Kommissionen skyder gang i energiunion

26.02.2015

Europa-Kommissionen præsenterede i går strategien for EU’s energiunion, som er en topprioritet for Kommissionen.

Denne artikel dækker disse emner:

Maroš Šefcovic (til venstre) og Miguel Arias Cañete præsenterer energiunionen. Kilde: Europa-Kommissionen 

Næstformanden i Kommissionen med ansvar for Energiunionen, Maroš Šefcovic, og klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete, præsenterede i går strategien for EU’s energiunion, der skal sikre energiudbud, bæredygtighed og konkurrencedygtighed. Energiunion er en af Kommissionens topprioriteter, og Šefcovic kaldte den det vigtigste initiativ på energiområdet, siden Kul- og Stålunionen blev dannet i 1952. En energiunion står højt på EU's dagsorden som følge af krisen i Ukraine, der har skabt mere fokus på at gøre noget ved det faktum, at mange EU-landeer afhængige af russisk gas

Strategien for energiunion fokuserer på fem ting:

  1. Forsyningssikkerhed
  2. Gennemførelse af det indre energimarked
  3. Øget energieffektivitet
  4. Reduktion af CO2-udledningen
  5. Fremme af forskning og innovation

Desuden offentliggjorde Kommissionen to meddelelser om henholdsvis vejen til COP21 i Paris og målsætningen om grænseoverskridende elproduktion.

Kommissionens oplæg til en europæisk energiunion behandles på Europaudvalgets møde fredag den 27. februar 2015.

Læs mere om EU's energiunion:

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik