Åbenhed i EU's arbejde

EU bestræber sig på at være så åben over for borgerne som muligt. Som EU-borger har du mulighed at få indsigt i beslutningsprocessen og EU’s dokumenter.

Banner - åbenhed
Større

 

Fordi arbejdet og beslutningerne i EU har konsekvenser for os, der bor i EU’s medlemslande, har vi som borgere også krav på at få indblik i de ting, der sker i EU. EU’s institutioner er derfor forpligtet til at være så åbne som muligt. Princippet om åbenhed blev skrevet ind i traktatgrundlaget med Amsterdamtraktaten i 1997. Dengang blev der nemlig indsat en ny artikel (Artikel 255 TEF) om åbenhed og aktindsigt, og denne er blevet opdateret og indskrevet i den nuværende Lissabontraktat (Artikel 15 TEUF).

Kommissionen har lavet en samlet oversigt over, hvad den gør for at leve op til princippet om åbenhed. Nogle af de vigtigste åbenhedstiltag er følgende:

Offentlige høringer

EU arrangerer offentlige høringer om nye lovgivningsmæssige tiltag for at involvere interesseorganisationer, virksomheder og borgere i beslutningsprocessen. Høringer kan bruges til at evaluere, hvordan lovgivningen på et bestemt område fungerer i praksis, og de iværksættes som regel som en del af forberedelsen af nye lovforslag.

Kommissionen har en online høringsportal. Her kan man deltage i igangværende høringer og finde afsluttede høringer.

Aktindsigt

De dokumenter, der cirkulerer som et led i EU’s arbejde, er som udgangspunkt offentligt tilgængelige. Det vil sige, at du har mulighed for at læse EU’s lovgivning, lovgivningsforslag, domme, arbejdsdokumenter, spørgsmål og svar m.m. fra EU’s forskellige institutioner. Der er imidlertid også nogle dokumenter, der er fortrolige, og dem kan man søge aktindsigt i. Om der gives aktindsigt, er det op til den konkrete EU-institutionm at vurdere.

I denne vejledning kan du læse mere om, hvordan man søger aktindsigt i EU’s dokumenter.

Åbenhedsregistret

Der findes en masse interesseorganisationer, der forsøger at gøre deres indflydelse gældende, når EU skal lave ny lovgivning. Det kan være borgerforeninger, ngo'er, virksomheder, handels- og brancheorganisationer, fagforeninger, tænketanke osv., og mange af dem har kontor i Bruxelles.

Lobbyisme er et udbredt fænomen i EU-systemet, og det sker både på interesseorganisationers og virksomheders eget initiativ og på opfordring af EU’s institutioner, når de har brug for input fra bestemte grupper i samfundet. For at skabe mere gennemsigtighed omkring lobbyismen fører EU det såkaldte åbenhedsregister, hvor organisationer og virksomheder kan registrere sig. Det er frivilligt. Kommissionen vil i 2015 fremsætte et forslag om et obligatorisk lobbyistregister for både Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

Åbenhedsregistret har over 7.000 registrerede og giver borgerne et indblik, hvilke aktører der forsøger at påvirke beslutninger i EU. Registret viser også, hvor mange ressourcer de pågældende aktører har til rådighed, og om de har forpligtet sig til at følge det fælles adfærdskodeks.

Europaudvalgets lokale

Europa-Kommissionens åbenhedsportal indeholder en samling af dine muligheder for at få indblik i EU's procedurer og beslutninger.

Her kan du bl.a. få adgang til lovgivningen og finde information om aktindsigt, modtagere af EU-støtte og de rådgivende udvalg i komitologi.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Mongin Forrest

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik