Dom om mindsteløn for udstationerede arbejdere

12.02.2015

Domstolen har konkluderet, at mindsteløn for udstationerede arbejdere reguleres af det medlemsland, hvor de udfører arbejde.

Denne artikel dækker disse emner:

En række personer giver hinanden hånden og synes at indgå en aftale. 

Den 12. februar 2015 afgav EU-Domstolen dom sag C-396/13, der blandt andet handler om forståelsen af begrebet mindsteløn.

Domstolen konkluderer, at EU-retten utvetydigt slår fast, at spørgsmål om mindsteløn for udstationerede arbejdere alene reguleres i lovgivningen i en værtsmedlemsstat – i dette tilfælde Finland. Det følger af udstationeringsdirektivet (direktiv 1996/71/EF).

Domstolen slår fast, at udstationeringsdirektivet for det første skal sikre en loyal konkurrence mellem indenlandske virksomheder og virksomheder, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser. For det andet skal udstationerede arbejdstagere sikres en kerne af ufravigelige regler i værtsmedlemsstaten.

Sagen kort

Sagen handler mere konkret om, hvorvidt finske overenskomster skal gælde for en gruppe polske arbejdstagere, der var udstationeret for et polsk selskab og udførte arbejde i Finland.

Den finske fagforening, Sähköalojen ammattiliitto ry, bragte oprindeligt sagen for EU-Domstolen. Fagforeningen repræsenterede de 186 polske arbejdere, som var udstationeret i Finland. Sagsøgte var det det polske selskab, Elektrobudowa Spółka Akcyjna (ESA), der havde registreret en filial i Finland.

De polske arbejdere var udstationeret i Finland i henhold til loven om udstationering af arbejdstagere og gjorde deres lønkrav gældende gennem den finske fagforening. Det konkrete arbejde, som de skulle udføre, fandt sted på en byggeplads ved et finsk kernekraftværk.

Den finske fagforening mente ikke, at polske ESA havde fulgt de gældende finske overenskomster. Den finske domstol understøttede dette synspunkt og gav udtryk for, at de polske arbejdstagere var berettiget til gunstigere vilkår end dem, som ESA havde anvendt. Dette gjaldt særligt indplacering i lønklasser, aflønningsformen (timeløn eller akkordløn), ydelse af feriepenge, dagpenge, rejsetidsgodtgørelse og udgifter til logi. Dette har EU-Domstolen nu bekræftet.

Domstolen bemærker desuden, at der ikke er noget grundlag for at anfægte den finske fagforenings søgsmål og dermed adgangen til effektive retsmidler, som er sikret ved Chartret for Grundlæggende Rettigheder. ESA havde ellers gjort gældende, at den finske fagforening ikke havde søgsmålskompetence, fordi det efter polsk lovgivning er forbudt at overdrage krav, der handler om ansættelsesforhold. Dette afviste EU-Domstolen også.

Danske synspunkter i sagen

Den danske regering har givet indlæg i sagen. Fra dansk side lagde man vægt på, at en værtsstats adgang til at definere, hvad der forstås ved mindsteløn, ikke må undermineres. I et dansk perspektiv bør det alene være arbejdsmarkedets parter, der har mulighed for at fastlægge mindstelønnen. Som bekendt findes der ikke en lovfastsat mindsteløn i Danmark, og Danmark har heller ikke som Finland almengjorte overenskomster.

Leksikon

Gå til leksikon
Arbejdsmarkedets parter
Ligesom i Danmark udgør arbejdsmarkedets parter i EU arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.
Generaladvokat
I tilknytning til EU-Domstolen findes otte såkaldte generaladvokater. Generaladvokaterne har samme kvalifikationer som EU-Domstolens dommere.
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik