Nationale parlamenter: nyt forslag til udstationerings-direktiv strider mod nærhedsprincippet!

10.05.2016

Kommissionen står til at modtage et såkaldt gult kort fra EU-landenes nationale parlamenter i forbindelse med forslaget om ændring af udstationeringsdirektivet.

Gult kort til Kommissionen
Gult kort
Større
Kommissionen står til at modtaget sit tredje gule kort fra de nationale parlamenter for overtrædelse af nærhedsprincippet siden ordningen blev indført med Lissabontraktaten i 2009.

Onsdag den 4. maj vedtog Folketinget med et flertal bestående af Socialdemokratiet (S), Dansk Folkeparti (DF), Enhedslisten (EL), Alternativet (ALT) og Socialistisk Folkeparti (SF) at sende en begrundet udtalelse til Kommissionen, fordi flertallet finder, at Kommissionens forslag om at ændre udstationeringsdirektivet strider mod nærhedsprincippet. En række andre parlamenter finder ligeledes, at forslaget rejser nærhedsproblemer. Samlet set udgør parlamenterne mere end 1/3 af de europæiske parlamenter, hvilket udløser et gult kort. Det er kun det tredje gule kort, Kommissionen modtager, siden ordningen blev indført med Lissabontraktaten i 2009.


Hvad sker der nu?

Kommissionen er nu forpligtet til at genoverveje sit forslag og kan vælge:

  • at trække forslaget tilbage og lade udstationeringsdirektivet gælde, som det er i dag
  • at trække forslaget tilbage for at genfremsætte det i en ny version, der imødekommer de nationale parlamenters bekymringer
  • at begrunde, hvorfor Kommission vælger at fastholde forslaget i sin nuværende form.
Folketingets begrundede udtalelse om forslag til nyt udstationeringsdirektiv

Folketingets begrundende udtalelse

Socialdemokratiet (S), Dansk Folkeparti (DF),
Enhedslisten (EL), Alternativet (ALT) og
Socialistisk Folkeparti (SF) står bag Folketingets
begrundede udtalelse til Kommissionen.

Kommissionen kan nu vælge, at:

- trække forslaget tilbage
- fremsætte et nyt forslag
- fastholde forslaget.

Forslaget til ændring af udstationeringsdirektivet blev fremsat af Kommissionen den 8. marts 2016, men har altså nu tilstrækkelig mange nationale parlamenter imod sig til at modtage et gult kort.

Hvilke parlamenter står bag det gule kort?

Hvert parlament har to stemmer, et til hvert kammer i tokammersystemer. Et parlament som Folketinget, der kun har et kammer, har således to stemmer. Der er i alt 28 parlamenter og dermed 56 stemmer. Et gult kort kræver 19 stemmer. De vedtagne begrundede udtalelser giver tilsammen 20 stemmer, men ventes at komme op på 22, idet Slovakiet endnu ikke formelt har vedtaget sin begrundende udtalelse. Fristen er den 10. maj.

 Kammer Status   Antal stemmer
 Bulgarien: National Assembly
 Begrundet udtalelse vedtaget 20. april
 2
 Tjekkiet: Chamber of Deputies
 Begrundet udtalelse vedtaget 31. marts
 1
 Tjekkiet: Senate
 Begrundet udtalelse vedtaget 27. april
 1
 Danmark: Folketinget
 Begrundet udtalelse vedtaget 4. maj
 2
 Estland: Riigikogu
 Begrundet udtalelse vedtaget 10. maj
 2
 Kroatien: Hrvatski sabor
 Begrundet udtalelse vedtaget 5. maj
 2
 Ungarn: National Assembly
 Begrundet udtalelse vedtaget 10. maj
 2
 Litauen: Saeima
 Begrundet udtalelse vedtaget 5. maj
 2
 Letland: Seimas
 Begrundet udtalelse vedtaget 3. maj
 2
 Polen: Sejm
 Begrundet udtalelse vedtaget 13. april
 1
 Polen: Senate
 Begrundet udtalelse vedtaget 29. april
 1
 Rumænien: Chamber of Deputies
 Begrundet udtalelse vedtaget 13. april
 1
 Rumænien: Senate
 Begrundet udtalelse vedtaget 4. maj
 1
     
 I alt    20
     
 Mangler endelig stillingtagen  
 Slovakiet: National Council
 Stemmer 10. maj
 2


Kommissionen har endnu ikke modtaget alle de begrundede udtalelser, da de sidste parlamenter først træffer endelig afgørelse i dag.


Hvad går Kommissionen forslag ud på?

Kommissionen vil bekæmpe social dumping og brain drain og indføre lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted for udstationerede arbejdstagere i EU. Det skal ske ved at ændre udstationeringsdirektivet: 

  • Henvisningen til ’mindsteløn’ ændres til ’aflønning’. Dermed sikres udstationerede ikke kun mindsteløn, men også andre dele af aflønning, som er gjort obligatoriske, f.eks. tillæg og bonusser. EU-landene skal offentliggøre disse dele på et website.
  • Direktivets bestemmelse om, at løn defineres i overensstemmelse med national praksis i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres, er udgået i den nye version. Betydningen af denne ændring er ikke helt klar.
  • EU-landene kan (men skal ikke) indføre kædeansvar for at sikre, at underleverandører ikke kan omgå regler for løn- og arbejdsvilkår.   
  • Hvis en udstationering varer (eller forudses at ville vare) mere end 24 måneder, skal den udstationerede omfattes af værtslandets lovgivning.
  • Udstationerede vikarer skal være ansat på samme vilkår som andre ansatte.


Hvilke problemer rejser forslaget?

Ifølge et flertal i Folketinget rejser forslaget to nærhedsproblemer:

  • Formuleringen i nugældende direktiv om, at løn defineres efter national praksis, er udgået i forslaget. Den står stadig i de indledende betragtninger, men det er ifølge flertallet ikke tilstrækkeligt til at garantere, at der ikke sker en indskrænkning i medlemsstaternes kompetence til at regulere løn.
  • Også i forhold til ændringen vedrørende vikarer rejses der tvivl om den nationale kompetence til at regulere på området.

De øvrige parlamenter finder andre problemer i forslaget. De gennemgående argumenter er:

  • Forslaget vil begrænse mobiliteten i Europa til skade for konkurrenceevnen.
  • Løn er en legitim konkurrenceparameter, og princippet om lige løn for lige arbejde vil først kunne indføres, når levevilkårene i Europa er udlignede.
  • Der har ikke været tilstrækkelig konsultation af arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau, og konsekvensanalyserne er utilstrækkelige.
  • Forslaget medfører negative økonomiske konsekvenser og administrative byrder for små og mellemstore virksomheder.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik