Chaufførtjeneste Uber i Københavns byret

21.04.2016

Seks Uber-chauffører er sigtet for overtrædelsen af taxiloven. Danmark afventer dermed ikke EU-Domstolens afgørelser i to Uber-sager fra Spanien og Belgien.

Denne artikel dækker disse emner:
Taxier i kø

Københavns byret behandler den 26. april seks prøvesager mod Uber-chauffører. Prøvesagerne skal afklare, hvad der er lovligt eller ulovligt. Danmark er dermed endnu et EU-medlemsland, hvor chauffør-tjenesten Uber bliver stillet i retten.

Hvad eller hvem er Uber?

Chauffør-tjenesten Uber tilbyder en app, hvor kunder kan tilkalde såkaldte Uber-biler. En Uber-bil er chaufførens egen bil og Uber-chauffører har hverken taxakørekort eller taxalicens. Kunden betales via Uber-appen og Uber sender et beløb til chaufføren, fratrukket et gebyr. 

Uber er en af de mest værdifulde virksomheder inden for den såkaldte deleøkonomi, men har mødt modstand i flere lande. Uber er bl.a. blevet kritiseret for sin dårlig betaling af chaufførerne og manglende sikkerhed for kunderne. I flere europæiske lande har taxichaufførerne desuden protesteret mod selskabet. Bl.a. i Frankrig og Tyskland blev Uber forbudt.

Uber og EU

Som hovedregel er det medlemslandene, der fastsætter regler om taxaservices, da taxakørsel ikke falder under EU’s kompetence. Men nye tjenester inden for den såkaldte deleøkonomi, som f.eks. chauffør-servicen Uber, udfordrer de eksisterende EU-regler.

I oktober 2015 lancerede Europa-Kommissionen derfor en ny strategi for EU’s indre marked, der har fokus på den "kollaborative økonomi". Kommissionen vil bl.a. undersøge, hvilke EU-regler der egentlig gælder for deleøkonomitjenester.

Som første skridt har Europa-Kommissionen igangsat en offentlig høring om deleøkonomi i 2015 og bestilt to studier om taxatjenester. 

Der ventes desuden afgørelse fra to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen fra Spanien og Belgien. I begge sager klager professionelle taxaselskaber over Uber.

Flere informationer

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik