EU har ikke sat flere reflekser på parkeringsvagters uniformer

19.03.2015

Det er danske regler, som skærper krav til reflekstøj.

Denne artikel dækker disse emner:

Hovedreglerne

Københavns Kommune skal vurdere om deres ansattes arbejde indeholder risici, som gør, at de skal ”anvende personlige værnemidler”. Det skal alle arbejdsgivere i EU, og det er baggrunden for, at der kan være krav om f.eks. hjelm eller sikkerhedssko på en byggeplads.

De københavnske parkeringsbetjente færdes i trafikken og skal beskyttes mod den risiko, som det medfører. Herhjemme er reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om personlige værnemidler. Efter bekendtgørelsen må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarligt. Personlige værnemidler kan fx være korrekt reflekstøj.

Arbejdstilsynet har lavet en vejledning, som de siger skal hjælpe virksomheder til at vælge reflekstøj ved at inddele reflekstøj i tre klasser.

Standard for reflekstøj

Den danske vejledning om reflekstøj er bl.a. afledt af EU’s direktiv om anvendelse af personlige værnemidler. Og i vejledningen henvises til en international standard for reflekstøj DS/EN ISO 20471.

  • Direktivet stiller krav til, hvornår arbejdsgivere skal sikre deres ansatte (bl.a. med reflekstøj). Men direktivet indeholder kun helt overordnede regler.
  • Standarden sætter sikkerhedskrav til bl.a. til producenter af reflekstøj. Men standarden indeholder ingen krav til, hvornår der skal bæres reflekstøj. Standarden indeholder et anneks med forslag til, hvornår man kan anvende forskellige typer af reflekstøj. Annekset er informativt, det vil sige at det er frivilligt at følge.

Dansk krav

Det danske arbejdstilsyn har valgt at benytte tre klasser for reflekstøj, som svarer til annekset. Og arbejdstilsynet beskriver i vejledningen, hvordan en arbejdsgiver skal vurdere, hvornår ansatte skal benytte reflekstøj af klasse 1, 2 eller 3. Det er altså den danske myndigheds eget valg. Det er ikke et krav i direktivet eller i standarden.

 

Forslag til dig på eu.dk

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik