Valg i USA - Hvad betyder det for EU?

08.11.2016

Amerikanerne har stemt på Donald Trump som deres næste præsident. Det vil påvirke samarbejdet mellem USA og EU. Her er en oversigt over nogle af samarbejdsområderne. 

US-amerikansk og EU-flag ved siden af hinanden

I 1972 indledte Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres et formelt samarbejde, som senere fik navnet "den transatlantiske dialog mellem lovgivere". Her mødes europæiske og amerikanske repræsentanter to gange årligt i skiftevis USA og EU og drøfter fælles interesser.
Det kan være på handelsområdet, hvor størstedelen af eksporten af varer fra EU-lande går til USA, og hvor USA til gengæld er det land, EU’s medlemslande importerer næst flest varer fra.
Eller det kan være inden for international politik i institutioner som FN, NATO og OSCE – Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa - hvor EU og USA for eksempel har aftaler om udveksling af oplysninger om flypassagerer i forsøget på at bekæmpe terror.
Eller det kan være på det økonomiske område, hvor økonomierne i EU og USA sammenlagt udgør næsten halvdelen af verdens bruttonationalprodukt og cirka en tredjedel af verdenshandelen.

Den transatlantiske frihandelsaftale TTIP

Hillary Clinton var med til at forberede de indledende forhandlinger om TTIP som udenrigsminister under Barack Obama. Donald Trump har udtrykt sig skeptisk om internationale handelsaftaler. Han har udtalt, at han enten vil stoppe TTIP-forhandlingerne eller nedprioritere dem. 

Klimapolitik

Klimapolitik havde en vigtig plads på Hillary Clintons politiske agenda. Hun ville gøre USA til en "clean energy superpower", en ren energi supermagt. Donald Trump til gengæld ser ikke klimapolitik som sin største politiske udfordring. Han har sagt, at USA bør træde ud af de internationale klimaaftaler. 

Forsvar og Europa

Donald Trump ser gerne, at de amerikanske allierede i Europa bidrager mere aktivt til den internationale sikkerhed. Han har sat spørgsmålstegn ved organisationen NATO og har antydet, at han vil trække de amerikanske tropper ud af Europa. 

Flere informationer

Senest opdateret: [19.01.2017]

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik