Krydsforhør: Perspektiver og løsninger på flygtningekrisen

20.05.2016

25. maj havde Folketingets Europaudvalg fire eksperter i krydsforhør for at undersøge perspektiver og løsninger på den aktuelle flygtningekrise.

Denne artikel dækker disse emner:

Program

14.00-14.05 Velkomst ved formand for Europaudvalget, Mette Gjerskov (S)

14.05-14.20 TEMA 1: STATUS OG FREMTID FOR SCHENGENSAMARBEJDET

  • Gerd Battrup, lektor, Syddansk Universitet, ekspert i Schengen og grænsesamarbejde
  • Kees Groenendijk (NL), professor emeritus, Radboud Universitet, medlem og tidligere formand for Meijers Komiteen, som bistår parlamentarikere med uafhængig rådgivning om EU’s udlændinge, politi- og strafferetlige samarbejde 
14.20-15.10 Spørgsmål til de to oplægsholdere fra udvalget suppleret med spørgsmål fra sal og seere


15.10-15.25 TEMA 2: STATUS OG FREMTID FOR DUBLINSAMARBEJDET
  • Roberta Mungianu (IT), ph.d., Københavns Universitet, ekspert i Dublinforordningen og EU’s grænseagentur, Frontex herunder EU’s internationale forpligtelser til at beskytte flygtninge mod at blive sendt hjem til forfølgelse 
  • Louise Halleskov Storgaard, post doc. ph.d., Aarhus Universitet, Tidligere ansat i Integrationsministeriet og Justitsministeriet. Forsker i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt EU’s asyl- og immigrationslovgivning og Dublinforordningen 
15.25-16.25 Spørgsmål til de to oplægsholdere fra udvalget suppleret med spørgsmål fra sal og seere 

16.25-16.30 Afrunding ved formand for Europaudvalget, Mette Gjerskov (S)

Krydsforhøret fungerer på den måde, at medlemmerne af Europaudvalget udspørger eksperterne. Du kan deltage og foreslå spørgsmål til udvalget, både hvis du sidder der hjemme, eller hvis du deltager på Christiansborg.

Du kan foreslå spørgsmål på Folketingets Facebookside https://www.facebook.com/folketinget/, på #EUUspørger eller på mail euu@ft.dk. Deltager du på Christiansborg skal forslag til spørgsmål afleveres til medarbejdere fra sekretariatet. 

Arrangementet TV-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor det også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". 

Europas flygtnigekrise

Europas flygtningekrise består af millioner af menneskeskæbner og tre overordnede principper:
  1. Et land må ikke sende flygtninge tilbage til forfølgelse. Det er fastslået både i EU’s egne regler og i FN’s flygtningekonvention.
  2. Det land, som først modtager flygtninge, har ansvaret for at registre dem og behandle deres asylsag. Det er EU’s egne regler og fremgår af den såkaldte Dublinforordning.
  3. Grænser skal være åbne mellem Schengenlandene og kontrolleres udadtil. Det er fastsat i EU’s såkaldte Schengengrænsekodeks.

Ingen regler og principper uden undtagelser og overtrædelser. Schengens undtagelsesbestemmelser er blevet til dagligdag og Dublinforordningen er i praksis sat ud af kraft. Begge dele er sket mens landene kæmper om, hvordan de mange flygtninge håndteres, og hvem der skal bære ansvaret.

Schengen og grænsesamarbejdet

Sverige har indført kontrol af sine grænser særligt mod Danmark og Tyskland. Danmark har indført kontrol særligt langs grænsen mod Tyskland, som har indført kontrol af deres grænse mod Østrig. Og Østrig har ligeledes indført grænsekontrol særligt af sine sydlige grænser. Som ringe i vandet er grænsekontrollen indført. Det har nedbragt antallet af flygtninge, som når hele vejen til Danmark. 
Presset på Schengensamarbejdet hænger sammen med, at mange flygtninge det sidste år er rejst ind i Europa uden at blive registreret for derefter at bevæge sig op igennem Europa. 

Dublin og EU's asylregler

EU-landene har for mange år siden vedtaget, at det land, som først modtager en flygtning, har ansvaret for at registre personen og behandle personens asylsag. Det er hovedprincippet i den såkaldte Dublinforordning. I 2015 modtog EU-landene mere end 1 million flygtninge. Flygtningeruterne bragte de fleste til Grækenland og Italien. Og med Dublinreglerne fik de to lande ansvaret for de mange mennesker. Tidligere var det en diskussion, om de to lande overholdt reglerne og registrerede de ankomne flygtninge. Den diskussion ophørte sidste år, hvor EU vedtog en aftale om at omfordele 160.000 flygtninge fra de to lande. Men I marts 2016 var det kun kommet 937 personer til gode.
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik