Danmark får EU-rabat med tilbagevirkende kraft på 1,4 mia. kroner.

16.11.2016

EU's regelsæt for opkrævning af medlemslandenes bidrag til EU's budget er netop trådt i kraft med tilbagevirkende effekt til 2014. Det betyder mindre bidrag for nogle lande, da regelsættet også indeholder de forskellige rabatter på visse EU-landes budgetbidrag. 

Denne artikel dækker disse emner:
Ny ordning for EU's egne indtægter er trådt i kraft


De regler der bestemmer, hvordan EU-landenes bidrag til EU-budgettet skal beregnes er fastsat i det der kaldes for ordningen for EU’s egne indtægter. I forbindelse med forhandlingerne om EU’s flerårige budgetrammer for perioden 2014-2020 blev der også forhandlet en ny ordning for EU’s egne indtægter på plads. Den nye ordning indeholder bl.a. en rabat på Danmarks bidrag til EU-budgettet på ca. en mia. kroner om året i perioden 2014-2020. Ordningen blev vedtaget i 2014, men skal også godkendes i de enkelte EU-lande, hvilket først er sket nu. Ordningen er derfor trådt i kraft med tilbagevirkende effekt for perioden 2014-2016.

Den samlede effekt af den nye ordning for EU's egne indtægter for de enkelte EU-lande i perioden 2014-2016 bliver modregnet i EU-landenes bidrag til EU-budgettet i 2016. Det sker ved at vedtage et såkaldt ændringsbudget til EU's budget for 2016. 

Samlet set bliver der ikke betalt mere ind til EU-budgettet for årene 2014 til 2016, men en række medlemslande har forskellige rabatordninger på bidragene til EU-budgettet, som nu træder i kraft med tilbagevirkende effekt til 2014. Der er derfor tale om en omfordeling af budgetbidragene mellem medlemslandene, hvor Tyskland, Nederlandene, Sverige og Danmark skal betale mindre til EU-budgettet på grund af rabatordningerne. De øvrige medlemslande skal i varierende grad betale mere ind til EU-budgettet i 2016.

Da disse ekstra budgetbidrag primært er baseret på EU-landenes andel af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI), så er det også de store medlemslande, der kommer til at betale mest i forbindelse med denne omfordeling. Frankrig, Italien og Storbritannien kommer derfor til at skulle betale henholdsvis 12,1 mia. kr., 9,5 og 6,1 mia. kr. ekstra til EU-budgettet i 2016.  

Den danske rabat

De lande, der som Danmark har forhandlet sig frem til en rabatordning i perioden 2014-2020, får nu deres rabat i årene 2014, 2015 og 2016 aktiveret og modregnet i bidraget til EU’s budget for 2016. Det betyder, at Danmark skal bidrage med 1,43 mia. kroner mindre til budgettet for 2016.

Som nævnt fik Danmark forhandlet sig frem til en rabat på ca. en mia. kroner om året, men den samlede effekt for Danmark over tre år beløber sig kun til 1,43 mia. kroner – hvordan kan det hænge sammen?

Det skyldes, at der jo også er en række øvrige EU-lande, som får deres rabatter med tilbagevirkende kraft, som Danmark er med til at betale til. Hertil kommer en række ændringer i måden, som man opkræver og beregner medlemslandenes bidrag til EU’s budget.

Hvilke ændringer medfører den nye ordning for EU’s egne indtægter?

EU’s såkaldte egne indtægter til EU-budgettet består af fire forskellige typer:

  • Afgifter i forbindelse med EU's markedsordning for sukker.
  • Toldindtægter fra EU's samhandel med lande udenfor EU.
  • Et momsbidrag fra EU-landene udregnet som en ensartet sats på 0,30 procent af et harmoniseret momsberegningsgrundlag. 
  • Et BNI-bidrag fra EU-landene udregnet som en ensartet procentsats af medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).
Afgifter og told opkræves af EU’s medlemslande og sendes videre til EU’s budget. Til dækning af omkostningerne i forbindelse med opkrævningen, kan EU-landene tilbageholde en vis procentdel af de opkrævede midler.   

  • Den nye ordning sænker den del af de opkrævede afgifter og told, som medlemslandene må tilbageholde til administration, fra 25 til 20 procent. 
  • Den nye ordning ændrer den regnskabsmetode, der bruges til at beregne medlemslandenes BNI-niveau.
Rabatter til EU-lande i den nye ordning for EU’s egne indtægter:

  • Storbritannien har som det eneste medlemsland en rabat, der udspringer af nettobidraget. Meget forsimplet går rabatten ud på, at Storbritannien får refunderet 66 procent af Storbritanniens nettobidrag til EU's budget. Nettobidraget opgøres som forskellen mellem andelen af et medlemslands betalinger til EU-budgettet og andelen af midler medlemslandet modtager fra budgettet. Der er ikke en tidsmæssig begrænsning på Storbritanniens rabat, og den har altså også været gældende under den tidligere ordning for EU’s egne indtægter.
  • Tyskland har en rabat på betalingerne til finansieringen af Storbritanniens rabat. Rabatten betyder, at Tyskland kun betaler en fjerdel af, hvad Tyskland ellers skulle have betalt til finansieringen af rabatten til Storbritannien. Der er tale om en ældre ordning, og der er ikke sat en tidsmæssig begrænsning på denne rabat. Tyskland har desuden i perioden 2014-2020 en rabat på betalingerne i forbindelse med momsbidraget. Her er den generelle sats på 0,3 procent, der gælder for de øvrige medlemslande, nedsat til 0,15 procent for Tysklands vedkommende. Rabatten på momsbidraget bliver nu sat i kraft med den nye ordning for EU’s egne indtægter.
  • Nederlandene har som Tyskland en rabat på betalingerne til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Nederlandene kun betaler en fjerdedel af, hvad Nederlandene under normale omstændigheder skulle betale. Nederlandene har i perioden 2014-2020 også en årlig bruttoreduktion i BNI-betalingerne på 695 mio. euro (i 2011-priser). Nederlandene har også i samme periode en reduktion i satsen på momsbidraget, der udgør 0,15 procent. Rabatten på BNI-bidraget og momsbidraget bliver nu sat i kraft med den nye ordning for EU’s egne indtægter.
  • Sverige har også en rabat på betalinger til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Sverige også kun betaler en fjerdedel. Sverige har i perioden 2014-2020 også en årlig bruttoreduktion i BNI-betalingerne på 185 mio. euro (i 2011-priser). Hertil kommer en reduktion i samme periode på satsen på momsbidraget, så Sverige betaler 0,15 procent. Rabatten på BNI-bidraget og momsbidraget bliver nu sat i kraft med den nye ordning for EU’s egne indtægter.
  • Østrig har en rabat på betalinger til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Østrig også kun betaler en fjerdedel. Østrig har en bruttoreduktion på BNI-betalingerne på 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i 2015 og 10 mio. euro i 2016 (alle i 2011-priser). Rabatten på BNI-bidraget bliver nu sat i kraft med den nye ordning for EU’s egne indtægter.
  • Danmark har i perioden 2014-2020 en årlig bruttoreduktion på BNI-bidraget på 130 mio. euro (i 2011-priser). Danmarks rabat på BNI-bidraget bliver nu sat i kraft med den nye ordning for EU’s egne indtægter.

Samlede effekter af den nye ordning for EU’s egne indtægter

De samlede effekter, når der bliver korrigeret for den nye ordning i perioden 2014-2016, på EU’s indtægtskilder er følgende:

  • Told- og sukkerbidrag: stigning på 25,7 mia. kr.
  • Momsbaseret bidrag: fald på 57,7 mia. kr.
  • Nettoeffekten bliver derfor en stigning i BNI-bidraget på 32,0 mia. kr.   
Reduktionen på den del af de opkrævede told- og sukkeafgifter som medlemslandene kan tilbageholde fra 25 til 20 procent betyder, at der kommer ekstra 25,7 mia. kr. til EU’s budget i perioden 2014-2016.

Modsat betyder reduktionen i de momsbaserede bidrag fra Tyskland, Nederlandene og Sverige, at der kommer 57,7 mia. kr. mindre ind til budgettet i samme periode. 

Den samlede effekt bliver derfor, at medlemslandenes betalinger til EU-budgettet via BNI-bidraget skal udligne forskellen og derfor må stige med 32,0 mia. kr. Denne ekstra regning er alle medlemslandene med til at betale.

Den nye ordning for EU’s egne indtægter ændrer altså ikke på det samlede niveau af indtægter til EU’s budget i perioden 2014-2016, men ændrer derimod på fordelingen af de enkelte EU-landes bidrag til budgettet.

Hvordan påvirkes Danmarks bidrag til EU-budgettet?

Den nye ordning for EU’s egne indtægter påvirker Danmarks bidrag til EU-budgettet i både negativ og positiv retning via flere forskellige kanaler - både direkte og indirekte. 

Direkte påvirkning:

  • Told- og sukkerbidrag: Danmark kan tilbageholde en mindre del af de opkrævede indtægter til administration, hvilket betyder et ekstra dansk bidrag på 474,5 mio. kr.
  • Justeret bidrag til Storbritanniens rabat: overgangen til en ny metode for opgørelse af EU-landenes BNI betyder et ekstra dansk bidrag til Storbritanniens rabatordning på 188,1 mio. kr.
  • Rabat på BNI-bidraget: Danmarks rabat på BNI-bidraget betyder (efter modregning af bidraget til de andre lande med BNI-rabatter) et mindre dansk bidrag på 2.647,2 mio. kr.

Indirekte påvirkning:

  • Ekstra bidrag: det samlede fald i indtægter (når de momsbaserede rabatter modregnes i de ekstra told- og sukkeafgifter) samt overgangen til et nyt regnskabssystem betyder et ekstra dansk bidrag på 550,9 mio. kr.

Når man gør det samlede regnestykke op for Danmark bliver det altså til en reduktion i betalingerne til EU-budgettet i 2016 på 1,4336 mia. kroner.

Senest opdateret: [19.01.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik