EU-topmøde i Bruxelles torsdag

14.12.2016

EU's stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde i Bruxelles torsdag og afslutter dagen med en drøftelse af Brexit uden Storbritanniens premierminister Theresa May.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen til et forudgående møde med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk (tv), og formanden for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker. Foto. Rådet

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag i Bruxelles til et EU-topmøde med en tætpakket dagsorden. Topmødet vil bl.a. følge op på den såkaldte Bratislavakøreplan om migration og intern og ekstern sikkerhed. For Danmarks vedkommende benyttes turen til Bruxelles også til at opnå enighed med Kommissionen om forslaget til en operativ aftale om Danmarks tilknytning til Europol.

Migration

EU's stats- og regeringschefer vil gøre status over flygtningeaftalen med Tyrkiet fra marts 2016, der bl.a. betyder, at illegale migranter kan returneres til Tyrkiet. EU er på den anden side forpligtet til at modtage syriske flygtninge fra Tyrkiet svarende til antallet af illegale migranter. 

Stats- og regeringscheferne vil også drøfte mulige partnerskabsaftalen på migationsområdet med en række prioriterede afrikanske lande, som ofte er oprindelses- eller transitlande for illegale migranter. Det drejer sig i første omgang om Niger, Nigeria, Senegal, Mali og Etiopien. Partnerskaberne fungerer efter et såkaldt "noget for noget-princip", hvor landene modtager praktisk hjælp og økonomisk støtte mod at forhindre illegal migration og acceptere returneringen af flere illegale migranter.

Endelig vil reformen af det fælles europæiske asylsystem også blive behandlet af EU's stats- og regeringschefer, hvor fokus vil være på solidaritet og ansvarlighed mellem EU's medlemslande.

Sikkerhed

Topmødet vil også indeholde en diskussion af EU's interne og eksterne sikkerhed. Hvad angår den interne sikkerhed, så vil stats- og regeringscheferne følge op på tiltagene som følge af migrationskrisen og kampen mod terrorisme. Blandt forslagene er nye systemer til registrering og kontrol af alle, der krydser EU's ydre grænser herunder visumfrie borgere fra lande udenfor EU. 

Hvad angår den eksterne sikkerhed, så forventes stats- og regeringscheferne at bakke op om forslaget til en europæisk forsvarshandlingsplan samt opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag om etableringen af en europæisk forsvarsfond.

Økonomi

På økonomiområdet vil fokus være på gennemførelse af de forskellige strategier for det indre marked og energiunionen, herunder specielt det digitale indre marked. Stats. og regeringscheferne forventes også at bakke op om udvidelsen af den såkaldte europæiske fond for strategiske investeringer. Stats- og regeringscheferne vil også drøfte de forskellige tiltag til at fremme beskæftigelsen blandt unge. 

Endelig vil formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, give stats- og regeringscheferne en status på den økonomiske situation i EU.

Eksterne anliggender

Ukraine

Associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine er ratificeret af alle EU's medlemslande med undtagelse af Nederlandene. Det skyldes udfaldet af en folkeafstemning den 6. april 2016, hvor et flertal stemte imod Nederlandenes godkendelse af aftalen med Ukraine. Stats- og regeringscheferne skal derfor forsøge at finde en løsning, der kan imødekomme de nederlandske bekymringer uden at ændre på indholdet af aftalen, så aftalen kan blive ratificeret af alle 28 medlemslande. 

Hvad angår den aktuelle situation i Ukraine, så vil den franske Præsident Hollande og den tyske kansler Merkel orienterer stats- og regeringscheferne om status på gennemførelsen af Minsk-aftalen.

Syrien

Stats- og regeringscehferne vil også drøfte den aktuelle situation i Syrien og specielt situationen i Aleppo, hvor det forventes, at stats- og regeringscheferne vil opfordre til, at de ansvarlige for brud på den internationale lovgivning skal holdes til regnskab. 

Brexit

De 27 stats- og regeringschefer vil efter den formelle del af EU-topmødet mødes, uden den britiske premierminister, Theresa May, til en uformel middag for at drøfte EU's organisering af forhandlingerne med Storbritannien om udtrædelse af EU. Storbritannien stemte som bekendt ja til at forlade EU ved en folkeafstemning den 23. juni 2016, men den formelle anmodning om udmeldelse af EU forventes først indgivet af den britsike regering til marts 2017. Herefter vil der som udgangspunkt være en tidsramme på to år til at forhandle den britiske udmeldelse fra EU på plads. Den britiske regeringen kommer til at stå overfor Europa-Kommissionens hovedforhandler, franskmanden Michel Barnier, der har meldt ud, at en aftale allerede bør være på plads til oktober 2018, hvis de forskellige formelle procedurer skal kunne nås.

Fra EU's side er tilgangen til forhandlingerne med Storbritannnien, at der ikke vil blive indledt forhandlinger med Storbritannien, før den formelle anmodning om udmeldelse af EU er modtaget. De 27 EU-lande støtter samtidig op om, at adgangen til det indre marked forudsætter accept af den frie bevægelighed for arbejdskraft. 

Det er forventningen, at de 27 stats- og regeringschefer vil vedtage en kort erklæring om organiseringen af brexit-forhandlingerne.

Danmarks tilknytning til Europol

Statsministeren mødtes torsdag morgen forud for EU-topmødet med EU's faste formand, Donald Tusk, og Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, for at søge at opnå enighed om modellen for Danmarks tilslutning til Europol efter den 1. maj 2017. Regeringen fik den 12. december opbakning fra alle Folketingets partier til Kommissionens udspil til en operativ aftale om Danmarks tilknytning til Europol.

Statsministerens forelæggelse af EU-topmødet for Europaudvalget

Senest opdateret: [07.02.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik