Dansk Folkeparti ønsker folkeafstemning om Tyrkiet

01.06.2016

Hvis Tyrkiet optages i EU, skal der holdes folkeafstemning, før Danmark underskriver tiltrædelsestraktaten. Sådan lyder beslutningsforslaget, som er fremsat af Dansk Folkeparti. Det bliver behandlet for anden og sidste gang i Folketingssalen i dag.

Denne artikel dækker disse emner:

Tyrkiet har haft en associeringsaftale med EU siden 1963. I 1987 ansøgte Tyrkiet om EU-medlemskab, og EU indledte optagelsesforhandlingerne i 2005. Men allerede i 2006 gik forhandlingerne med Tyrkiet i stå på grund af stridigheder om Cypern-spørgsmålet. Forhandlingerne blev genoplivet i 2015 efter EU og Tyrkiet blev enige om en fælles handlingsplan om håndteringen af flygtningekrisen. Ifølge handlingsplanen skal Tyrkiet forhindre, at flygtninge ulovligt rejser ind i EU via Tyrkiet. Til gengæld blev Tyrkiet bl.a. lovet visaliberaliseringer. Efterfølgende åbnede Kommissionen et nyt kapitel i tiltrædelsesforhandlingerne. Det betyder, at der nu er 14 ud af i alt 33 kapitler åbne. Et kapitel (forskning) er foreløbigt lukket.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag blev i dag forkastet med 86 imod 22 stemmer.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik