Nej til EU og Ukraine ved folkeafstemning i Nederlandene

06.04.2016

EU’s associeringsaftale med Ukraine har en usikker fremtid, efter folkeafstemningen i Nederlandene.

Denne artikel dækker disse emner:
EU har aldrig indgået en mere omfattende aftale med et tredjeland. Dele af aftalen er allerede trådt i kraft - midlertidigt. Men det er uvist, om aftalen træder endeligt i kraft efter folkeafstemningen i Nederlandene. 

Hvad handler aftalen om?

EU indgår løbende aftaler med tredjelande både om handel og andre emner. Associeringsaftalen med Ukraine er den bredeste aftale, som EU til dato har indgået med et tredjeland. Aftalen skal hjælpe med at modernisere Ukraine, som gradvist skal indarbejde EU’s lovgivning.
Aftalen dækker 28 forskellige områder som f.eks. energi, transport, statistik, miljøbeskyttelse og miljøfremme, industripolitik og små og mellemstore virksomheder, landbrug og udvikling af landdistrikter, social- og arbejdsmarkedspolitik, retlige anliggender, samarbejde i civilsamfundet, forbrugerpolitik, reform af den offentlige forvaltning, uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender samt kultur. Og det er desuden et selvstændigt mål at fremme "gradvis konvergens i udenrigs- og sikkerhedsanliggender med det formål at inddrage
Ukraine endnu mere i det europæiske område for sikkerhed".
 

Hvorfor var associeringsaftalen til folkeafstemning i Nederlandene?

Nederlandene ønsker at give deres vælgerne større direkte indflydelse på landets politiske beslutninger. Derfor åbnede de i 2015 for, at en gruppe vælgere kan kræve, at en nyligt vedtaget lov sættes til folkeafstemning. 
Associeringsaftalen skal godkendes i det nederlandske parlament på samme måde, som den også her hjemme har været igennem Folketinget. 
Det er første gang, at der er samlet tilstrækkeligt mange underskrifter til at få en lov prøvet ved en folkeafstemning. Der er alene tale om en vejledende folkeafstemning, med et krav om at stemmeprocenten skal op på 30 %. Valgdeltagelsen landede på ca. 32% og mere end 60 % stemte nej. Parlamentet kan nu vedtage et lovforslag om at ændre den tidligere lov, som godkendte associeringsaftalen. Men parlamentet er ikke forpligtet.

Hvad sker der nu?

EU kan indgå aftaler med tredjelande uden, at de skal godkendes i alle medlemslande, hvis der er tale om handelsaftaler, eller aftaler, som alene dækker EU's kompetenceområder. Men associeringsaftaler som den foreliggende med Ukraine skal godkendes i alle EU’s medlemslande før, at den kan træde endeligt i kraft. Og det kan derfor ikke. 
Dele af aftalen er allerede midlertidigt sat i kraft, og i tilfælde af at EU må afvise aftalen, så vil den midlertidige aftale fortsætte i seks måneder.



Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik