Lovforslag om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
08.10.2015
Regeringen har i dag fremsat det lovforslag, som der skal stemmes ja eller nej til ved folkeafstemningen den 3. december 2015
Denne artikel dækker disse emner:
Processen hen mod folkeafstemningen om retsforbeholdet er for alvor sat i gang i dag med regeringens fremsættelse af selve lovforslaget om ændring af retsforbeholdet. Titlen på lovforslaget er "Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning", og det er den lov, som der skal stemmes ja eller nej til den 3. december 2015. Inden fremsættelsen af lovforslaget har det været i høring hos forskellige myndigheder og interesseorganisationer m.v. frem til den 29. september.
Behandling i folketingssalen
Lovforslaget skal dog først vedtages i Folketinget, hvor det skal igennem de tre obligatoriske behandlinger:
- Førstebehandlingen vil ske den 20. oktober.
- Andenbehandlingen vil ske den 10. november.
- Tredjebehandlingen vil ske den 12. november.
Mellem første- og andenbehandlingen vil Folketingets Europaudvalg udarbejde en betænkning om lovforslaget, som vil ligge klar inden lovforslaget forventes vedtaget ved tredjebehandlingen den 12. november.
Ændringen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning er ensbetydende med overdragelse af dansk selvbestemmelse (suverænitet) til EU. Lovforslaget kan derfor ikke vedtages med et normalt flertal i Folketinget, men kræver derimod et flertal på 5/6 af medlemmerne ifølge grundlovens §20. Lovforslaget kan dog i første omgang godt vedtages med et simpelt flertal, men forslaget skal efterfølgende sættes til folkeafstemning efter reglerne i grundlovens §42.
Statsministeren skal efter vedtagelse af lovforslaget i Folketinget formelt bekendtgøre, at der skal afholdes folkeafstemning om forslaget. Folkeafstemningen skal afholdes tidligst 12 og senest 18 hverdage efter statsministerens bekendtgørelse. Det er som bekendt allerede besluttet, at folkeafstemningen skal afholdes torsdag den 3. december 2015.
Hvad skal der stemmes om?
Der stemmes som nævnt om selve lovforslaget, der dog ikke i sig selv siger så meget om indholdet i afstemningen.
En ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil bl.a. betyde, at der tilvælges 22 EU-retsakter, som Danmark i dag ikke er omfattet af pga. retsforbeholdet. Samtidig overdrages der suverænitet (selvbestemmelse) til EU på hele området for retlige og indre anliggender.
Brevafstemning
Fra i dag af vil det også være muligt at brevstemme i hele landet frem til den 1. december 2015.
Læs om selve lovforslaget
Læs mere om folkeafstemningen og retsforbeholdet
De danske EU-forbehold
Danmark har fire EU-forbehold som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele at EU’s retspolitik.
Aktuelle temaer
EU har opmærksomhed på de problemstillinger, der opstår og påvirker situationen og borgerne i Europa. Her kan du finde information om de aktuelle sager, der præger EU's dagsorden lige for tiden og få et dybere indblik i EU’s arbejde.
Danmark og Europol
Europol er EU’s politisamarbejde. Danmark er ikke længere fuldgyldigt medlem af Europol, men deltager i samarbejdet via en særaftale.
Folkeafstemninger om EU
Danmark har tradition for at holde folkeafstemninger om EU for at sikre, at der er folkelig opbakning til vigtige beslutninger.
Unionsborgerskabet
Unionsborgerskabet supplerer det nationale statsborgerskab med rettigheder.
Betaling med euro
Lige nu har 23 lande euroen som betalingsmiddel. 4 af dem er små selvstændige stater, som har indgået en aftale med EU om at bruge euroen som national møntenhed, selvom de ikke er med i EU.
Euroen
Euroen er den fælles valuta som benyttes i 19 EU-lande, og som tilsammen udgør eurozonen. Danmark er ikke med i eurosamarbejdet, men den danske krone er tæt knyttet til euroen.
Monetær politik
Monetær politik er en fælles betegnelse for den penge- og valutapolitik, der føres på eurolandenes vegne af Den Europæiske Centralbank (ECB).