ESM: eurolandenes krisefond

10.07.2015

Grækenland har anmodet eurolandenes krisefond - ESM - om et lån, men hvad er egentlig ESM-krisefonden for en størrelse? 

Denne artikel dækker disse emner:

ESM: Eurolandenes krisefond på 700 mia. euro 

I forsommeren 2010 kom Grækenland i alvorlige gældsproblemer, og behovet for en hjælpepakke fra EU blev åbenbart. EU havde på daværende tidspunkt ikke umiddelbart de fornødne instrumenter eller midler til at hjælpe Grækenland.

Løsningen blev derfor i første omgang, at eurolandene ydede bilaterale lån til Grækenland med Kommissionen som mellemmand og Den Internationale Valutafond (IMF) som en yderligere ekstern långiver. Den samlede hjælpepakke beløb sig til 110 mia. euro over tre år, hvoraf eurolandene garanterede for de 80 mia. euro og IMF de resterende 30 mia. euro. 

Behovet for at kunne håndtere lignende fremtidige gældskriser i eurolandene på en mere formaliseret måde ledte i maj 2010 til enighed blandt EU-landene om etablering af to instrumenter - den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). 

Med udgangspunkt i et fransk/tysk-forslag var der dog enighed om, at finde en mere permanent løsning til håndtering af eurolande der kommer i gældsproblemer, hvilket ledte til oprettelsen af ESM-krisefonden i oktober 2012 med en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro. Fonden har efter oprettelsen hjulpet Spanien og Cypern med finansiel støtte.

Græsk ansøgning

Nu har Grækenland så den 8. juli 2015 formelt anmodet ESM-fonden om et lån, hvilket eurolandenes stats- og regeringschefer i sidste ende skal tage stilling til på det ekstraordinære topmøde på søndag. Inden da skal Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og evt. Den Internationale Valutafond (IMF) vurdere den græske ansøgning, hvilket du kan læse mere om på linket herunder. 
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik