Borgerinitiativer

Udenrigsministeriet vil høre din mening om Det Europæiske Borgerinitiativ. Læs om initiativet og deltag i debatten.

Banner
Større

EU-Kommissionen vil ændre Det Europæiske Borgerinitiativ, hvor borgerne kan foreslå nye regler, hvis de har indsamlet over 1 million underskrifter. 

Udenrigsministeriet har sendt det nye forslag i høring, og du kan komme med din holdning. Sådan deltager du:

  • Klik på "Udenrigsministeriet: Deltag i høringen" nedenfor
  • Læs opfordringen
  • Sæt dig ind i EU-Kommissionens forslag 
  • Send dine kommentarer til Udenrigsministeriet. 


Høring om EU-Kommissionens forslag til en ny version af det europæiske borgerinitiativ

Den 13. september 2017 offentliggjorde EU-Kommissionen et forslag til en ny version af det europæiske borgerinitiativ. 

Borgerinitiativet handler overordnet om, at borgerne kan få direkte indflydelse på EU-politikken, ved at mere end én million EU-borgere sammen kan opfordre EU-kommissionen til at fremsætte et lovforslag.

EU-kommissionen foreslår med den nye version af borgerinitiativet for eksempel, at man udpeger kontaktpersoner til assistance i medlemslandene, at alderen for underskrivere nedsættes fra 18 år til 16 år i alle EU-lande, og at Kommissionen stiller en gratis, digital platform til rådighed for borgerne til at samle underskrifter.

Dokumenter og links

I forbindelse med udarbejdelse af regeringens holdning til forslaget vil Udenrigsministeriet værdsætte eventuelle bemærkningen og kommentarer. Disse:

  • Fremsendes venligst senest onsdag den 1. november 2017
  • Må meget gerne indledes af et resumé på op til 10 linjer

Høringssvar bedes sendt direkte til Udenrigsministeriet til fuldmægtig Katrine Emilie Andersen (katand@um.dk, cc. eupstud@um.dk), hvor eventuelle spørgsmål også kan rettes.

Det bemærkes, at høringssvar kan blive reflekteret ordret eller i resuméform i forbindelse med Udenrigsministeriets orientering af Folketinget.

Med venlig hilsen
Europapolitisk Kontor, Udenrigsministeriet

Borgerinitiativet blev indført med Lissabontraktaten, da den trådte i kraft den 1. december 2009. De gældende regler blev fastlagt i forordningen om borgerinitiativer fra 2011.

Inden du går i gang med et EU-borgerinitiativ, skal du sikre dig, at din idé ligger inden for rammerne af et borgeriniativ: Det skal være en opfordring til Kommissionen om at stille et forslag inden for et område, hvor den har kompetence til at handle – f.eks. miljø, landbrug, transport eller folkesundhed. Hvis ens idé handler om noget, som medlemslandene ikke laver fælles regler om, er et borgerinitiativ ikke det rigtige værktøj at bruge.

Når du har sikret dig, at din idé passer til et borgerinitiativ, er der syv trin i processen:

  1. Som en del af forberedelsen skal du oprette en borgerkomité.
  2. Derpå skal du registrere dit initiativ.
  3. Hvis du vil samle underskrifter ind online, skal du have dit system attesteret.
  4. Så begynder underskriftsindsamlingen! Målet er mindst en million underskrifter fra minimum syv EU-lande. Du har 12 måneder til underskriftsindsamlingen.
  5. De indsamlede underskrifter skal tjekkes og godkendes af de nationale myndigheder.
  6. Hvis det er lykkedes at indsamle nok underskrifter, sender du initiativet til Kommissionen.
  7. Kommissionen har tre måneder til at behandle og svare på initiativet. Kommissionen mødes også med initiativtager, der desuden får mulighed for at fremlægge deres idé for Europa-Parlamentet ved en offentlig høring. Kommissionens svar skal fortælle, hvad Kommissionens har tænkt sig at gøre. Hvis Kommissionen fremlægger et nyt forslag som følge af borgerinitiativet, går den almindelig lovgivningsprocedure i gang.

Se hvordan: Video fra Europa-Parlamentet


 

Borgerinitiativet giver EU’s borgere en mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Det kræver underskrifter af en million borgere fra "et betydeligt antal medlemsstater" siger traktaten (art. 11 TEU), det vil sige, at borgerne skal repræsentere en bred del af offentligheden i EU.  

De nærmere regler for borgerinitiativet er fastlagt i forordning nr. 211/2011 om borgerinitiativet – se KOM (2010) 0199.

For det første skal du danne en borgerkomité med mindst 7 EU-borgere med bopæl i forskellige lande.

For det andet skal I i borgerkomitéen sikre jer, at jeres borgerinitiativ retter sig mod et forslag, der ligger inden for Kommissionens kompetence. Det skal altså falde inden for de områder, som traktaten har fastlagt, at EU lovgiver på.

For det tredje skal du indsamle minimum 1 million underskrifter fra borgere, der repræsenterer mindst en fjerdel af EU’s 28 medlemslande. For at være med i borgerkomitéen og for at skrive under, skal du have valgret til Europa-Parlamentet - i alle EU-lande indebærer det, at du skal være 18 år, undtagen i Østrig, hvor det er 16 år. Initiativtagerne har et år til at indsamle underskrifterne. Der findes desuden regler for, hvor mange underskrifter der mindst skal være fra et land, for at det tæller med – der kræves flere borgerunderskrifter fra store end fra små lande. Det nødvendige antal underskrifter for et land svarer til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet gange med 750. 

 Antal nødvendige underskrifter pr. land
 Belgien  16.500  Luxembourg  4.500
 Bulgarien  13.500  Malta  4.500
 Cypern  4.500  Polen  38.250
 Danmark  9.750  Portugal  16.500
 Estland  4.500  Rumænien  24.750
 Finland  9.750  Slovakiet  9.750
 Frankrig  55.500  Slovenien  6.000
 Grækenland  16.500  Spanien  40.500
 Holland  19.500  Storbritannien  54.750
 Irland  9.000  Sverige  15.000
 Italien  54.750  Tjekkiet  16.500
 Kroatien  9.000  Tyskland  74.250
 Letland  6.750  Ungarn  16.500
 Litauen  9.000  Østrig  14.250 

For det fjerde er det også vigtigt at holde sig for øje, at et borgerinitiativ ikke forpligter Kommissionen juridisk til at følge de opfordringer, som initiativet indeholder. Men Kommissionen skal mødes med initiativtagerne og  tage stilling til initiativets indhold og give et offentligt skriftligt svar i form at en meddelelse. Initiativtagerne sætter altså Kommissionen under politisk pres for at handle på sagen. Desuden har initiativtagerne mulighed for at fremlægge deres forslag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet.

2017: Den 13. september fremsætter Europa-Kommissionen et nyt forslag om borgerinitiativer - KOM (2017) 0482

2015: Den 11. juni offentliggør Rådet en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordning om borgerinitiativer (se rapporten)

2013:  Den europæiske ombudsmand iværksætter en undersøgelse på eget initiativ (Se undersøgelsen og Kommissionens svar)

2012: Den 1. april gik det europæiske borgerinitiativ i luften, og der blev åbnet for registrering af initiativer og indsamling af underskrifter.

2011: Den 16. februar vedtog Rådet og Parlamentet forordningen om borgerinitiativer, der fastlægger de nærmere regler og procedurer for initiativet (Se de gældende regler)

2007: Lissabontraktaten underskrives. Borgerinitiativet blev taget med over i Lissabontraktaten, som trådte i kraft 1. december 2009.

2003: Udkastet til forfatningstraktaten præsenteres af Det Europæiske Konvent, der består af politikere udpeget af regeringer og parlamenter i EU's medlemslande og kandidatlande samt EU's institutioner. Udkastet indeholder et nyt borgerinitiativ. EU's medlemslande underskriver forfatningstraktaten i 2004, men det lykkedes ikke at få den ratificeret bagefter, fordi både franskmændene og hollænderne stemmer nej til den ved folkeafstemninger i løbet af 2005.

Kvinde malet med EU's flag i ansigtet.

Det Europæiske Borgerinitiativ har en portal, hvor du kan skrive under på de borgerinitiativer, der er i gang. Du kan også se de borgerinitiativer, der er lukkede, og følge den videre proces for dem, der har opnået over en million underskrifter.

Portalen indeholder desuden information om proceduren trin for trin og samler de regler, der danner grundlag for borgerinitiativet.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [23.11.2017]
Sideansvarlig: Mongin Forrest

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik