Nærhedsprincippet og nationale parlamenters rolle

Nærhedsprincippet skal sikre, at de politiske beslutninger i EU altid træffes så tæt på borgerne som muligt.

Et rødt og et gult kort, der skal symbolisere nærhedsprincippet.

Nærhedsprincippet indebærer, at EU kun må handle, når det er bedre at gennemføre lovgivning på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan. På nogle områder har EU enekompetence til at handle, hvilket vil sige, at EU kan vedtage bindende lovgivning på vegne af medlemslandene. EU har f.eks. enekompetence inden for handelspolitikken. På de fleste af de områder, som EU beskæftiger sig med, er lovgivningskompetencen imidlertid delt med medlemslandene. Her bruges nærhedsprincippet til at sikre, at EU kun lovgiver der, hvor det vil være mere effektivt, end hvis medlemslandene gør det hver for sig.

Nærhedsprincippet er fastlagt i EU-traktatens artikel 5. Det kaldes også subsidiaritetsprincippet.

Kommissionens ansvar

Inden Kommissionen fremsætter et forslag til lovgivning, skal den altid undersøge, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og begrunde dette. Nærhedsprincippet indebærer overordnet, at to betingelser skal være opfyldt, for at EU kan lovgive på de områder, hvor både EU og medlemslandene kan lovgive:

  • Formålet med et forslag må ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes ved, at medlemslandene selv lovgiver.
  • Formålet med et forslag skal bedre kunne opnås ved, at der bliver lovgivet på EU-plan frem for på nationalt plan.

Nærhedsprincippet hænger tæt sammen med det såkaldte proportionalitetsprincip. Det går ud på, at de ting, som EU foretager sig, ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde traktatens målsætninger.

Nationale parlamenters rolle

De nationale parlamenter i EU-landene kan lave en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis et nationalt parlament finder ud af, at et forslag fra Kommissionen er i strid med nærhedsprincippet. Proceduren er beskrevet i en protokol til Lissabontraktaten.

De nationale parlamenter har også mulighed for at stævne Europa-Kommissionen ved EU-Domstolen, hvis de mener, at en retsakt ikke overholder nærhedsprincippet. Denne mulighed har Regionsudvalget også.

Gule og orange kort

De nationale parlamenter kan i forbindelse med kontrollen med nærhedsprincippet give gule eller orange kort til Kommissionen. Et gult kort kræver normalt mindst en tredjedel af de nationale parlamenters opbakning. Der kræves dog kun opbakning fra en fjerdedel af de nationale parlamenter, hvis lovgivningen handler om retlige og indre anliggender, mens et orange kort kræver mindst halvdelen af de nationale parlamenters opbakning. Får Kommissionen et gult kort, skal den genoverveje lovforslaget. Får den et orange kort, kan lovforslaget stoppes af et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet med begrundelse i nærhedsprincippet.

2013: Kommissionen får sit andet gule kort for sit forslag om en fælles europæisk anklagemyndighed. 

2012: Kommissionen får sit første gule kort for sit forslag om strejkeret. 

2009: Lissabontraktaten træder i kraft og indfører, at nationale parlamenter har mulighed for at sende en begrundet udtalelse til Europa-Kommissionen, hvis de mener, at den har fremsat et lovforslag, der strider mod nærhedsprincippet. Hvis et tilstrækkeligt antal nationale parlamenter gør dette, kan Kommissionen få et gult eller et orange kort.

1997: I tilknytning til Amsterdamtraktaten vedtager EU-landene en protokol om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Protokollen siger, at Kommissionen skal analysere, om lovforslagene stemmer overens med nærhedsprincippet og foreslå de mindst vidtgående EU-love.

1993: Nærhedsprincippet blev skrevet ind i traktatgrundlaget med Maastrichttraktaten, som trådte i kraft i 1993. Retningslinjer for fortolkningen af nærhedsprincippet blev fastlagt i en erklæring.

Første gang Kommissionen fik et gult kort var i maj 2012, hvor 12 ud af 40 nationale parlamenter (nogle af EU's 28 medlemslande har flere kamre) fandt, at et forslag om strejkeret - den såkaldte Monti II-forordning (KOM (2012) 0130) - overskred nærhedsprincippet. Det førte til, at Kommissionen trak forslaget tilbage.

I svaret fra Folketinget - i form af den såkaldte begrundede udtalelse - hed det om forslaget:

"Folketinget finder, at forslaget således ikke bidrager til at skabe klarhed mellem på den ene side hensynet til at sikre den fri bevægelighed og på den anden side hensynet til at sikre arbejdstagernes ret til kollektive kampskridt. Tværtimod risikerer forslaget at gribe forstyrrende ind i velfungerende nationale ordninger på det arbejdsretlige område.

Folketinget kan ikke se nødvendigheden af, at der på EU-plan gribes ind i reguleringen af eksisterende nationale tvistbilæggelsesmekanismer, eller at der indføres en pligt for medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om eventuelle arbejdskonflikter i medlemsstaterne. I den forbindelse henviser Folketinget til, at mekanismer til bilæggelse af tvister eksisterer og fungerer på nationalt niveau".

Foruden Folketinget valgte 11 EU-landes nationale parlamenter at udtale sig imod forslaget. Det drejede sig om Belgien, Finland, Frankrig, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Sverige, Nederlandene og Storbritannien.

Som følge af det gule kort valgte Kommissionen at trække forslaget tilbage den 12. september 2012.

Anden gang Kommissionen fik et gult kort var i oktober 2013, denne gang for et forslag om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (KOM (2013) 0534).

Parlamenter i 11 medlemslande vedtog en endelig begrundet udtalelse - Storbritannien, Holland, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig, Malta, Sverige, Rumænien og Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter mente typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad havde argumenteret for oprettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og pegede ligeledes på, at strafferet primært hørte under national kompetence.

Formålet med forslaget var at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skulle efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skadede Unionens finansielle interesser ved medlemsstaternes nationale domstole. Kommissionen lagde med forslaget op til at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skulle have opgaver og beføjelser, som ellers lå hos medlemsstaternes nationale myndigheder. Danmark vil ikke blive omfattet af forslaget på grund af det danske retsforbehold, og derfor foretog Folketinget ikke et nærhedstjek.

Efter at have undersøgt de nationale parlamenters begrundede udtalelser valgte Kommissionen at fastholde forslaget. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsprocedurer
Der er tre vigtige beslutningsprocedurer i EU, nemlig høringsproceduren, den almindelige beslutningsprocedure og godkendelsesproceduren.
Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik