Borgerinitiativer

Det Europæiske Borgerinitiativ giver EU’s borgere en mulighed for at præge EU-systemet direkte – de kan nemlig opfordre Europa-Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag, hvis de kan samle underskrifter nok.

Banner
Større

 

EU’s borgerinitiativ er en måde, hvor du som borger i EU kan få en direkte kanal til Kommissionen og opfordre den til at handle. Det skal give borgere en mulighed for demokratisk deltagelse på tværs af landegrænserne i EU.

Det er nu lykkedes de første borgerinitativer at indsamle nok underskrifter til, at initiativtagerne har fået mulighed for at præsentere deres idé for Kommissionen og Europa-Parlamentet. Borgerinitiativet er et forholdsvist nyt instrument i EU, som blev indført med Lissabontraktaten, da den trådte i kraft den 1. december 2009. Efterfølgende er de nærmere regler blevet fastlagt i forordningen om borgerinitativer fra 2011.  

Det første borgerinitiativ til at samle nok underskrifter og blive taget op af Kommissionen og i Parlamentet, hedder Right2Water.

Borgerinitiativet Right2Water går ud på at sikre retten til rent vand for alle mennesker, der bor i EU. Helt konkret er initiativtagerne imod liberalisering af vandforsyning, så den kommer på private hænder, hvilket der har været eksempler på i nogle EU-lande. Right2Water mener, at rent vand og sanitet er en menneskeret. Borgerinitativet indeholdt ikke et egentlig udkast til et forslag, men det opfordrede Kommissionen til at gøre en indsats for at sikre og fremme denne menneskeret.

Right2Water fik indsamlet mere end 1, 6 millioner underskrifter fra borgere i alle EU-lande på de 12 måneder, som var til rådighed. I 13 lande  kom antallet af underskrifter op over minimumsgrænsen. Borgerinitiativet blev derfor sendt til Kommissionen, og initiativtagerne fik mulighed for at mødes med Kommissionen og deltage i en offentlig høring i Parlamentet. 

Kommissionen svarede i en meddelelsen KOM (2014) 0177 den 19. marts 2014, at den allerede har foretaget sig mange ting for at sikre rent vand og sanitet til EU's borgere. Vandforsyning og spørgsmålet om liberalisering er som udgangspunkt et område, som EU ikke blander sig i. Men Kommissionen vil gøre, hvad der ligger inden for dens beføjelser for at sikre, at nationale, regionale og lokale beslutninger respekteres. De konkrete tiltag, som Kommissionen vil gøre, tæller f.eks. en større indsats for at sikre en fyldestgørende implementering af EU's lovgivning om vand, en offentlig høring om EU's drikkevandsdirektiv 1998/83/EF for at se, om det trænger til forbedringer, og muligvis benchmarking af drikkevandskvalitet.

Læs mere om Right2Water på disse links:

 

Inden du går i gang med et EU-borgerinitiativ, skal du sikre dig, at din idé ligger inden for rammerne af et borgeriniativ: Det skal være en opfordring til Kommissionen om at stille et forslag inden for et område, hvor den har kompetence til at handle – f.eks. miljø, landbrug, transport eller folkesundhed. Hvis ens idé handler om noget, som medlemslandene ikke laver fælles regler om, er et borgerinitiativ ikke det rigtige værktøj at bruge

Når du har sikret dig, at din idé passer til et borgerinitiativ, er der syv trin i processen:

  1. Som en del af forberedelsen skal du oprette en borgerkomité.
  2. Derpå skal du registrere dit initiativ.
  3. Hvis du vil samle underskrifter ind online, skal du have dit system attesteret.
  4. Så begynder underskriftsindsamlingen! Målet er mindst en million underskrifter fra minimum syv EU-lande. Du har 12 måneder til underskriftsindsamlingen.
  5. De indsamlede underskrifter skal tjekkes og godkendes af de nationale myndigheder.
  6. Hvis det er lykkedes at indsamle nok underskrifter, sender du initiativet til Kommissionen.
  7. Kommissionen har tre måneder til at behandle og svare på initiativet. Kommissionen mødes også med initiativtager, der desuden får mulighed for at fremlægge deres idé for Europa-Parlamentet ved en offentlig høring. Kommissionens svar skal fortælle, hvad Kommissionens har tænkt sig at gøre. Hvis Kommissionen fremlægger et nyt forslag som følge af borgerinitiativet, går den almindelig lovgivningsprocedure i gang.

Denne video fra Europa-Parlamentet forklarer, hvordan du gør:

Borgerinitiativet giver EU’s borgere en mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Det kræver underskrifter af en million borgere fra "et betydeligt antal medlemsstater" siger traktaten (art. 11 TEU), det vil sige, at borgerne skal repræsentere en bred del af offentligheden i EU.  

De nærmere regler for borgerinitiativet er fastlagt i forordning nr. 211/2011 om borgerinitiativet – se KOM (2010) 0199.

For det første skal du danne en borgerkomité med mindst 7 EU-borgere med bopæl i forskellige lande.

For det andet skal I i borgerkomitéen sikre jer, at jeres borgerinitiativ retter sig mod et forslag, der ligger inden for Kommissionens kompetence. Det skal altså falde inden for de områder, som traktaten har fastlagt, at EU lovgiver på.

For det tredje skal du indsamle minimum 1 million underskrifter fra borgere, der repræsenterer mindst en fjerdel af EU’s 28 medlemslande. For at være med i borgerkomitéen og for at skrive under, skal du have valgret til Europa-Parlamentet - i alle EU-lande indebærer det, at du skal være 18 år, undtagen i Østrig, hvor det er 16 år. Initiativtagerne har et år til at indsamle underskrifterne. Der findes desuden regler for, hvor mange underskrifter der mindst skal være fra et land, for at det tæller med – der kræves flere borgerunderskrifter fra store end fra små lande. Det nødvendige antal underskrifter for et land svarer til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet gange med 750. 

 Antal nødvendige underskrifter pr. land
 Belgien  16.500  Luxembourg  4.500
 Bulgarien  13.500  Malta  4.500
 Cypern  4.500  Polen  38.250
 Danmark  9.750  Portugal  16.500
 Estland  4.500  Rumænien  24.750
 Finland  9.750  Slovakiet  9.750
 Frankrig  55.500  Slovenien  6.000
 Grækenland  16.500  Spanien  40.500
 Holland  19.500  Storbritannien  54.750
 Irland  9.000  Sverige  15.000
 Italien  54.750  Tjekkiet  16.500
 Kroatien  9.000  Tyskland  74.250
 Letland  6.750  Ungarn  16.500
 Litauen  9.000  Østrig  14.250 

For det fjerde er det også vigtigt at holde sig for øje, at et borgerinitiativ ikke forpligter Kommissionen juridisk til at følge de opfordringer, som initiativet indeholder. Men Kommissionen skal mødes med initiativtagerne og  tage stilling til initiativets indhold og give et offentligt skriftligt svar i form at en meddelelse. Initiativtagerne sætter altså Kommissionen under politisk pres for at handle på sagen. Desuden har initiativtagerne mulighed for at fremlægge deres forslag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet.

Borgerinitiativet er et relativt nyt instrument i EU-systemet, men der har længe eksisteret lignende mulighed for borgere en lang række EU-lande på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

2012: Den 1. april gik det europæiske borgerinitiativ i luften, og der blev åbnet for registrering af initiativer og indsamling af underskrifter.

2011: Den 16. februar vedtog Rådet og Parlamentet forordningen om borgerinitiativer, der fastlægger de nærmere regler og procedurer for initiativet.

2007: Lissabontraktaten underskrives. Borgerinitiativet blev taget med over i Lissabontraktaten, som trådte i kraft 1. december 2009.

2003: Udkastet til forfatningstraktaten præsenteres af Det Europæiske Konvent, der består af politikere udpeget af regeringer og parlamenter i EU's medlemslande og kandidatlande samt EU's institutioner. Udkastet indeholder et nyt borgerinitiativ. EU's medlemslande underskriver forfatningstraktaten i 2004, men det lykkedes ikke at få den ratificeret bagefter, fordi både franskmændene og hollænderne stemmer nej til den ved folkeafstemninger i løbet af 2005.

Kvinde malet med EU's flag i ansigtet.

Det Europæiske Borgerinitiativ har en portal, hvor du kan skrive under på de borgerinitiativer, der er i gang. Du kan også se de borgerinitiativer, der er lukkede, og følge den videre proces for dem, der har opnået over en million underskrifter.

Portalen indeholder desuden information om proceduren trin for trin og samler de regler, der danner grundlag for borgerinitiativet.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Mongin Forrest

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik