Kommissionens forårsprognose 2015-2017
03.05.2016
Kommissionen har offentliggjort sin prognose for den økonomiske udvikling i EU i perioden 2015-2017.
Denne artikel dækker disse emner:
Kommissionen forventer en økonomisk vækst for 2016 og 2017 på 1,8 og 1,9 procent for EU som helhed. En nedjustering på 0,1 procentpoint i begge år i forhold til Kommissionens vinterprognose fra februar. For de 19 eurolande er vækstforventningerne på 1,6 og 1,8 procent i 2016 og 2017. Medlemslandenes økonomiske vækst i 2016-17 forventes at være enten stabil eller svagt stigende. Væksten forventes at blive drevet at den indenlandske efterspørgsel i form af investeringer og privat forbrug.
Kommissionen peger i prognosen på en række forhold, der burde bidrage til væksten på trods af en lavere vækst i Kina og en aftagende verdenshandel samt geopolitiske spændinger i Europas nærområder:
- Fald i oliepriserne.
- Finanspolitikken i euroområdet.
- Lave renter.
Udviklingen i de enkelte medlemslande vil dog fortsat være uens. Det skyldes både strukturelle aspekter samt konjunkturforskelle. Der vil derfor være en stor variation i væksten - fra 0,7 procent i Finland til 3,9 procent i Luxembourg i 2017.
Ledighed
Ledigheden forventes fortsat at være på et relativt højt niveau, der dog er faldende. Arbejdsløsheden forventes at falde fra 9,4 procent i 2015 til 8,9 procent i 2016 i EU som helhed og fra 10,9 procent i 2015 til 10,3 procent i 2016 i euroområdet. Som en følge af den forventede gradvise forbedring af den økonomiske vækst regner Kommissionen med et fald i ledigheden til 8,5 procent i EU samlet og 9,9 procent i eurolandene under ét i 2017.
Inflation
Inflationen forventes at være gradvist stigende på baggrund af stigende lønninger og indenlandsk efterspørgsel. Prisudviklingen forventes derfor at stige fra 0 procent i 2015 til 1,5 procent i 2017.
Offentlige finanser
De offentlige finanser forventes at blive forbedret som følge af den stigende økonomiske aktivitet og lavere renteudgifter. Budgetunderskuddet i euroområdet forventes at falde fra 2,1 procent af BNP i 2015 til 1,6 procent i 2017. For samtlige EU-lande under ét forventes underskuddet at være på 2,4 procent i 2015 og 1,8 procent 2017. Det store overskud på den danske budgetsaldo i 2014 skyldes højere engangsindtægter fra især beskatningen af kapitalpensioner.
De faldende offentlige budgetunderskud afspejler sig også i udviklingen af den offentlige bruttogæld, hvor gælden toppede i 2014 med et gennemsnitligt niveau på 94,4 procent af BNP for eurolandene og 88,5 procent for EU-landene under ét. I 2017 forventes den offentlige gæld at være faldet til gennemsnitligt 91,1 procent af BNP for eurolandene og 85,5 procent for EU-landene samlet.
Nedenfor kan en række udvalgte nøglevariable fra vinterprognosen findes for de 28 EU-medlemslande, euroområdet samt Danmark.
Udvalgte nøglevariable fra Kommissionens prognose 2015-2017
|
2012
|
2013
|
2014
|
2015*
|
2016*
|
2017*
|
| Økonomisk real vækst (årlig procentvis ændring i BNP) |
| EU-28 |
-0,5
|
0,2
|
1,4
|
2,0
|
1,8
|
1,9
|
| Eurområdet |
-0,9
|
-0,3
|
0,9
|
1,7
|
1,6
|
1,8
|
| Danmark |
-0,1
|
-0,2
|
1,3
|
1,2
|
1,2
|
1,9
|
| Arbejdsløshed (procent af den civile arbejdsstyrke) |
| EU-28 |
10,5
|
10,9
|
10,2
|
9,4
|
8,9
|
8,5
|
| Euroområdet |
11,4
|
12,0
|
11,6
|
10,9
|
10,3
|
9,9
|
| Danmark |
7,5
|
7,0
|
6,6
|
6,2
|
6,0
|
5,7
|
| Inflation (procentvis årlig ændring) |
| EU-28 |
2,6
|
1,5
|
0,5
|
0,0
|
0,3
|
1,5
|
| Euroområdet |
2,5
|
1,3
|
0,4
|
0,0
|
0,2
|
1,4
|
| Danmark |
2,4
|
0,5
|
0,4
|
0,2
|
0,3
|
1,5
|
| Offentlig budgetsaldo (procent af BNP) |
| EU-28 |
-4,3
|
-3,3
|
-3,0
|
-2,4
|
-2,1
|
-1,8
|
| Euroområdet |
-3,7
|
-3,0
|
-2,6
|
-2,1
|
-1,9
|
-1,6
|
| Danmark |
-3,5
|
-1,1
|
1,5
|
-2,1
|
-2,5
|
-1,9
|
| Offentlig bruttogæld (procent af BNP) |
| EU-28 |
85,2
|
87,3
|
88,5
|
86,8
|
86,5
|
85,5
|
| Euroområdet |
91,3
|
93,4
|
94,4
|
92,9
|
92,2
|
91,1
|
| Danmark |
45,2
|
44,7
|
44,8
|
40,2
|
38,7
|
39,1
|
| Offentlig strukturel budgetsaldo (procent af potentiel BNP) |
| EU-28 |
-2,7 |
-1,8 |
-1,7 |
-1,6 |
-1,7 |
-1,7 |
| Euroområdet |
-2,1 |
-1,4 |
-1,0 |
-1,0 |
-1,3 |
-1,4 |
| Danmark |
-0,1 |
-0,3 |
0,2 |
-1,8 |
-1,0 |
-0,9 |
| EU-28, Euroområdet, *prognose. |
Offentlige budgetsaldo
Den offentlige budgetsaldo udtrykker forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter.
Stabilitets- og vækstpagten
Stabilitets- og vækstpagten skal sikre, at udviklingen i et medlemslands offentlige budgetunderskud og gæld ikke får en negativ effekt på de øvrige medlemslande.
Euroen
Euroen er den fælles valuta som benyttes i 19 EU-lande, og som tilsammen udgør eurozonen. Danmark er ikke med i eurosamarbejdet, men den danske krone er tæt knyttet til euroen.
Europæiske semester
Det europæiske semester er en fast årlig tidsramme og proces for tilpasningen af EU-landenes budgetpolitikker og økonomiske politikker til de mål og regler, der er aftalt i EU.
Finanspagten
Finanspagten skal sikre, at deltagerlandene ikke bruger flere offentlige midler end landene opkræver i skatter og afgifter. Kravet om balance på det offentlige budget er derfor det centrale i pagten.
Eurolandenes krisefond (ESM)
Eurolandenes krisefond går under det formelle navn den europæiske stabilitetsmekanisme eller blot ESM. Da Danmark ikke er et euroland, bidrager Danmark ikke til ESM.
Vækst i BNP
Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for aktivitetsniveauet i økonomien.
Betaling med euro
Lige nu har 23 lande euroen som betalingsmiddel. 4 af dem er små selvstændige stater, som har indgået en aftale med EU om at bruge euroen som national møntenhed, selvom de ikke er med i EU.
Bankunion
Bankunionen omfatter fælles regler for bankerne, fælles banktilsyn og fælles afvikling af nødlidende banker.
Økonomisk politik
EU har en række fælles regler omkring den økonomiske politik, der bl.a. skal sikre, at medlemslandenes økonomier ikke udvikler sig i alt for forskellige retninger.
Europa 2020-strategi
Europa 2020-strategien er EU's langsigtede vækststrategi med en række konkrete mål, der skal være opfyldte i 2020.
Europa-Kommissionens forårsprognose