Aftale med Grækenland

13.07.2015

Efter lange og intense forhandlinger lykkedes det for eurolandenes stats- og regeringschefer at nå til enighed med Grækenland om forløbet frem mod en ny lånepakke. 

Denne artikel dækker disse emner:

Grækenland gældskrise 

Efter først langvarige forhandlinger i eurogruppen og siden blandt eurolandenes stats- og regeringschefer lykkedes det mandag morgen, at opnå en aftale med Grækenland om betingelserne for at starte forhandlingerne om en ny låneaftale (se erklæringen nederst på siden).

Hvad går aftalen ud på?

Forhandlingerne har i høj grad omhandlet en metode til at genopbygge tilliden mellem de øvrige eurolande og den græske regering, før der kan gives tilsagn om en ny hjælpepakke. Derfor skal den græske regering vedtage lovgivning om fire konkret tiltag i parlamentet senest den 15. juli, før eurolandene vil give mandat til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at indlede forhandlinger om en ny låneaftale.

De fire tiltag omfatter:

  • Et forbedret momssystem og større skattegrundlag.
  • Tiltag der kan forbedre bæredygtigheden af pensionssystemet som del i en større pensionsreform.
  • Sikring af fuld uafhængighed af det græske statistiske kontor (ELSTAT).
  • Gennemførelse af den såkaldte Finanspagt - især med henblik på at gennemføre halvautomatiske besparelser, hvis der afviges fra målsætningen for den primære budgetsaldo.

Senest den 22. juli skal der yderligere vedtages en civilproceslov samt gennemføres EU's direktiv om genopretning og afvikling af banker.

Herudover forpligtiger den græske regering sig til at gennemføre en række reformer og tiltag, der bl.a. omfatter:

  • En ambitiøs pensionsreform.
  • En ambitiøs produktmarkedsreform.
  • Privatisering af eltransmissionsoperatøren (ADMIE).
  • Arbejdsmarkedsreformer med modernisering af kollektive forhandlinger, faglige  aktioner og kollektive afskedigelser.
  • Styrkelse af den finansielle sektor, herunder fjerne muligheden for politisk indflydelse i bankerne.
  • Modernisering, styrkelse og afpolitisering af den græske administration.


Hvor stort et lån er der behov for? 

​​Det er vurderingen, at Grækenland har behov for mellem 82 og 86 mia. euro - herunder mellem 10-25 mia. euro til rekapitalisering af de græske banker. Som en del af det samlede ESM-låneprogram vil der derfor blive reserveret 10 til 25 mia. euro til bankerne, hvoraf de 10 mia. euro kan stilles til rådighed med det samme via ESM-fonden

Privatiseringsfond

Der oprettes en særlig uafhængig fond i Grækenland, der skal rejse penge via. bl.a. at privatisere græske aktiver. Det er meningen, at fonden skal generere op til 50 mia. euro, hvoraf de 25 mia. euro skal bruges til at betale den finansielle støtte til bankerne tilbage. Halvdelen af de resterende 25 mia. euro skal bruges til at nedbringe den græske gæld, og den anden halvdel skal gå til investeringer. 

Håndtering af den græske gæld

Selvom en eftergivelse af en del af den græske gæld har været et stort ønske fra den græske regerings side, så bliver det ikke en del af aftalen. Der lægges i aftalen op til, at eurogruppen på et senere tidspunkt kan tage stilling til, om tilbagebetalingsperioden m.v. kan forlænges.

IMF og trojkaen

Aftalen indeholder også et krav om, at Den Internationale Valutafond (IMF) bliver anmodet om af yde støtte til Grækenland, som det også har været tilfældet ved de tidligere lånepakker. Den såkaldte trojka - bestående af Europa-Kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) - har i forbindelse med de tidligere græske lånepakker udført inspektioner i Grækenland af overholdelsen af aftalerne.  Det har ikke altid været lige populært, og aftalen indeholder da også et specifikt krav om, at samarbejdsmetoderne skal normaliseres - herunder institutionernes arbejde i Athen.  Den græske regering skal endvidere være enige med Kommissionen og ECB om alle udkast til lovgivning på de berørte områder.

Hvad sker der så nu?

Grækenland har som nævnt fået udstukket nogle konkrete områder, hvor der skal vedtages lovgivning i det græske parlament senest den 15. juli 2015. Vedtagelsen af de udpegede tiltag er en forudsætning for, at eurolandenes kan give et mandat til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at starte forhandlingerne om en ny lånepakke fra eurolandenes krisefond ESM.

For nogle eurolande kræver afgivelsen af sådant et mandat dog først gennemførelse af en national godkendelsesprocedure, som vil blive indledt, når det græske parlament har vedtaget de nævnte tiltag og godtaget alle de forpligtigelser, som følger af aftalen. Eurogruppen vil derfor i løbet af onsdag-torsdag vurdere, om tiltagene er blevet vedtaget som aftalt, før de nationale procedurer sættes i gang. De egentlige forhandlinger om en ny lånepakke fra ESM-fonden til Grækenland kan altså først begynde i slutningen af ugen, afhængigt af, hvor lang tid de nationale godkendelsesprocedurer tager. 

Det kan blive problematisk for Grækenland, da der skal falde en betaling til ECB den 20. juli på 3,5 mia. euro. Derfor er det også som en del af aftalen på eurotopmødet aftalt, at eurogruppen allerede i dag skal se på mulige måder, at finansiere de græske behov frem til en ny låneaftale kan være på plads.

Forløbet frem til nu:

Siden den nye græske regering kom til magten i januar 2015, har der været forhandlinger om forlængelse af og betingelserne under det EFSF-låneprogram, der blev indgået som en del af den anden lånepakke til Grækenland i marts 2012. Forlængelsen af programmet blev fra kreditorernes side opgivet, da den græske regering udskrev en folkeafstemning om kravene for at forlænge programmet. Låneprogrammet udløb derfor den 30. juni 2015, hvorefter Grækenland har anmodet om en helt ny hjælpepakke.  

  • 26. januar 2015: Alexis Tsipras vælges som premierminister i Grækenland.
  • 24. februar 2015: På baggrund af et foreløbigt reformprogram fra Grækenland forlænges låneprogrammet under den såkaldte Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) med fire måneder til den 30 juni 2015. EFSF-låneprogrammet blev den 19. december 2014 forlænget efter græsk ønske til den 28. februar 2015 (læs mere).
  • 22. juni 2015: Der afholdes eurotopmøde om situationen i Grækenland uden noget resultat (læs mere).
  • 26. juni 2015: Grækenlands premierminister Alexis Tsipras annoncerer, at der skal afholdes en folkeafstemning om kreditorernes - Kommissionen, ECB og IMF - udspil til en reformpakke for Grækenland den 5. juli.
  • 28. juni 2015: Den græske regering indfører kapitalkontrol og bankerne lukkes. Der kan maksimalt hæves 60 euro om dagen pr. person i hæveautomaterne. 
  • 30. juni 2015: Det tidligere EFSF-låneprogram udløber, hvilket resulterer i, at Grækenland går glip af en udestående overførsel på 1,8 mia. euro som del af EFSF-programmet. Et reserveret beløb på 10,9 mia. euro til rekapitalisering af de græske banker får Grækenland heller ikke del i. Samme dag misser Grækenland et afdrag på et lån til IMF på 1,5 mia. euro. 
  • 5. juli 2015: Grækenland afholder en folkeafstemning om kreditorernes udspil til en reformpakke for Grækenland. Kreditorernes reformpakke bliver afvist med et flertal på 61,3 % i tråd med den græske regerings opfordring (læs mere).
  • 7. juli 2015: Et eurogruppemøde og eurotopmøde ender uden resultat, da den græske regering ikke medbringer en sammenhængende reformplan. Grækenland får en frist til den 9. juli til at udarbejde en fyldestgørende reformplan (læs mere). 
  • 8. juli 2015: Grækenland anmoder formelt EU's krisefond - Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) - om et lån på 53,5 mia. euro til at dække finansieringsbehovet frem til 2018 (læs mere).
  • 9. juli 2015: Grækenland fremsender et nyt økonomisk reformprogram.
  • 10. juli 2015: Det græske parlament godkender regeringens forslag til reformprogram som forhandlingsgrundlag med stemmerne 251 for, 32 imod og 8 hverken for eller imod.
  • 11. juli 2015: Eurogruppen mødes og drøfter det græske forslag til reformprogram.
  • 12. juli 2015: Eurotopmøde afholdes i Bruxelles, hvor eurolandene og Grækenland indgår aftale om betingelserne for en ny græsk lånepakke.
  • 13. juli 2015: Grækenland misser et afdrag på 456 mio. euro til IMF.

Det videre forløb:

  • 15. juli 2015: Det græske parlament skal godkende aftalen samt vedtage lovgivning om fire konkrete foranstaltninger.
  • (15.-16. juli 2015): Hvis eurogruppen vurderer, at den første del af aftalen er gennemført af den græske regering og parlament, så iværksættes den nationale godkendelsesprocedure i eurolandene.
  • (17. juli 2015): Når de nationale godkendelsesprocedurer er gennemført i de eurolande, hvor det er påkrævet, kan der træffes en formel beslutning af eurogruppen/repræsentatskabet i ESM om at Kommissionen og ECB kan indlede forhandlinger med Grækenland om en lånepakke fra ESM-fonden.
  • 20. juli 2015: Grækenland skal betale et lån tilbage til ECB på 3,5 mia. euro.
  • 22. juli 2015: Det græske parlament skal vedtage yderligere lovgivning på to områder.
ESM

Hvor kommer pengene fra?
 
ESM-fonden er eurolandenes krisefond til
eurolande i gældsproblemer. Fonden har en
effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro.
ESM har tidligere ydet finansiel bistand til
Spanien og Cypern. 

Læs mere om fonden på linket herunder! 

Grækenland har den 8. juli 2015 anmodet ESM-fonden om et lån på 53,5 mia. euro frem til 2018.

Forslag til dig på EU.dk

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik