Aftale om EU's storstilede investeringsplan

28.05.2015

Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om den såkaldte Juncker-investeringsplan, der omfatter investeringer på samlet 315 mia. euro i perioden 2015-2017. 

På billedet er industripolitikken illustreret ved fire klodser med forskellige procentandele, et par tandhjul og en opadgående graf. 

Tankerne bag Juncker-planen - opkaldt efter Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker - blev præsenteret i november 2014, og et egentlig forslag til en retsakt blev fremlagt af Kommissionen i januar 2015 under titlen - en europæisk fond for strategiske investeringer.

Investeringsplanen fungerer på den måde, at EU stiller garantier for 16 mia. euro og den Europiske Investeringsbank for 5 mia. euro. De 21 mia. euro skal så fungere som en slags riskovillig kapital, der kan sikre projekter for samlet 315 mia. euro. For at underbygge EU's garantier på 16 mia. euro, skal der konkret findes otte mia. euro.  Spørgsmålet om hvor de otte mia. euro skal findes, har bl.a. været et af stridspunkterne i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Aftalen ændrer på Kommissionens oprindelige forslag, så en større del af midlerne findes via såkaldte uudnyttede reserver i EU's budget, og færre midler tages fra den såkaldte Connecting Europe Facility der omhandler transport, energi og digitale netværk og Horizon 2020-programmet til forskning og udvikling.

I aftalen skaffes de otte mia. euro på følgende måde:

  • 2,8 mia. euro fra Connecting Europe Facility og 2,2 mia. euro tages fra Horizon 2020-programmet.
  • 3 mia. euro tages fra uudnyttede reserver i EU's budget.

Det var oprindeligt planen at tage 3,3 mia. euro fra Connecting Europe Faciliteten og 2,7 mia. euro fra Horizon 2020.

Fonden

Fonden vil i første omgang være aktiv i tre år og støtte projekter der bl.a. omfatter transport, energi og bredbåndsinfrastrukturer, uddannelse, sundhed, forskning og risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder. Afgørende for støtten vil være, om projekterne er socialt og økonomisk levedygtige.

Fonden vil blive ledet af en bestyrelse, der fastlægger den overordnede strategi, investeringspolitik og risikoprofil af fonden. Bestyrelsen vil bestå af medlemmer fra Kommissionen samt Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i et forhold der svarer til de stillede garantier og kontante indskud. Beslutningerne vil blive taget med konsensus.   

Bestyrelsen vil blive suppleret af et uafhængigt investeringsudvalg, der udvælger de konkrete projekter, der skal have støtte fra fonden. Udvalget er underlagt bestyrelsen og vil bestå af otte uafhængige eksperter og en administerende direktør. Udvalget vil tage beslutninger med simpelt flertal. Projekter der støttes af fonden vil dog også kræve godkendelse af Den Europæiske Investeringsbank.

Det videre forløb 

Aftalen er indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med de såkaldte trialogmøder, hvor Kommissionen også deltager. Aftalen skal derfor efterfølgende godkendes formelt af både Rådet og Europa-Parlamentet. Afstemningen om aftalen i Europa-Parlamentet forventes at ske den 24. juni 2015.

Med en forventet formel godkendelse i slutningen af juni forventes investeringsprojekterne sat i gang i løbet af sommeren.

Forslag til dig på EU.dk

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik