EU-topmøde torsdag og fredag i Bruxelles

14.12.2017

EU's stats- og regeringschefer skal på topmødet bl.a. drøfte det nye forsvarssamarbejde, migration, ØMU'en og brexit.

Den tyske kansler Merkel og den franske præsident Macron under ankomsten til topmødet. Foto: Rådet 

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag til det ordinære EU-topmøde. Den første del af fredagens møde er egentligt et eurotopmøde, men deltagerkredsen er udvidet til at omfatte alle EU's stats- og regeringschefer. Endelig sluttes fredagen af med et særligt møde om status på brexitforhandlingerne.

EU' stats- og regeringschefer skal i løbet af EU-topmødets to dage rundt om følgende emner:

  • Forsvarssamarbejdet (PESCO).
  • Sociale spørgsmål, uddannelse og kultur.
  • Migration.
  • Rusland.
  • Økonomiske og monetære union (ØMU).
  • Bankunion.
  • Brexitforhandlinger.

Når stats- og regeringscheferne om fredagen tager hul på drøftelserne om ØMU'en og bankunionen, så vil det være uden deltagelse af den britiske premierminister Theresa May. Det samme vil i sagens natur gøre sig gældende i forbindelse med brexitforhandlingerne. 

Torsdag

Forsvarssamarbejdet (PESCO)

23 af EU's medlemslande indgik den 13. november 2017 en aftale om et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet. Yderligere to lande er siden kommet med, og samarbejdet blev formelt etableret den 11. december med en rådsafgørelse. Storbritannien, Malta og Danmark deltager ikke i samarbejdet. For Danmarks vedkommende på grund af forsvarsforbeholdet. Samarbejdet giver deltagerlandene mulighed for i fællesskab, at udvikle forsvarskapaciteter, investere i fælles projekter og forbedre deres væbnede styrkers operationelle beredskab og bidrag. 

Stats- og regeringscheferne  skal også drøfte samarbejdet mellem EU og NATO og øvrige aspekter af EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde, herunder f.eks. forsvarsfonden.   

Sociale spørgsmål, uddannelse og kultur

Stats- og regeringscheferne skal også følge op på det uformelle sociale topmøde i Göteborg, hvor den såkaldte sociale søjle blev proklameret. På uddannelseområdet vil de drøfte tiltag til at fremme mobilitet, udveksling og sprogfærdigheder samt gensidig anerkendelse af beviser. 

Migration

Spørgsmålet om migration og asyl bliver et centralt emne på topmødet. Der har inden topmødet været en debat på baggrund af det oplæg til behandling af emnet, som EU's faste formand, Donald Tusk, har sendt til medlemslandene. I oplægget konkluderer han, at de tvungne kvoter for omfordeling af flygtninge ikke har været effektive. Kommissionen har dog netop den 7. december 2017 indbragt Polen, Ungarn og Tjekkiet for EU-Domstolen for at nægte at modtaget flygtninge efter omfordelingsordningen. Det sker efter, at Ungarn og Slovakiet den 6. september tabte en sag ved EU-Domstolen om omfordelingsordningens gyldighed. 

Spørgsmålet om omfordeling spiller også en central rolle i forhandlingerne om en ny Dublin-forordning. Dublin-forordningen fastsætter reglerne for, hvilket medlemsland der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger. Princippet i Dublin-forordningen er, at det land hvor asylansøgeren ført er registreret også skal stå for asylbehandlingen. På baggrund af det store pres på specielt Grækenland og Italien har Europa-Kommissionen fremsat et forslag til en ny forordning, der bl.a. indeholder en tvungen omfordeling af asylansøgere ud fra en særlig fordelingsnøgle. Den tvungne omfordeling af asylansøgere har som nævnt mødt stor modstand i en række EU-lande. Forslaget skal vedtages i af EU's medlemslande i samarbejde med Europa-Parlamentet. Danmark er ikke omfattet af det nye forslag pga. retsforbeholdet, men deltager i det nuværende Dublin-system via en såkaldt parallelaftale.  

EU's faste formand lægger op til, at medlemslandene i forhold til Dublin-forordningen skal finde en løsning baseret på en kombination af forpligtigelser og solidaritet, som de kan blive enige om på EU-topmødet i juni 2018.

Kampen mod illegal migration skal ifølge oplægget til EU-topmødet generelt rustes op med et større og permanent budget. Midler til området skal derfor prioriteres i den næste flerårige finansielle ramme for EU's budget efter 2020.

Rusland

Stats- og regeringscheferne skal også vende Mindsk-aftalen, og forventes på den baggrund at videreføre de økonomiske sanktionerne mod Rusland. 

Fredag

ØMU og bankunion 

Om fredagen starter stats- og regeringscheferne med at drøfte tiltag, der kan gøre ØMU'en og eurolandene mere modstandsdygtig overfor kommende kriser. Den 6. december 2017 præsenterede Kommissionen en pakke af forslag til udbygning af ØMU'en. EU's faste formand ønsker, at stats- og regeringscheferne drøfter en række forslag, hvor medlemslandene ikke står for langt fra hindanden. Det drejer sig om tre tiltag:

  • en såkaldt økonomisk bagstopper for bankunionens afviklingsfond, muligvis i form af en kreditlinje fra eurolandenes krisefond - den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)
  • omdannelse den europæiske stabilitetsmekanisme til en europæisk monetær fond
  • yderligere udvikling af køreplanen for færdiggørelse af bankunionen med fokus på risikodeling og - reduktion samt gradvis introduktion af en fælles europæisk indskydergarantiordning. 

Stats- og regeringscheferne vil vende tilbage til spørgsmålet på EU-topmødet til juni 2018.

Brexitforhandlingerne

EU's chefforhandler, Michel Barnier, vil give stats- og regeringscheferne en status på brexitforhandlingerne på baggrund af principaftalen om vilkårene for Storbritanniens udtrædelse af EU, som de to parter blev enige om den 8. december 2017. Aftalen omfatter EU/UK-borgernes rettigheder, det økonomiske mellemværende samt grænseforholdene mellem Irland og Nordirland.

Stats- og regeringscheferne skal tage stilling til, om aftalen er udtryk for tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne til, at man kan bevæge sig til den næste fase i forhandlingerne, der omfatter det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Europa-Parlamentet, der skal godkende den endelige brexit-aftale, vedtog den 13. december en beslutning der anbefaler at næste fase af forhandlingerne indledes. Hvis stats- og regeringscheferne som ventet godkender skiftet til næste fase i forhandlingerne, skal de også vedtage EU-retningslinjerne for disse forhandlinger. 

Næste fase af forhandlingerne vil være koncentreret om en særlig handelsaftale mellem EU og Storbritannien samt en overgangsordning på to år, hvor Storbritannien fortsat er en del af EU's indre marked og toldunion. Storbritannien har udtrykt ønske om en særlig handelsaftale, hvor Storbritannien ikke er en del af det indre marked og toldunionen, men alligevel en mere omfattende aftale end EU's handelsaftaler med lande udenfor EU.

EU's faste formand har tidligere udsendt en erklæring om EU-retningslinjerne for den næste fase af forhandlingerne.

Tusk ønsker, at den næste fase af forhandlingerne skal starte med overgangsordningen. Erklæringen lægger op til, at Storbritannien i overgangsperioden skal respektere EU's lovgivning, dog uden at deltage i lovgivningsprocessen.

En endelig samlet aftale skal efter planen være klar i slutningen af 2018, så EU's institutioner og Storbritannien formelt kan godkende den inden Storbritannien træder ud af EU i marts 2019. 

EUU den 13. december 2017

Statsministeren om EU-topmødet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen orienterede onsdag den 13. december og onsdag den 20. december Folketingets Europaudvalg om indholdet af EU-topmødet i Bruxelles.  

Senest opdateret: [14.12.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik