Folkeafstemning om retsforbeholdet inden jul

28.06.2015

Den nye regering fra Venstre har i regeringsgrundlaget slået fast, at folkeafstemningen om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning skal afholdes inden jul.

Denne artikel dækker disse emner:

Den nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen, annoncerer at folkeafstemningen om retsforbeholdet vil blive afholdt inden jul. 

Den nye mindretalsregering fra Venstre, med Lars Løkke Rasmussen i spidsen som statsminister, har i det netop offentliggjorte regeringsgrundlag - Sammen for fremtiden - løftet sløret for kursen på EU-området samt tidspunktet for den kommende folkeafstemning om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.


Tæt på kernen, men med sikkerhed for nationale velfærdssystemer

I regeringsgrundlaget bliver der både lagt vægt på, at Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt og samtidig bakke op om den britiske regerings indsats for, at Storbritannien forbliver centralt placeret i EU-samarbejdet. Regeringsgrundlaget ønsker også at sikre, at EU ikke udvikler sig i retning af en social union, hvor nationale velfærdssystemer bliver undergravet af EU-regler.

Det siger regeringsgrundlaget "Sammen for fremtiden" om EU-politikken (uddrag):

"Stærk dansk interessevaretagelse i EU

Det europæiske samarbejde har været en succes. EU-medlemskabet er en stor fordel for Danmark. Det vil det også være fremover. Globaliseringen og nye, stærke økonomier stiller os over for væsentlige udfordringer, som EU’s medlemslande bedst løser i fællesskab.

Regeringen vil arbejde aktivt for at varetage Danmarks interesser gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen som muligt.

Det gælder også det europæiske samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Regeringen vil derfor i overensstemmelse med aftalen om Danmark i Europol afholde en folkeafstemning inden jul for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Med en tilvalgsordning bestemmer Danmark selv, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.

Det europæiske samarbejde skal styrkes på de områder, som har størst betydning for Danmarks muligheder for at klare sig i den globale konkurrence. Regeringen vil arbejde for et stærkt fokus på at skabe vækst og arbejdspladser. Det skal blandt andet ske gennem et bedre fungerende indre marked, gennem en videreudvikling af EU’s handelsaftaler og et fortsat fokus på strukturreformer, der kan sikre et konkurrencedygtigt Europa.

Det kræver en modernisering af dansk EU-politik med fokus på en stærkere varetagelse af danske interesser i EU i et tæt samarbejde med ligesindede EU-lande, medlemmer af Europa-Parlamentet og andre centrale EU-aktører. Regeringen vil arbejde for et stærkt, slankt og effektivt EU, der respekterer nærhedsprincippet og koncentrerer sig om de udfordringer, som medlemslandene bedst kan løse i fællesskab. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt, og EU bør afholde sig fra at regulere der, hvor medlemsstaterne selv bedre kan nå de samme mål.

EU skal ikke være en social union

Regeringen støtter arbejdskraftens frie bevægelighed. Den er en hjørnesten i det indre marked og en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Europa og Danmark. Men reglerne
skal være baseret på sund fornuft og rimelighed. Vi ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der mangler ledige hænder, men vi vil ikke have et EU, hvor folk søger derhen, hvor de sociale ydelser er gode.

Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark og gå til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.

Regeringen ønsker at sikre, at nationale velfærdssystemer ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ikke udvikler sig i retning af en social union. Det skal sikres ved at ændre dansk lovgivning og ved at arbejde sammen med ligesindede lande for at få taget EU-lovgivningen om velfærdsydelser for vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt. Eksempelvis ønsker regeringen at ændre EU-reglerne, når de ikke tillader f.eks. optjening eller indeksering af børnecheck til borgere fra andre EU-lande.

Regeringen vil bakke op om den britiske regerings indsats for, at Storbritannien – som én af Danmarks væsentligste partnere – forbliver centralt placeret i EU-samarbejdet."

​Hvorfor skal vi have en folkeafstemning?

Et politisk flertal i Folketinget har aftalt at holde folkeafstemning om Danmarks retsforbehold. Aftalen er indgået mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Aftalepartierne lægger op til, at Danmark skal benytte en mulighed for at ændre retsforbeholdet, så Danmark fremover kan vælge fra sag til sag, om vi ønsker at være omfattet af nye fælles regler. Partierne er særligt optaget af, at Danmark fortsat skal deltage i Europol, men partierne lægger også op til, at Danmark skal deltage på andre områder.

Regeringsgrundlaget for den nye mindretalsregering fra Venstre

Regeringsgrundlaget: Sammen for fremtiden 

Læs den fulde udgave af det nye regeringsgrundlag for mindretalsregeringen fra Venstre.

Forslag til dig på EU.dk

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik