Storbritannien stemmer for Brexit

24.06.2016

Briterne har stemt imod et fortsat EU-medlemskab. Nu skal den britiske regering beslutte sig, om og hvornår de vil udtræde af den Europæiske Union. Udtrædelsen bliver en langvarig proces.

Denne artikel dækker disse emner:
Valgkampsmateriale fra Leave-kampagnesiden. Kilde: Paul Robert Lloyd, Create Commons Attribution: CC-BY-NC-SA 2.0

Hvis briterne stemmer nej til et fortsat britisk medlemskab i EU, kan den britiske regering vælge at udtræde af det europæiske samarbejde. Det vil sætte to processer i gang, som vil køre parallelt: en udtrædelsesproces og en forhandling om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. 

Under udtrædelsesprocessen forbliver Storbritannien et medlemsland med de samme rettigheder og forpligtelser som de andre EU-medlemslande. Storbritannien kan til enhver tid under processen beslutte sig for at afbryde processen.

EU-Oplsyningens infografik om udmeldelsesproceduren

Generelt må hvert EU-medlemsland beslutte sig for at udtræde af EU. Udtrædelsesprocessen er fastlagt i EU-Traktatens artikel 50 og foregår i fire trin. 

1. Meddelelse til det Europæiske Råd

Efter et land har besluttet sig for at udtræde af EU, skal landet meddele det til Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd består af EU-landenes stats- og regeringschefer. Der fremgår ingen tidsfrist af artikel 50. Det betyder, at landet, der gerne vil udtræde, selv må bestemme, hvornår udtrædelsesprocessen skal starte.

2. Forhandlingsmandat til Kommissionen

Det Europæiske Råd træffer en enstemmig beslutning om retningslinjerne for en forhandling af en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien. Det er Europa-Kommissionen, der skal føre forhandlingerne på EU’s vegne. Europa-Kommissionen får forhandlingsmandatet fra Ministerrådet. Ministerrådet kan derudover udnævne en chefforhandler og et team af forhandlere. 

3. Forhandlingerne

Forhandlingerne om en udtrædelsesaftale følger proceduren, der gælder for forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande. Det er Europa-Kommissionen, der forhandler på EU’s vegne med Storbritannien. Men Kommissionen kan få støtte af EU-ambassadørerne, som sidder i COREPER, De Faste Repræsentanternes Komité. Via en interinstitutionel aftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet kan Europa-Parlamentet deltage i forhandlingerne som observatør.

4. Afstemning

Europa-Parlamentet skal godkende udtrædelsesaftalen og Ministerrådet skal vedtage den med superkvalificeret flertal efter proceduren fastlagt i artikel 238, stk. 3 litra b TEUF. Storbritannien må ikke stemme i Rådet.

Artikel 50 fastsætter, at forhandlingerne skal være afsluttet inden for to år. Hvis denne tidsramme bliver overtrådt, vil Storbritanniens medlemskab automatisk ophøre. Men det Europæiske Råd kan med enstemmighed efter aftale med Storbritannien beslutte sig for at forlænge tidsrammen.

Før Storbritannien kan forhandle en udtrædelsesordning, skal den britiske regering og EU blive enige om, hvilket tilknytningsforhold Storbritannien skal have til EU. Nogle områder, der har stor betydning for disse forhandlinger er bl.a. Storbritanniens bidrag til EU-budgettet, den frie bevægelighed for personer, varer og tjenester og hvordan man skal håndtere gældende EU-regler.

Hvordan foregår forhandlingerne?

Proceduren for at indgå en aftale mellem Storbritannien og EU om deres fremtidige forhold følger EU-Traktatens artikel 218. Det betyder, at proceduren ligner meget udtrædelsesforhandlingerne, hvor Rådet giver Kommissionen mandat til at forhandle det fremtidige tilknytningsforhold. Men hvis aftalen bliver et blandet aftale, der berører kompetencer af EU og medlemslandene, skal aftalen ratificeres i de enkle medlemslande.

Hvilket forhold skal Storbritannien og EU have?

I den offentlige debat blev der nævnt fire mulige modeller for et fremtidigt samarbejde mellem EU og Storbritannien. 

1. Den "norske model" henviser til EØS-samarbejdet mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. Aftalen betyder, at de tre lande er med i EU's indre marked. Fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser samt alle love og regler knyttet til det gælder altså også i Norge, Island og Liechtenstein. 

Link: eu.dk - EØS-samarbejdet

2. Den "schweiziske model" henviser til bilaterale aftaler mellem EU og enkle lande, f.eks. Schweiz. Samarbejdet med Schweiz bygger på mange bilaterale aftaler vedrørende de områder, hvor man ønsker samarbejde.

3. Den "albanske model" henviser til en associeringsaftale. En associeringsaftale indgås mellem EU og et tredjeland som et grundlag for et tæt samarbejde. Modellen er egentlig forbeholdt samarbejdet med lande, der ønsker EU-medlemskab. 

4. Den "canadiske model" henviser til frihandelsaftaler, som f.eks. aftalen mellem EU og Canada, der giver begrænset adgang til EU's indre marked. Du kan læse mere om EU's handelsaftaler her


Seneste nyheder om Brexit

10.01.2018
EU's budgetramme efter 2020

Hvad skal EU bruge pengene på, når den nuværende overordnede budgetramme udløber i 2020? Kommissionens forslag kommer til maj, men debatten er allerede gået i gang. 

15.12.2017
Brexit: EU-landene klar til at gå til næste fase af forhandlingerne

EU's stats- og regeringschefer har på dagens topmøde slået fast, at der er nået tilstrækkelige fremskridt til at begynde næste fase af forhandlingerne med UK.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik