Forstærket samarbejde

Muligheden for et såkaldt forstærket samarbejde, hvor ikke alle medlemslande deltager, blev indført med Nice-traktaten.

I forbindelse med Nicetraktaten, som skulle gøre EU klar til en udvidelse med mange nye lande, blev de daværende 15 medlemslande enige om at skabe en mulighed i traktaten for det, som kaldes "forstærket samarbejde".

Forstærket samarbejde kaldes nogle gange for fleksibilitet eller integration i flere hastigheder. Det betyder, at nogle EU-landene inden for EU’s rammer kan gå videre med et samarbejde uden at alle EU-lande er med. Denne mulighed var vigtig for nogle medlemslande, som var bekymrede for, om EU-samarbejdets udvikling ville gå i stå med den store udvidelse i antallet af nye medlemmer. 

Følgende skal være opfyldt for at lande kan indgå i et forstærket samarbejde: 
  • Minimum ni lande skal deltage i et forstærket samarbejde. 
  • Forstærket samarbejde kan ikke iværksættes på områder, hvor EU har enekompetence. 
  • Det forstærkede samarbejde kan iværksættes på alle andre områder af EU-samarbejdet, dog ikke på det militære område eller forsvarsområdet. 
  • Der kan i begrænset omfang etableres et forstærket samarbejde om EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

Forstærket samarbejde har kun været brugt i begrænset omfang, men er alligevel foreslået på så forskellige områder som familieret, afgift på finansielle transaktioner og patentdomstolen. Der er siden Lissabontraktatens ikrafttrædelse kommet fem forslag til forstærket samarbejde, hvoraf tre er vedtaget. Det er dog ikke nødvendigvis de nyere medlemslande, som ikke har villet være med i nye samarbejdsområder.

To af de vedtagede forslag handler om oprettelse af patentdomstolen og oversættelse af patenter, som alle EU-medlemslande på nær Spanien og Italien deltager i. Disse to lande var utilfredse med domstolens sprogregime, hvor de anvendte sprog er engelsk, tysk og fransk. Danmark afholdt i øvrigt en folkeafstemning i 2014 om patentdomstolen, hvor et flertal stemte ja. 

Det tredje vedtagede forslag inden for familieret handler om lovvalg ved separation og skilsmisse, som skal give internationale par mulighed for at vælge hvilket lands regler, de vil separeres eller skilles efter. De 14 lande, som er omfattet af forordningen er Belgien, Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovenien. Danmark står pga. retsforbeholdet uden for denne forordning.

De to forslag, som i øjeblikket drøftes i EU’s institutioner, er et forslag om skat på finansielle transaktioner og et forslag inden for familieret om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om formueforhold mellem internationale par. Sidstnævnte forslag er foreslået som forstærket samarbejde, fordi det også omfatter ægteskaber eller registrerede partnerskaber mellem personer af samme køn, og nogle EU-medlemslande har ikke homoseksuelle ægteskaber/partnerskaber i deres lovgivning eller er bekymrede for, om ny EU-lovgivning indirekte vil påvirke deres retsorden. De 17 lande, som har foreslået forstærket samarbejde er Sverige, Belgien, Grækenland, Kroatien, Slovenien, Spanien, Portugal, Italien, Malta, Luxembourg, Tyskland, Tjekkiet, Nederlandene, Østrig, Bulgarien og Finland. Danmark står pga. retsforbeholdet uden for forslag.
Forslaget om en skat på internationale finansielle transaktioner omfatter 10 lande nemlig Tyskland, Frankrig, Belgien, Østrig, Slovenien, Italien, Spanien, Portugal, Estland og Slovakiet. Danmark ønsker ikke at deltage.

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik