Generaladvokaten kommer med forslag om afgørelse i TV2-sag

10.11.2016

Generaladvokaten forslår, at EU-Domstolen skal fastholde, at statsstøtten til TV2 var foreneligt med det indre marked.  

Denne artikel dækker disse emner:

Den uendelige historie om TV2

Generaladvokatens forslag er delvist godt nyt for TV2. Finansieringen af TV2 har været genstand for bitter strid siden 2004. Sagerne handler om finansieringen af TV2 i perioden 1995-2002.

Ifølge EU’s konkurrenceregler er statsstøtte i udgangspunktet forbudt, men det er tilladt at give statsstøtte til visse formål, f.eks. public service. En forudsætning er, at det anmeldes til Kommissionen.

TV2 fik i 1995-2002 midler i form af tv-licensafgifter, penge fra TV2-Fonden, ad hoc tildelinger af midler. Derudover blev TV2 bl.a. fritaget for selskabsskat, fritaget fra betaling af renter og for tilbagebetaling af lån tildelt TV2 ved selskabets oprettelse.

TV2’s konkurrenter, bl.a. Viasat mener, der er tale om statsstøtte, der ikke er foreneligt med det indre marked. Kommissionen mener, der er tale om statsstøtte, der er foreneligt med det indre marked, men burde have været anmeldt til Kommissionen. TV2 og den danske regering mener slet ikke, der er tale om statsstøtte.

Generaladvokaten lægger i dag op til, at EU-Domstolen skal afvise Viasats appel. De øvrige tre sager ventes afsluttet en gang i 2017.

Sagens forløb

2004:

Kommissionen første afgørelse i sagen. Kommissionen mener, at der er tale om statsstøtte, men denne støtte er forenelig med det indre marked, fordi det er public service. Det skulle dog have været anmeldt til Kommissionen for at være lovlig.

TV2, den danske regering og Viasat Broadcastning samt SBS tv indbringer afgørelsen for EU-retten. De var alle uenige i afgørelse, men med vidt forskellige begrundelser. De private tv-selskaber mener, der er tale om statsstøtte, der ikke er foreneligt med det indre marked, mens TV2 og den danske regering slet ikke mener, der er tale om statsstøtte.

2006: 

En sag anlægges ved Østre Landsret. Den handler om, hvorvidt TV2 skal betale ulovlighedsrenter til staten, fordi statsstøtten ikke har været anmeldt til Kommissionen. Ifølge Viasat udgør ulovlighedsrenterne 1.753 mio. kr. Denne sag kan ikke afgøres, så længe sagen kører ved EU-Domstolen.

2008:

EU-Retten annullerer Kommissionens afgørelse, fordi Kommissionen ikke havde undersøgt sagen godt nok.

2011:

Kommissionen kommer med en ny afgørelse, men med samme konklusion: der var tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, der var foreneligt med det indre marked . Men fordi statsstøtte ikke var anmeldt, kan TV2 som følge af denne beslutning risikere at skulle betale ulovlighedsrenter.

TV2 indbringer også denne afgørelse for EU-Retten med argumentet om, at der ikke var tale om statsstøtte, fordi TV2 vil undgå at betale ulovlighedsrenter. Regeringen støtter TV2. Viasat appellerer også.

2015:

Retten kommer med to afgørelser i de to indbragte sager. Den ene kommer delvist TV2 i møde: Retten siger (modsat Kommissionen), at reklameindtægter udbetalt fra TV2 Fonden i 1995 og 1996 ikke var statsstøtte. Men samtidig gav Retten Kommissionen ret i, at de restende dele var anmeldelsespligtig statsstøtte.

TV2, Viasat og Kommissionen appellerer alle – af forskellige grunde – Rettens domme til EU-Domstolen. Her verserer således fire sager om TV2 finansiering.

2016:

Generaladvokaten kommer med et forslag til afgørelse i den ene appelsag – den, der er indbragt af Viasat. Han foreslår, at EU-Domstolen skal fastholde Rettens afgørelse, der blåstempler Kommissionens afgørelse om, at statsstøtten var foreneligt med det indre marked. Det har både Kommissionen, TV2 og regeringen også advokeret for.

Næste skridt

Om ca. 1 måned skal Domstolen skal tage stilling til, om der skal afholdes mundtlige forhandlinger i de tre andre verserende sager. Om ca. 4-6 måneder forventes der en endelig dom i den appelsag anlagt af Viasat, som generaladvokaten i dag udtalte sig om.

I slutningen af 2016 eller i starten af 2017 finder evt. de mundtlige forhandlinger i de tre andre appelsager sted. Når EU-Domstolen falder dom i de tre appelsager, kan den ikke appelleres. 

Flere informationer

Senest opdateret: [19.01.2017]
Sideansvarlig: Folketingets EU-Oplysning

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik