Der arbejdes også på at skabe et indre marked for jernbanen i Europa, så jernbanedriften bliver så effektiv og konkurrencedygtig som muligt. Målet har været at udvikle et integreret jernbanemarked, der fungerer bedre på tværs af landegrænserne.

EU's transportpolitik bliver fastlagt i et samarbejde mellem EU-medlemslandene, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

I Kommissionen er det kommissær Violeta Bulc, der har ansvaret for udviklingen af EU’s transportpolitik.

I Europa-Parlamentet er det Udvalget for Transport og Turisme, der beskæftiger sig med transportområdet.

Det er den danske transportminister, der forhandler i Ministerrådet om sager på den transportpolitiske dagsorden i EU. Spørgsmål om transport bliver typisk behandlet i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi.

Der findes flere forskellige europæiske agenturer, der beskæftiger sig med transportområdet.

  • Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur EMSA, der ligger i Lissabon i Portugal, laver tekniske inspektioner af skibe og hjælper med at gennemføre og komme med bidrag til ny EU-lovgivning om søfartssikkerhed og begrænsning af forurening fra skibe.
  • Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur EASA, der ligger i Köln i Tyskland, stiller faglig viden til rådighed for Kommissionen og løser forvaltningsmæssige opgaver inden for luftfartssikkerhed, f.eks. certificering af fly.
  • Det Europæiske Jernbaneagentur ERA, der ligger i Valenciennes i Frankrig, arbejder for at koble de europæiske jernbanenet bedre sammen og gøre togtrafikken mere sikker.

EU tager vidt omfang del i internationale forhandlinger, som danner grundlag for en del af Rådets beslutninger om den fælles transportpolitik. Nogle elementer af EU’s transportpolitik opstår på baggrund af regulering i andre fora.

Transportområdet er i en vis grad reguleret på grundlag af internationale konventioner. Det gælder f.eks. beslutninger i FN’s luftfartsorganisation (ICAO) eller FN’s maritime organisation (IMO), men der finder også internationalt samarbejde sted i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

1957: De grundlæggende principper for en fælles transportpolitik bliver allerede lagt fast med Romtraktaten. Transportområdet er den eneste erhvervssektor ud over landbruget, som får egne artikler i traktaten.

1985: Der udgives en hvidbog fra Kommissionen om udviklingen af det indre marked på transportområdet.

1986: Kravet om enstemmighed fjernes. I stedet indføres der kvalificeret flertal for EU‑beslutninger om luft- og søtransport.

1990’erne: En omfattende markedsliberalisering sættes i gang på luftfartsområdet, som fører til vækst i antallet af rejsende.

1992: Politikken for det transeuropæiske net føjes til Maastrichttraktaten. Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) definerer den vigtigste europæiske infrastruktur og støtter grænseoverskridende projekter.

1993: Transport har siden indtaget en central position i EU, som det var tilfældet i begyndelsen af det europæiske samarbejde. Med visse forsinkelser kan den fælles transportpolitik siges at være blevet gennemført med det indre marked.

1997: Med Amsterdamtraktaten får Europa‑Parlamentet medbestemmelsesret sammen med Rådet på en række transportområder.

2004: Initiativet om et fælles europæisk luftrum sættes i gang. Det skal erstatte de 28 nationale luftrumssystemer.

 


Dansk perspektiv

En lastbil med varer, jorden og en flyver. I dag præges dansk transportpolitik i vidt omfang af udviklingen på europæisk plan. EU har igennem en længere årrække arbejdet for en mere effektiv transport af passagerer og varer i Europa. De nationale markeder er gradvis forsøgt åbnet, og fysiske og tekniske hindringer er blevet fjernet.

 

 

  


Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik