Tyske parlament siger okay til indledning af låneforhandlinger med Grækenland

17.07.2015

Det tyske parlament har i dag sagt okay til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Europa-Kommissionen kan indlede forhandlinger om lånepakken til Grækenland

Denne artikel dækker disse emner:

Med 439 stemmer for, 119 imod og 40 hverken for eller imod har Forbundsdagen sagt ja til, at der kan indledes forhandlinger med Grækenland om en tredje lånepakke. 

Med stemmerne 439 for, 119 imod og 40 der undlod at stemme sikrede den tyske kansler Angela Merkel sig i dag det tyske parlaments opbakning til, at arbejdet med at få beskrevet det konkrete låneprogram til Grækenland kan sættes i gang. Med det tyske parlaments godkendelse har eurolandene nu sikret sig den nationale rygdækning til at sætte arbejdet med det græske låneprogram i gang.

Selve låneprogrammet fra eurolandenes krisefond ESM skal nu beskrives i detaljer af ECB og Kommissionen evt. med deltagelse af Den Internationale Valutafond (IMF).

Udarbejdelse af låneprogrammet

Kommissionen skal som nævnt i samarbejde med ECB og typisk IMF forhandle et aftalegrundlag med betingelserne for bistanden (et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU)) på plads med Grækenland. Aftalegrundlaget skal afspejle dybden af de svagheder, der skal adresseres, samt det instrument der skal anvendes for den finansielle bistand. 

Sideløbende med udarbejdelsen af aftalegrundlaget skal den administrerende direktør for ESM (Klaus Regling) forberede et forslag til en såkaldt finansiel bistandsfacilitetsaftale - der indeholder de finansielle vilkår og betingelser samt valg af instrument - som skal vedtages af ESM's repræsentantskab, der består af finansministrene fra eurolandene samt den ansvarlige kommissær og formanden for ECB.  

Efter forudgående godkendelse af repræsentantskabet skal Kommissionen så på vegne af ESM underskrive aftalegrundlaget (MoU). Grækenland skal også underskriver aftalegrundlaget (MoU).  

ESM-bestyrelsen skal herefter godkende aftalen om den finansielle bistandsfacilitet, der indeholder de tekniske aspekter af den finansielle bistand - herunder eventuelt hvornår første del af bistanden skal falde. Formanden for repræsentantskabet (Jeroen Dijsselbloem, der også er formanden for eurogruppen) og Grækenland underskriver herefter bistandsfacilitetsaftalen. 

Den såkaldte trojka - Kommissionen, ECB og typisk IMF - er ansvarlige for at sikre, at Grækenland lever op til betingelserne knyttet til den finansielle bistandsfacilitet.

Involvering af IMF

Der er forventningen, at Den Internationale Valutafond også vil bidrage til det samlede lån til Grækenland, hvor behovet forventes at være på omkring 86 mia. euro. Omkring 50 mia. vil komme fra eurolandenes krisefond ESM, hvilket efterlader en rest på 36 mia. euro. Det er dog også forventningen at den privatiseringsfond, som oprettes som en del af aftalen, også vil kunne bidrage til det samlede lån.

IMF ønsker dog ikke at gå med i en tredje lånepakke til Grækenland, før der findes en metode til at lette den græske gældsbyrde og dermed gøre gælden mere holdbar. Ifølge IMF kan den græske gældsbyrde lettes ved at forlænge løbetiderne på lånene, forlænge den afdragsfrie periode samt komprimere rentebetalingerne.

Overgangslån 

EU-landene er også blevet enige om at yde et kortvarigt lån over tre måneder til Grækenland på 7,16 mia. euro. Lånet skal bruges til at betale et udestående med IMF og lån fra ECB, der forfalder på mandag den 20. juli 2015. Lånet finansieres af den såkaldte EFSM-fond, der modsat ESM-fonden omfatter alle 28 medlemslande. Der er dog truffet foranstaltninger, så ikke-eurolandene er garanteret mod tab, hvis Grækenland ikke skulle være i stand til at betale lånet tilbage. Det er planen, at lånet skal betales tilbage, når den samlede lånepakke via ESM-fonden er faldet på plads (læs mere).
 

Baggrunden - udviklingen i den græske gældssituation

Siden den nye græske regering kom til magten i januar 2015, har der været forhandlinger om forlængelse af og betingelserne under det EFSF-låneprogram, der blev indgået som en del af den anden lånepakke til Grækenland i marts 2012. Forlængelsen af programmet blev fra kreditorernes side opgivet, da den græske regering udskrev en folkeafstemning om kravene for at forlænge programmet. Låneprogrammet udløb derfor den 30. juni 2015, hvorefter Grækenland har anmodet om en helt ny hjælpepakke fra eurolandenes ESM-krisefond.  

  • 26. januar 2015: Alexis Tsipras vælges som premierminister i Grækenland.
  • 24. februar 2015: På baggrund af et foreløbigt reformprogram fra Grækenland forlænges låneprogrammet under den såkaldte Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) med fire måneder til den 30 juni 2015. EFSF-låneprogrammet blev den 19. december 2014 forlænget efter græsk ønske til den 28. februar 2015 (læs mere).
  • 22. juni 2015: Der afholdes eurotopmøde om situationen i Grækenland uden noget resultat (læs mere).
  • 26. juni 2015: Grækenlands premierminister Alexis Tsipras annoncerer, at der skal afholdes en folkeafstemning om kreditorernes - Kommissionen, ECB og IMF - udspil til en reformpakke for Grækenland den 5. juli.
  • 28. juni 2015: Den græske regering indfører kapitalkontrol og bankerne lukkes. Der kan maksimalt hæves 60 euro om dagen pr. person i hæveautomaterne. 
  • 30. juni 2015: Det tidligere EFSF-låneprogram udløber, hvilket resulterer i, at Grækenland går glip af en udestående overførsel på 1,8 mia. euro som del af EFSF-programmet. Et reserveret beløb på 10,9 mia. euro til rekapitalisering af de græske banker får Grækenland heller ikke del i. Samme dag misser Grækenland et afdrag på et lån til IMF på 1,5 mia. euro. 
  • 5. juli 2015: Grækenland afholder en folkeafstemning om kreditorernes udspil til en reformpakke for Grækenland. Kreditorernes reformpakke bliver afvist med et flertal på 61,3 % i tråd med den græske regerings opfordring (læs mere).
  • 7. juli 2015: Et eurogruppemøde og eurotopmøde ender uden resultat, da den græske regering ikke medbringer en sammenhængende reformplan. Grækenland får en frist til den 9. juli til at udarbejde en fyldestgørende reformplan (læs mere). 
  • 8. juli 2015: Grækenland anmoder formelt EU's krisefond - Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) - om et lån på 53,5 mia. euro til at dække finansieringsbehovet frem til 2018 (læs mere).
  • 9. juli 2015: Grækenland fremsender et nyt økonomisk reformprogram.
  • 10. juli 2015: Det græske parlament godkender regeringens forslag til reformprogram som forhandlingsgrundlag med stemmerne 251 for, 32 imod og 8 hverken for eller imod.
  • 11. juli 2015: Eurogruppen mødes og drøfter det græske forslag til reformprogram.
  • 12. juli 2015: Eurotopmøde afholdes i Bruxelles, hvor eurolandene og Grækenland indgår aftale om betingelserne for en ny græsk lånepakke (læs mere).
  • 13. juli 2015: Grækenland misser et afdrag på 456 mio. euro til IMF.
  • 15. juli 2015: Det græske parlament godkender aftalen samt vedtage lovgivning om fire konkrete foranstaltninger.
  • 16. juli 2015: Eurogruppen drøfter muligheden for et overgangslån på 7 mia. euro til finansiering af Grækenlands kortfristede gældsforpligtigelser (læs mere).
  • 16. juli 2015: Eurogruppen træffer en principbeslutning om, at låneforhandlingerne kan indledes, da Grækenland har levet op til den første del af aftalen. Forhandlingerne bliver dog først sat i gang, når de nationale godkendelsesprocedurer i eurolandene er gennemførte (læs mere).
  • 17. juli 2015: Det tyske og østrigske parlament godkender låneaftalen med Grækenland, hvormed eurolandenes nationale godkendelsesprocedurer er afsluttede. Forhandlingerne om et ESM-lån kan nu indledes med Grækenland. 
  • 17. juli 2015: EU's medlemslande vedtager et overgangslån til Grækenland på 7 mia. euro fra den fælles EFSM-fond (læs mere).
  • 20. juli 2015: Grækenland skal betale et lån tilbage til ECB på 3,5 mia. euro.
  • 22. juli 2015: Det græske parlament skal vedtage yderligere lovgivning på to områder. 

 

ESM

Hvor kommer pengene fra?
 
ESM-fonden er eurolandenes krisefond til
eurolande i gældsproblemer. Fonden har en
effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro.
ESM har tidligere ydet finansiel bistand til
Spanien og Cypern. 

Læs mere om fonden på linket herunder! 

Grækenland har den 8. juli 2015 anmodet ESM-fonden om et lån på 53,5 mia. euro frem til 2018.

Forslag til dig på EU.dk

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik