Desuden kan tallet variere en del fra år til år, hvis man udregner det som en procentdel af dansk lovgivning vedtaget i et givet år. Vedtagelse af en enkelt større EU-lovgivning kan således påvirke flere danske love eller bekendtgørelser i det optalte år. Udstationeringsdirektivet alene har bl.a. affødt 7 danske love eller bekendtgørelser. 

Profetien om de 80 pct.

Et tal, som ofte nævnes er, at 80 pct. af EU-landenes lovgivning kommer fra EU. Et så højt tal er der dog ingen optællinger som bekræfter. Tallet stammer fra en tale, som den tidligere formand for Europa-Kommissionen Jacques Delors holdt i Europa-Parlamentet i 1988. Her forudså han, at inden for 10 år ville 80 pct. af den lovgivning, der handler om økonomi og skatte- og socialpolitik komme fra EU. 

Siden har mange flittigt henvist til dette tal i både akademisk litteratur og politiske debatter. Men det må dog tolkes som en ren profeti (som ikke kom til at holde stik) fra Delors’ mund. Til gengæld har vi en række mere videnskabelige opgørelser baseret på faktiske optællinger. Dem er der efterhånden også flere af i EU-litteraturen. Men heller ikke her finder vi et entydigt svar. 

Rapport opgør for syv forskellige EU-lande

En rapport udarbejdet af det britiske Underhus fra 2010 (da Storbritannien stadig var medlem af EU) viste, at andelen af nationale love, som byggede på EU-lovgivning, svingede mellem 6 og 84 pct. i syv forskellige EU-lande. Det skyldes især store forskelle i opgørelsesmetoderne, men også, hvordan de enkelte EU-lande implementerede EU-retten. F.eks. havde Italien praksis for at implementere flere EU-direktiver i én samlet lov, mens andre EU-lande valgte at gennemføre direktiverne.

Danske rapporter 

I en dansk undersøgelse fra 2020 udarbejdet af Professor Grønnegård m.fl. fremgår det, at 21 pct. af alle danske love vedtaget i 2018 helt eller delvist bygger på et EU-direktiv, mens det gælder for 15 pct. af bekendtgørelserne. Undersøgelsen tæller ikke forordninger med, da de har direkte retskraft i EU’s medlemslande og dermed ikke ligger til grund for dansk lovgivning. Justitsministeriet tæller derimod forordninger med i deres opgørelse af EU-rettens påvirkning af dansk ret fra 2009, som viste, at 19 pct. af alle danske love og bekendtgørelser vedtaget i 2008 var baseret på EU-direktiver eller forordninger. I denne undersøgelse medregnede Justitsministeriet således også supplerende national lovgivning, som var vedtaget for at opfylde en EU-forordning. 

I en lignende undersøgelse fra 2011 nåede Justitsministeriet frem til, at i alt 11,25 pct. af alle love vedtaget i perioden 2001-2010 var blevet til som følge af EU-direktiver eller forordninger. Tænketanken CEPOS har i 2023 udgivet en rapport, hvor de (ved hjælp af tal fra Udenrigsministeriet) opgør, at tallene for 2018 viser, at 12 pct. af alle danske love helt eller delvist var baseret på EU-beslutninger, mens tallet for bekendtgørelser var 19 pct. 

Overimplementering

CEPOS-rapporten fra 2023 peger i øvrigt også på en anden problematik, nemlig at Folketinget muligvis kan have en tendens til at ”overimplementere” EU-retten i dansk lovgivning. Det kalder man det, når krav og regler går videre i den danske lovgivning, end hvad EU kræver. Ifølge CEPOS sker overimplementeringen ad to veje: Enten når Folketinget gennemfører EU-direktiver i dansk lovgivning eller når Folketinget vedtager ny lovgivning, som skal overholde gældende EU-ret. CEPOS mener, at Folketinget har overimplementeret hvert knap fjerde EU-direktiv siden 2016 (23,4 pct).

Tallene varierer for politikområderne

Spørgsmålet er dog, om det overhovedet giver mening at lede efter ét gyldent tal på tværs af al lovgivning. Der er nemlig ganske stor forskel på dansk lovgivning inden for hvert enkelt politikområde. Inden for handel, landbrug og miljø og fødevarer lovgiver EU meget, mens EU’s påvirkning af dansk lovgivning på områder som f.eks. uddannelse og kultur er yderst begrænset.