Uddannelse og ungdom

EU-samarbejdet om uddannelse giver bl.a. studerende mulighed for at komme på udveksling i andre lande.

Kilde: Europa-Parlamentet

Samarbejdet om uddannelse på EU-niveau skal hjælpe EU-landene med at forbedre deres uddannelsessystemer, ved at landene måler sig med hinanden, udveksler erfaringer og lærer af hinanden.  EU spiller kun en supplerende rolle som koordinator og rådgiver. Hvert EU-land har selv ansvaret for sin uddannelsespolitik. Det betyder, at Danmark  selv sammensætter uddannelsesforløb og selv beslutter indholdet af undervisningen i f.eks. folkeskolen.

EU's rolle er bl.a. at: 

  • gøre det muligt for elever, lærere og studerende at tage en del af deres uddannelse, efteruddannelse eller praktikophold i et andet land. EU finansierer programmet ERASMUS+, som uddeler penge til formålet.
  • fremme samarbejdet mellem skoler, gymnasier, universiteter og ungdomsorganisationer på tværs af grænser.
  • rådgive medlemsstaterne til at reformere uddannelsessystemerne, så de er bedre rustet til at håndtere fremtidens udfordringer.

Samarbejdet mellem EU-landene handler både om folkeskolen, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og om livslang læring og uformel læring. Det kan være læring uden for det formelle undervisningsmiljø, som f.eks. på sportspladsen og gennem frivilligt arbejde.

Unge europæere

EU's statistikkontor, Eurostat, har lavet en app, hvor du kan sammenligne dig selv med andre unge europæere.

ERASMUS+

ERASMUS+ er et EU-finansieret program, der giver  mulighed for at tage på udveksling i andre EU-lande.

ERASMUS+ giver bl.a. penge til:

  • udveksling af studerende, elever, lærere og frivillige,
  • samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og frivillige ungdomsorganisationer på tværs af grænser,
  • mulighed for at lærere kan arbejde på skoler i andre lande og dermed få nye erfaringer,
  • initiativer inden for sport, der bl.a. skal bekæmpe matchfixing (aftalt spil) og doping,
  • sprogkurser for folk, der skal på udveksling. 

EU har afsat knap 110 mia. kr. til formålet i perioden 2014-2020 . Det betyder, at ca. 4 mio. europæere vil få mulighed for at studere eller komme i praktik i et andet land. ERASMUS+ giver også muligheder for udveksling i lande uden for Europa.

Udover de 28 EU-lande deltager disse lande også i ERASMUS+:

  • Norge
  • Island
  • Liechtenstein
  • Tyrkiet
  • Makedonien (FYROM)

ERASMUS+ samler syv tidligere programmer inden for uddannelse, ungdom  og sport.

Anerkendelse af kvalifikationer opnået i andre lande

Når studerende rejser ud for at tage en del af deres uddannelse i et andet land, er det vigtigt, at de eksaminer og erfaringer, de opnår i udlandet, også anerkendes hjemme. Derfor har EU udarbejdet nogle værktøjer:

Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) skal gøre det lettere for folk at få godkendt og anerkendt deres arbejdsrelaterede færdigheder og viden opnået i forskellige lande, så de kan medregnes i deres faglige kvalifikationer.

Det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) skal gøre det lettere for studerende på videregående uddannelser at få godkendt og anerkendt kvalifikationer opnået ved studieophold i andre lande. En række dokumenter hjælper med meritoverførsel og -akkumulering: kursuskataloger, læringsaftaler, eksamensudskrifter og tillæg til eksamensbeviset.

Europass består af fem dokumenter: CV, kvalifikationspas, mobilitetsbevis, sprogpas, Certificate Supplement og Diploma Supplement. Europass vigtigste opgaver er, at:

  • hjælpe borgerne med at formidle deres færdigheder og kvalifikationer på en effektiv måde,
  • hjælpe arbejdsgiverne med at forstå ansøgeres færdigheder og kvalifikationer,
  • hjælpe uddannelsesmyndigheder med at fastlægge og oplyse om indholdet af læseplaner.

EU har to overordnede mål på uddannelsesområdet: 

  • Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, skal reduceres til under 10 pct.  
  • Andelen af de 30-34 årige, der har gennemført en videregående uddannelse, skal være mindst 40 pct.

Målene er fastlagt i EU's 10-årige vækststrategi, Europa 2020. Det er op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvordan de vil opfylde målene. Målene er omsat til nationale mål og er ikke bindende for medlemsstaterne.

EU har også andre ikkebindende målsætninger for 2020:

  • Andelen af 15-årige med utilstrækkelige færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab skal være under 15 pct.
  • Mindst 20 pct. af de studerende på en videregående uddannelse skal på udveksling i udlandet.
  • Mindst 15 pct. af den voksne befolkning skal deltage i livslang læring.
  • Mindst 95 pct. af børn på 4-6 år skal deltage i førskoleundervisning.

Medlemsstaterne har ansvaret for uddannelsespolitik. EU spiller kun en supplerende rolle og hjælper medlemsstaterne med at sammenligne resultater og erfaringer. Denne samarbejdsform kaldes den åbne koordinationsmetode. Den betyder også, at der ikke vedtages ret meget EU-lovgivning på ungdoms- og uddannelsesområdet.

EU har ansvar for ERASMUS+-programmet. Desuden findes der to EU-agenturer, der beskæftiger sig med uddannelse:

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) er oprettet i 1975 med sæde i Thessaloniki i Grækenland. CEDEFOP udvikler akademiske og tekniske aktiviteter til støtte for den faglige uddannelse i EU.

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut er oprettet i 1995 med sæde i Torino i Italien. Det hjælper EU's partnerlande og kandidatlande med at modernisere deres uddannelsessystemer, så borgerne kan få de kvalifikationer, færdigheder og andre kompetencer, de har brug for i dynamiske økonomier og samfund. 

EU-landene deltager også i bredere internationale samarbejder på uddannelsesområdet.

PISA/OECD: I OECD-regi laver man PISA-undersøgelser (program for international undersøgelse af skoleelevers resultater). 34 OECD-lande og 31 partnerlande deltager i denne omfattende undersøgelse af 15-årige elever, der gennemføres hvert tredje år.

Bolognaprocessen er et samarbejde, som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. I dag deltager 47 lande i Bolognaprocessen, der handler om videregående uddannelser og erhvervsrettet grund- og voksenuddannelse. Målet med Bolognaprocessen er at udvikle Europa til et fælles område for videregående uddannelse, hvor studerende frit kan bevæge sig over grænserne. En anden målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele. 

Københavnprocessen skal styrke det europæiske samarbejde inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser. Ligesom Bolognaprocessen er det et bredere samarbejde end kun EU-landene. Processen skal øge:

  • bevægelighed på tværs af grænser,
  • viden om hinandens uddannelser,
  • tværnational merit,
  • anerkendelse og samarbejde om kvalitetssikring.

Desuden er der samarbejde om uddannelse i regi af UNESCO, Norden og Europarådet.

1960’erne: EF-samarbejdet omfattede kun erhvervsfaglige uddannelser, som er nævnt i Romtraktaten, og der var få initiativer på området.

1975: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) oprettes.

1986: Programmet COMETT lanceres. Det handlede om samarbejde mellem universiteter og virksomheder om uddannelse på teknologiområdet.

1987: Det første ERASMUS-program lanceres og sender de første studerende på udveksling.

1989: Programmet LINGUA lanceres. Det handlede om at fremme kendskab til fremmedsprog.

Slut 1980'erne: EF’s uddannelsesministre vedtager forskellige resolutioner om den europæiske dimension i undervisningen. Det vil sige, at eleverne skal lære om menneskerettigheder, demokrati, europæisk historie og kultur.

1993: Med Maastrichttraktaten får uddannelse et selvstændigt afsnit, der siger, at EU skal bidrage til et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemslandene og supplere deres indsats. Den europæiske dimension i undervisningen skal udvikles, bl.a. via sprogundervisning. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne samt de studerendes og lærernes mobilitet skal fremmes ved øget anerkendelse af akademiske eksamensbeviser og studieperioder.

1995: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut oprettes med sæde i Torino.

1992 og 1996: EU vedtager initiativer, der skal forbedre den gensidige information om de nationale uddannelses- og kvalifikationssystemer.

1994-95: Tre store femårige programmer vedtages: SOCRATES (mobilitet for studerende, herunder ERASMUS), Leonardo da Vinci (lettere adgang til erhvervsuddannelse) og Ungdom for Europa.

1997: EU opretter en europæisk volontørtjeneste med det formål at give unge europæere mulighed for at deltage i projekter i foreninger eller hos lokale myndigheder i EU eller i udviklingslandene.

2004: Europass-ordningen besluttes. Det er en videreudvikling af samarbejdet om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og andre diplomer.

2014: ERASMUS+ lanceres. Det samler en række tidligere programmer for mobilitet under et.

Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik